Haveglæder, tips og tricks

For mange blomster i drivhuset

August1601-26Høsten er i gang i drivhuset. Det er så lækkert. Den første aubergine er høstet, og den enlige agurkplante har nået at producere 64 skoleagurker indtil videre. De første snackpebere er blevet høstet tidligt, mens de er grønne, for der er sat et hav af frugter, og planten ser ærlig talt lidt overbebyrdet ud.Drivhuset 1608-1Så vidt så godt. Men der er altså et eller andet med cherrytomaterne. De er i gang, men de vil bare ikke komme ordentligt op i omdrejninger. Frodigheden er der ikke noget i vejen med i drivhuset, der efterhånden er vanskeligt fremkommeligt.Lycopersicon esculentum-134Planterne blomstrer lystigt, men udvikler ikke ret mange tomater, og mange af dem, der kommer, er alt for små. Der er både bevægelse i luften og masser af svirrefluer i drivhuset, så det er næppe bestøvningen, den er gal med. Alt tyder på, at blomsterproduktionen simpelthen er blevet for voldsom. Planterne prøver at udvikle tomater på langt flere blomster, end de har kræfter til, og så skal det jo gå galt.Klasebeskæring-1Så nu har jeg taget skrappe midler i brug. Bevæbnet med en saks har jeg givet planterne en klasebeskæring. Jeg har klippet massevis af blomster af i håbet om, at planterne så vil koncentrere sig lidt mere om at udvikle tomater på dem, der er tilbage. De klaser, der deler sig har jeg fjernet  halvdelen af, og de to af planterne, der slet ikke er kommet i gang med at rødme tomater, har jeg også taget toppen på. Så nu kan de bare se at komme i gang, kan de.

Previous

Kærtepileurt har mange talenter

Next

Sød kartoffel i krukkerne

7 Comments

  1. Grethe Astrup

    Jeg har med interesse læst din blog det sidste årstid, og ofte har jeg nikket genkendende til det du skriver. Nu om tomaterne, der er sene til at komme igang. Det har jeg også oplevet i år. De første tomater blev røde for under 14 dage siden. Nu har jeg fjernet en masse blade og kappet toppene, og nu er der mange røde tomater hver dag. Det med at beskære blomsterklaserne lyder som en rigtig god ide. Det vil jeg gøre i morgen. Jeg kan rigtig godt lide, at du bruger de latinske navne på blomster og buske.

    • Lotte Bjarke

      Kære Grethe
      Tak for din hilsen. Dejligt, at du hygger dig med bloggen. Jeg har før haft succes med klasebeskæringen, så nu håber jeg, det sætter gang i tingene. Sendrægtigheden hænger nu nok også sammen med det kølige sommervejr, tror jeg.
      Rart med en tilbagemelding på de latinske plantenavne. Det er lidt et dilemma, for det fremmer jo ikke læsevenligheden. Til gengæld, gør det det muligt for alle, at genfinde planterne.
      Mvh Lotte

  2. Hos mig er det lige omvendt. Der er helt vildt meget løv og kun få blomster. Jeg går og river blade af snart sagt hver anden dag, men det letter ikke på frugt-sætningen. SUK! Det var ellers meningen, at jeg skulle konkurrere med min datters tomater, når hun kommer på ferie om fem uger, men det slag har jeg da tabt på forhånd. Også fordi hun bor i det sydlige Florida, og tomaterne dernede er de mest velsmagende, jeg nogensinde har smagt – solmodne lige fra planterne!
    Velbekomme
    Jytte
    http://www.danishknitdesign.com

  3. Finn Colmorn

    Hej, her i Sønderjylland, plukker jeg også “sol”modne tomater fra planten, selv fra de planter jeg har lavet gennem sæsonen, der er både mange blomster og blade, det kan være, at det er chilierne, der leverer varmen ;o) men det har været køligt, jeg har et par hundrede liter vand stående i drivhuset, og bruger gødning fra mine dyr i jorden, dagens varme , bliver så “brugt” om natten, vinduerne kan ikke lukke, da mine varmekrævende stangbønner vælter ud af åbningerne. Jeg er godt tilfreds med udbyttet.

  4. conne

    Hej hvad er Sprymalt.

  5. connie lykke

    hej er der nogle som kender dette træ
    det får flotte røde blomster og bær når det er afblomstret
    men så sker dette her den lader nogle af sine grene visne
    det ser ud som om træet er gået ud. første gang vi så det var for 6 år siden
    vi var lige ved at fælde det. men glemte det da forrået kom fik vi et syn der ville noget træet stod med de skønneste blade og blomster igen
    ja jeg kaldte det overlevelse træ det har røde blade /grønne blade
    men helt røde blomster og bær ingen fugle vil spise af træet
    med venlig hilsen

  6. Finn Colmorn

    Hej conne

    Jeg bruger spraymalt til mine sneglefælder, med godt resultat,

    http://www.bryglageret.dk/olbrygning/malt

    500 g koster omkring 40 kroner, og der er nok til mange fælder i flere år. Største problem, efter at børnene er flyttet hjemmefra, er at få tomme mælkekartoner

    “Spraymalts
    Spraymalts are fine powder dried malt extracts. Drying is achieved by the use of a spraydrier, a process which produces particularly uniform powders both in terms of particle size and flavour.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén