Haveglæder, tips og tricks

Køkkenhavens blomster

Calendula officinalis Triangle Flashback-10

Her i haven bliver der hvert år sået blomster mellem grønsagerne i køkkenhaven. Det er der flere gode grunde til. Det ser dejligt ud, det giver masser af blomster, der kan plukkes uhæmmet løs af til buketter, og blomsterne tiltrækker en mangfoldighed af fx bier og svirrefluer, der gør nytte i haven som blandt andet bestøvere og bladlusjægere.

Calendula officinalis Triangle Flashback-9

I år faldt valget på spiselige blomster, fordi det ligesom passede ind i køkkenhavekonceptet. Ikke fordi der bliver spist mange blomster her, men tanken er sjov nok, og det sker da, at kokken finder på finurligheder som fx broget blomstersmør med morgenfrue, rose og hjulkrone. Morgenfruen, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’ står i fuldt flor lige nu og er ualmindelig sød med de fyldte, sart abrikosfarvede blomster.

 

Tropaeolum majus Milkmaid-8

Blomsterkarse har altid gået under navnet spiseblomster her i huset og har pyntet mange salatskåle gennem årene. I år er det sorten Tropaeolum majus ‘Milkmaid’ med ganske sart lysegule blomster, der får lov at brede sig.

Tropaeolum majus Milkmaid-10

Okay, får lov og får lov… De ser faktisk ud til at have planer om en egentlig magtovertagelse i køkkenhaven, så det kan godt være, at der kommer et tidspunkt, hvor de må bremses..

 

Previous

Forfra med det hvide bed 2.0

Next

De skønne skærme

2 Comments

  1. Det er da en god idé at sætte spiselige blomster i køkkenhaven. Her bruger vi hjulkrone og tallerkensmækker, men der er jo mange andre spiselige blomster 🙂

  2. Jeannie Vogt

    Jeg har et bed i køkkenhaven fyldt med 6 slags sommerblomster, jeg har dem udelukkende til at plukke af i store mængder, men skulle måske overveje at bruge nogle til salatskålen, jeg har da morgenfrue, men ved ikke om kornblomst, okseøje, stolt kavaler, mamalukærme og etårig scabiose er spiselige. Det må jeg finde ud af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén