Haveglæder, tips og tricks

Frisk salat fra det sneglefri salatbed

Sneglefrit salatbed-29Det er med meget stor glæde, jeg kan konstatere, at situationen er under kontrol i det dræbersneglefri salatbed. I hvert fald er de salatplanter, der blev sået efter krisen den 1. august, hvor flere dræbersnegle blev taget på fersk gerning på den forkerte side af hegnet, ved at være klar til høst, og de ser både lækre, appetitlige og dræbersneglefri ud.Sneglefrit salatbed-27For at være på den sikre side har jeg fingerluget hele bedet. Og jeg er ikke stødt på en eneste snegl. Til gengæld var der masser af fuglegræs og andet ugræs, der ikke var føget over hegnet men med garanti kommet ind i bedet som frø i den hjemmelavede kompost.Sneglefrit salatbed-28Jeg vælger hermed at tro på, at den tidligere dræbersnegle krise var selvforskyldt og udløst af snegleæg, der ligesom ukrudtsfrøene havde gemt sig i komposten. Der skal fyldes mere kompost på bedet efter sæsonen, men det bliver helt sikkert ikke fra kompostbunken

Previous

Havebuket med september glød

Next

Fra drivhus til dybfryser

2 Comments

  1. Jeannie Vogt

    Jeg har (endnu) ikke problemer med dræbersnegle, men rart at høre sneglehegnet virker, hvis jeg får brug for det. Hvilken slags kompost vil du bruge at fylde op med, der er sneglefri ?

  2. Hej Jeannie
    Jeg er begyndt at opsamle krukkemuld fra udtjente krukker uden sneglespor. Den regner jeg med at supplere med kommunal, varmebehandlet kompost, og – hvis jeg bliver vild – med tilkøbt Champost, som jeg har rigtig gode erfaringer med.
    Mvh Lotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén