Haveglæder, tips og tricks

Ranunkel eksperimenter

IPM15 dag 1-62

Da jeg for nylig var på plantemesse i Tyskland, blev jeg ikke så lidt betaget af Ranunculus Pon-Pon, der er en hel serie af ranunkel sorter til produktion af snitblomster. Den italienske forædler binder buketter på en underlig måde, men de stærkt fyldte blomster i vintage nuancer er da i en klasse for sig. Det fik mig til at tænke på, at jeg faktisk aldrig har prøvet at dyrke haveranunkel, Ranunculus asiaticus, i haven.

Ranunculus asiaticus-204

Så da jeg i supermarkedet faldt over ranunkelknolde – omend knapt så fancy som de italienske – var der ikke langt fra tanke til handling. Det er nogle sjove, edderkoppeagtige knolde, der lidt kan ligne miniature dahlia knolde.

Ranunculus asiaticus-206

Jeg forestiller mig, at det vil være en god ide at forspire ranunklerne ligesom dahlia. Så nu er de blevet lagt i potter med fugtig pottemuld og derpå dækket med mere pottemuld. De står lunt og hyggeligt under en fiberdugdyne i drivhuset. Hvis det for alvor trækker op til frost, må de bringes i ly i annekset, men indtil videre går det vist fint.

Previous

Læggekartofler i æggebakker

Next

Havebuket i februar

9 Comments

  1. Jeg har flere gange forspiret ranunkler, og resultatet har været svingende, må man sige. Forhåbentligt får du held med dine. Flot header du har lavet.

  2. Hej Marie
    Ja, jeg har jo ikke prøvet før, så jeg er spændt på, om det lykkes med ranunklerne.
    Tak for de pæne ord.
    Lotte

  3. Johnny

    Jeg har lige plantet ranunkler. Har ladet spidserne på knolden vende nedad. Men alle skriver at man skal lade spidsen vende opad. Men den har jo ikke en spids men nogle små knolde som er spidse i enden. Og dem har jeg vendt nedad, da det virker ulogisk at de skal vende opad så det ligner en lille skål. Hvad gør i. Ville blive glad for hurtig svar, da jeg så kan nå at tage dem op, hvis de er sat forkert. Har plantet 15 i hver sin murerspand på 12 liter.

  4. Johnny

    Kan forstå at stedets ejer bare har lyst til at høste ros og kommentarer, men magter ikke selv at kommentere.

  5. Hej Johnny – hvad har du drukket? En ordentlig tone er dog det mindste, man kan forvente!!! Beklager at have overset et spørgsmål til et oldgammelt indlæg på bloggen – som skrevet står, var det mit første eksperiment med ranunkel, og hvis du havde fulgt tråden, ville du vide, at det ikke var specielt vellykket. Tvivler dog på, at op eller ned på knoldene gør forskellen. Lotte

    • Johnny

      Sidst du skrev var den 15 februar på den med ranunkler. Så hvis du mener at den er oldgammel, så må du jo være fra stenalderen. 🙂 Hvis du læser, så skriver man alle steder, at spidsen skal vende op af. Og hvad ser du som spidsen? Alle de små knolde der sidder på den? Eller den anden ende så alle spidserne fra de små knolde vender nedad. Kunne måske være derfor at mange ikke lykkes med dem. Men det sjove er, når man går til folk som jeg gjorde ved dig, så får man næsten altid et svar. Om det så er at man har drukket eller ej. Jeg drikker aldrig, og ryger heller ikke. Men det er jo bare sandheden, at hvis man taler sjofelt til en kvinde, så er det sexchikane, og gør en kvinde det til en mand, så skal hun have 12 kr. i minuttet eller mere for det. 🙂

      • Johnny

        Jeg synes i hvert tilfælde ikke, at et år siden er old gammel. Det eneste jeg kunne læse er de sidste kommentarer, hvor Marie skriver den 14. februar sidste år og du svarer dagen efter at du har prøvet det før og er spændt på om det lykkes med ranunklerne. Så at det ikke lykkes for dig, kan jeg ikke læse. Jeg får bare denne her side op med de her 2 kommentarer da jeg søgte på ranunkler. Så vil bare sige at jeg ikke har kunnet følge tråden, hvis den er længere end det. Kan som sagt ikke læse nogle steder, at det ikke lykkes for dig. Men nu har jeg taget knoldene op og vendt dem om, så alle de små pinde på knolden vender op ad. Og så ser jeg om det lykkes. 🙂

  6. Jeg skriver næsten dagligt på bloggen i sæsonen, så der skal rulles meget langt ned for at finde et år gamle indlæg. Hvis du går ind på http://www.helthenihaven.com og søger på ordet ranunkel, kan du se, hvordan eksperimentet endte. Jeg gider ikke prøve igen i år. Håber, du får mere held med dine.

    • Johnny

      Jeg tror heller ikke at jeg får held med mine, for mange siger at de har svært ved at få det til at lykkes. Og mine kommer til at stå inde på et lukket altan, hvor der aldrig er fuld sol, men ret varmt. Mindst 30 grader om sommeren hvis jeg ikke har et vindue åbent. Lykkes det ikke, så bliver det også kun den ene gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén