Haveglæder, tips og tricks

Virkelig vilde høstfarver

Hamamelis x intermedia-46Der er stor forskel på, hvornår og hvor meget havens forskellige træer og buske får flotte høstfarver. En af dem, der kommer først og for alvor er i gang nu, er troldnød, Hamamelis x intermedia. Busken har været temmelig diskret og helt almindelig grøn hele sommeren, men jeg skal love for, at den tager revanche nu og stjæler hele billedet.

Hamamelis x intermedia-47Bladene er både gule, orange og røde og får busken til at se helt fantastisk ud, når den rammes af en solstråle.

Hamamelis x intermedia-45Alle haver burde i virkeligheden ha’ en troldnød. Samtidig med festfyrværkeriet, der går i luften lige nu, kan man nemlig glæde sig over, at næste haveårs første blomster er stærkt på vej. Blomsterknopperne putter sig foreløbig ind til grenene, men allerede i januar springer de ud, hvis vejrguderne ikke er alt for bistre. Så busken er altså god for to af årets rigtig gode haveoplevelser og har selvfølgelig en sikker plads på listen over yndlingsplanter.

 

Previous

Årets sidste agurk er høstet

Next

Blomsterkarsens genopstandelse

2 Comments

  1. Marianne Mortensen

    I vores have er det alle aronia-buskene og bærmispel der dominerer farvepaletten lige nu, blærespirea med lysende gule blade er også i gang med at blande sig. Det er skønt med mange forskellige buske og træer i haven, i næsten 1½ måned er det et farve-orgie uden lige.

    • Hej Marianne
      Det er sjovt, så det varierer med både timing og farvespektrum. Her har Aronia buskene stort set tabt bladene, men der er heldigvis andre, der er på vej med spektakulære farveskift. Dejligt at have mange forskellige buske og træer, som du skriver, så man får fuld valuta for pengene, når det gælder høstfarver.
      Lotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén