September krukker 15-1Krukkegrupperne omkring huset er lidt af en udfordring lige nu. Vi er absolut ude i et luksusproblem, for det handler dybest set om, at rigtig mange af sommerblomsterne simpelthen ikke vil give op. Den blide sommer og den langtidsvirkende gødning i krukkerne har formentlig æren. Jeg er jo ikke den, der kan få mig selv til at smide pæne planter ud, så det begynder at knibe med krukkekapaciteten, når behovet for at supplere med årstidens planter melder sig.Schlumbergera-10Der flyttes om og omorganiseres, så grupperne holder sig præsentable, og ind imellem er der da også behov for en udskiftning. Ny i gruppen på terrassen er novemberkaktus, Schlumbergera, der erfaringsmæssigt er en super god efterårskrukkeplante.September krukker 15-2Blandt overleverne er gråblad, der med et lidt mere charmerende navn kaldes sølvcinerarie, Senecio bicolor. Den har udviklet sig til en hel busk hen over sommeren. Den limegrønne bladplante, der er en fantastisk sort af sød kartoffel, Ipomoea batata ‘Sweet Heart Light Green’ har også været med hele sommeren men er nu ved at være lidt flosset i kanterne, så det er nok den næste krukke, der bliver ledig.