Det hvide bed 1605-152Nu begynder man så småt at kunne skelne de forskellige staudebede, der ligger som øer i græsset, fra hinanden. De har hver deres farveholdning, men det lægger man i sagens natur kun for alvor mærke til, når stauderne blomstrer. Det hvide bed er kommet rigtig godt fra start, selv om det stadig er mere grønt end hvidt.Geranium phaeum Album-7En af de absolutte stjerner i det hvide bed netop nu er den hvide udgave af bølgekronet storkenæb, Geranium phaeum ‘Album’. Sjovt nok vender den alle blomsterne mod syd, men de er heldigvis mindst lige så fine bagfra som forfra.Aquilegia vulgaris-37De storblomstrede, hvide akelejer, hjælper også godt til med at tegne farveholdningen i bedet lige nu. Tulipa Evergreen-1Årets sidste tulipaner, blomstrer stadig i det hvide bed. De er godt nok ikke hvide men helt grønne. Tulipa ‘Evergreen’ hedder den meget specielle sort, jeg kom til at købe en pose løg af på en tur til Holland. Blomsterne virker utroligt solide og har allerede stået længe i al deres grønhed, mens de øvrige tulipaner en efter en har smidt blomsterbladene. Gad vide, om de kommer igen til næste år. Det håber jeg.