Haveglæder, tips og tricks

Elektrochok til dræbersneglene 2.0

Dræbersnegl-26

Ansporet af årets første fund af en af de meget lidt charmerende iberiske skovsnegle, der lyder kælenavnet dræbersnegle, er fortsættelsen af sidste års eksperiment med kobbertape sat i værk. Chokoladeblomsten i krukken med kobbertape blev ikke spist sidste år, men det kan der jo være flere grunde til. Måske var der ingen snegle, måske virkede kobbertapen, eller måske kan dræbersnegle bare ikke lide chokolade.

Kobbertape-13

Derfor bliver der gået mere “videnskabeligt” til værks i år 🙂 To ens krukker og to ens minipetunia’er, Calibrachoa, der er kendt som sneglelivret, indgår i forsøget.

Kobbertape-16

Den ene krukke har fået ikke bare en men to ringe af kobbertape påklistret. Teorien er, at kobberet giver snegle, der forsøger at passere tapen, et elektrisk stød, så de vælger at gå en anden vej. De to krukker står nu foran det gamle drivhus, hvor der som regel er ret fugtigt og lækkert for snegle, og hvor en petunia i en krukke sidste år blev gnasket til ukendelighed.

Calibrachoa-1

Calibrachoa er ikke en Petunia men en meget nær slægtning med små og i dette tilfælde dobbelte blomster. Næsten synd at sætte dem ud som sneglemading, men det er nu spændende, om kobbertapen virker eller det bare er en god historie, som kan give snegleramte haveejere lidt trøst.

Previous

Køkkenhave i fin form

Next

Lækkert lys i skovbedet

10 Comments

  1. Anonym

    elsker alle dine eksperimenter 🙂

  2. kirstinethomasen

    Hvor jeg dog håber du finder en løsning!

  3. Hvor får man den tape? Hvad koster den?

    • Hej Anni
      Jeg har købt min rulle for år tilbage i England, men det forlyder, at man kan få kobbertape i fx bauhaus.
      Mvh Lotte

      • Hvad er status på forsøget i dag ?

        • Der er ikke spor af snegle i hverken den ene eller den anden krukke. Men der er nu heller ikke meget at komme efter. Det har været så koldt et forår, at sommerblomsterne nærmest vokser nedad. Snegle er der til gengæld rigeligt at, så forsøget fortsætter.
          Mvh Lotte

  4. Astrid Henriksen

    Hej Lotte,
    Kan du se nu om tapen virker?
    Håber så inderligt…..
    Mvh. Astrid

    • Hej Astrid
      Det går ikke vildt godt med forsøget. Maddingen er skiftet ud, for Petuniaerne døde – vist af kulde – nu er der plantet lupiner i stedet, som også er snegleguf, men der har hverken været snegle i den ene eller den anden krukke, selv om der er masser i haven.
      Mvh Lotte

  5. B. Andersen

    Jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår forsøget? Kobber er jo ikke i sig selv “elektrisk”, men kun elektrisk ledende. Har du tilkoblet de to poler fra et batteri til hver sin ring af kobbertape? Jeg tænker bare, at hvis det er dét du har gjort så skal sneglen jo være ret lang for at ramme begge kobbertråde på én gang for at slutte forbindelsen, hvis den kun rammer den ene ring er der jo ingen slutning af kredsløbet og derfor ingen gennemstrømning af elektricitet gennem sneglen.

    Hvad der derimod ville virke var formentlig en impulsgiver som du kunne forbinde til hhv. et jordspyd og en tapering af kobber nederst på krukken kun få cm. fra jordoverfladen. Så ville sneglen formentlig ramme kobbertapen.

    Hvis du IKKE har tilsluttet et batteri (eller en impulsgiver eller anden strømkilde) og dit forsøg alligevel påviser at sneglene bliver væk fra den krukke med kobber mens de kravler op i den krukken uden kobber (der skal jo være en sammenlignelig forskel for at noget er bevist), så er det i hvert fald ikke elektricitet der får sneglene til at blive væk, men det er ikke utænkeligt at kobberet i sig selv har en beskaffenhed som sneglene ikke synes om.

  6. Kobbertape fremhæves ofte, især i engelske havekredse, som en effektiv barriere mod snegle. Derfor dette fuldstændig uvidenskabelige forsøg på at finde ud af, om det rent faktisk virker. Der er absolut ikke tilsluttet strømkilde eller lignende. Jeg forestiller mig, at kobbertapen – hvis det altså virker, hvad jeg fortsat nærer en sund skepsis for, har en effekt a la det stød, man får i en tand med hul i, hvis man tygger i et stykke staniol.
    Jeg var tæt på at afblæse forsøget med stemplet virkningsløst sidst på sommeren, men lader fortsat tvivlen komme kobbertapen til gode og prøver påny til næste år.

    http://helthenihaven.com/2015/09/27/elektrochok-til-draebersnegle-3-0/

    Hvordan er du kommet ind på dette gamle blogindlæg? Der har været mange besøg på netop det indlæg i dag, og jeg undrer mig lidt over, hvor de kommer fra på denne årstid.
    Mvh Lotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén