drivhusnedbrydning-1Der sker dramatiske ting i haven lige nu. Mit højtelskede planteværksted i det gamle drivhus er ryddet, og ventilationen i huset bliver bedre og bedre i takt med, at ruderne bliver pillet ud. Det lidt vemodigt, for der er godt nok gået mange gode timer i planteværkstedet. Men ikke kun. Dels kommer det gamle drivhus til ære og værdighed i Randers, hvor det skal sættes op igen. Og dels bliver det pillet ned for at  få plads til et nyt, hjemmesnedkeret drivhus 🙂drivhusnedbrydning-2Der bliver tænkt mange tanker og drømt mange drømme om det nye drivhus. Det skal laves i træ, så meget står fast, det skal have en sokkel og støbt gulv, og der skal være højere til loftet. Her tjekkes, hvordan det vil se ud med en lidt større taghældning… Ideen er selvfølgelig, at det skal blive et pænere element i haven, der passer i stil og materialer med de øvrige bygninger.september1630-6Foreløbig er alt mit uundværlige habengut kommet på tålt ophold i carporten. Så må bilerne stå udenfor. Weekenden kommer nok til at stå på jordarbejde og fortsat projektering. Det bliver spændende. Fortsættelse følger 🙂