Haveglæder, tips og tricks

Nytårssåning i køkkenhaven

Pisum Winterkefe-1Nu har jeg brugt 10 tænderklaprende minutter på årets sidste dag til at så ærter. Så er vi da i gang 🙂 Projektet, der forekommer vanvittigt, skyldes, at jeg læste på haven.dk, at der findes en ærtesort, Pisum ‘Winterkefe’, der kan sås i december, overvintre og dermed give tidlige ærter. Det måtte da simpelthen prøves af.Pisum Winterkefe-2Frøene kom susende med posten fra netbutikken fuglebjerggaard.dk i går, lige i tide til, at jeg rent faktisk kunne nå at så dem i december.Allium Radar-8Projekt vinterærter går fint i tråd med et andet igangværende eksperiment i køkkenhaven nemlig de vinterstikløg, Allium ‘Radar’, der blev sat midt i oktober. Stikløgene er spiret godt og står nu med friske forårsgrønne skud. Med de vejrudsigter, der er i luften nu, skal de da vist til at stå deres prøve…Allium sativum-27Langs drivhussoklen er en række hvidløg, Allium sativum, spiret flot. Dem er jeg ikke så bekymret for, for erfaringen siger, at de nok skal klare sig, også selv om det nye haveår ser ud til at lægge ud med både sne og frost.

Mange ønsker om et rigtig godt nytår til alle jer derude. Kærlig hilsen Lotte

Previous

Havens bedste genbrugsplante

Next

Troldnødens nytårsblomster

1 Comment

  1. Jeannie Vogt

    Også godt nytår til dig, med ønsket om et forrygende nyt have år 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén