Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Rabarber leverer råvaren til årstidens lækkerier

Hvis jeg skulle vælge én og kun én spiselig planter til at dyrke i haven, tror jeg måske, at det ville blive rabarber. Jeg elsker rabarbersmagen, og jeg er vild med den  smukke plante med de enorme blade. Samtidig er der ikke meget, der er så nemt og stabilt at dyrke som rabarber. Den her plante fulgte med i købet, da vi købte huset, så den er minimum 10 år gammel og sandsynligvis betydeligt mere. Den bliver stort set aldrig vandet, og alligevel står den nok så flot selv her på sandjorden efter flere ugers tørke.Datter Anne har været hjemme på besøg i weekenden, og det betyder som altid, at der sker en del mere i køkkenregionerne end ellers. Denne gang har hun fundet en opskrift på rabarbermojitos, der selvfølgelig skal prøves af, nu det er rabarbersæson.

Samtidig har jeg gang i en saftevandsproduktion med rabarber og hindbær fra fryseren som råvarer. Og jeg behøver vel ikke at nævne, at der allerede er blevet lavet en del rabarberkager i år. Valnødder i rabarbersirup til osten kan også anbefales. En anden god ting ved rabarber er jo, at de kan høstes længe før, der er frugt og bær. Ja, rabarber er en super anvendelig plante, når der skal fremstilles lækkerier fra haven.Tilbage til Annes rabarbermojitos, der er virkelig lækre og samtidig en nydelse for øjet. En aromatisk hjemmelavet rabarbersirup supplerer mynte, lime og hvid rom til perfektion. Virkelig lækkert 🙂 Opskriften stammer fra madbloggen portandfin.com. Du kan finde den her.

Previous

Dronebesøg over køkkenhave i fin form

Next

Akeleje og akelejefrøstjerne bestemmer selv

4 Comments

  1. Vi har også rabarber som favorit i køkkenhaven og nu savner jeg Sandgaarden🇩🇰☀️❤️

  2. Jeg elsker også rabarber, og i lørdags holdt min datter fødselsdag og havde lavet rabarbertærte, med rabarber fra min have. Jeg havde taget jordbær/rabarber marmelade med. Mums det var godt.

    Rigtig god dag
    Knus, Lone

    • Lotte Bjarke

      Hej Lone
      Rabarber er faktisk en ualmindelig alsidig og anvendelig ting … minder mig om, at jeg sidste år lavede valnødder i rabarbersirup til osten. Det var heller ikke ringe 🙂
      Mange hilsner
      Lotte

    • Lotte Bjarke

      Hej Lone
      Tak for alle dine søde kommentarer. Jeg har flere gange været inde og kigge på din hyggelige blog, og nu er det endelig lykkedes mig, at få den med på min blogliste.
      KH Lotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén