Haveglæder, tips og tricks

Lækre frilandstomater

Lycopersicon esculentum-60-1Planerne for det nye haverum, der opstod, da vi fik fritlagt jorden foran en gammel mur i et hidtil uberørt hjørne af haven, er stadig på tegnebrættet. Der er kun plantet enkelte flerårige ting, for først gælder det om at få bugt med de brombær og brændenælder, der skyder frem, så snart man vender ryggen til. Men langs muren blev der forsøgsvis plantet en række tomatplanter, der ikke kunne være i drivhuset. Lycopersicon esculentum-59-1Der var lige en kriseperiode, hvor jeg for alvor tvivlede på, at projekt frilandstomater ville lykkes. Da kartoflerne, der også blev dyrket i jordstykket, lagde sig med kartoffelskimmel, hoppede den grimme plantesygdom nemlig også på tomatplanterne, der jo tilhører samme plantefamilie som kartoffel. Det så ret skidt ud, og der blev klippet mange blade og frugter af for at begrænse skaderne. Heldigvis virkede kuren, og efter den seneste uges varme, modner frilandstomaterne nok så smukt. Og de smager ganske fantastisk.Lycopersicon esculentum-68-1Her under åben himmel afslører det sig, at der er stor forskel på tomatsorter. Mens cherrytomaterne af sorten ‘Favorita’ er i fuld gang, tager de store tomater det noget mere roligt. Det kræver nok en lidt længere periode med sommervejr, hvis den sort – som jeg ikke har helt styr på – skal nå at rødme.Lycopersicon esculentum-138-1For at sætte lidt ekstra skub i modningen af de tomater, der er på vej, er toppene nu blevet klippet af planterne. Der røg masser af blomster og også små tomater med i købet, men jeg var kold og beregnende. Hellere få noget ud af dem, der allerede er på vej, end at sætte det hele til, fordi der pludselig går efterår i vejret. Der er trods alt grænser for, hvad frilandstomater kan nå i løbet af en ikke alt for overbevisende dansk sommer.

Previous

En ganske særlig merian

Next

Make-over til det blå bed

1 Comment

  1. Jeannie Vogt

    Du vil blive forbavset over hvor mange frilands tomater der kan modne i september.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén