Belægning drivhus-1Belægningen i drivhuset er sådan lidt til den håndholdte side. Med fuldt overlæg. Jeg kan bedst lide at dyrke tomater og andet godt direkte i jorden, og så er det nødvendigt at kunne tilføre kompost jævnligt og fræse det ned. Derfor ligger fliser og strandsten oven på jorden, så de er nemme at tage ud, når sæsonen er slut. Det giver også den fordel, at man kan “designe” et nyt forløb fra år til år.IMG_2458Strandstenene mellem fliserne er bragt til huse lidt efter lidt. Gårsdagens familietræf bød på en strandtur, så der var også lejlighed til at få udvidet samlingen lidt. At dømme efter strandkanten, er jeg ikke den eneste, der er vild med pæne sten.Belægning drivhus-2Det blev til en pæn lille samling nye, lækre, flade sten…Belægning drivhus-3… der rakte til endnu et felt mellem fliserne i årets belægning. Den har i sagens natur snart gjort sit arbejde for i år. Næste år pønser jeg på at lave en større central plads i drivhuset med plads til planter i bredere bånd langs ydervæggene i det kvadratiske rum. Jeg skal i hvert fald finde på noget, der gør frodigheden lige knapt så overvældende som i år.