Salix drivning-1

Salix drivning-2

Nu er den dejlige tid for alvor begyndt, hvor man kan lokke grene af de forårsblomstrende buske til at springe ud inde i stuen ved hjælp af lidt vand og lidt varme.

Salix drivning-4

Pil, Salix, er en af de første, tricket kan udføres med. Den gamle pilebusk står allerede med de bløde, dunede blomsterknopper, der meget passende kaldes gæslinger, på spring, uanset om det regner, sner eller fryser derude i haven.

Salix drivning-3

Jeg klippede grene til en vase for en uge siden, og nu står de allerede som en fin buket og spreder forårsstemning. Nogle af knopperne er endda sprunget helt i blomst med små gule skyer af støvdragere.