Haveglæder, tips og tricks

Chokoladeblomst og stolt kavaler til lidt af hvert

Planteslægten kosmos er leveringsdygtig i nogle af sommerens allerbedste sommerblomster, hvis man spørger mig. De er smukke, blomstrer dejligt længe og så er de egentlig ret nemme at dyrke. En absolut darling her i haven er chokoladekosmos, Cosmos atrosanguineus. Den har holdt en lille blomstringspause i det kolde, våde vejr, men nu er virkelig gang i den igen i krukkegruppen ved fordøren.De fløjlsagtige, dybt mørkerøde blomster på graciøse, tynde stængler er simpelthen i særklasse. Chokoladekosmos er alle tiders krukkeplante, men på haveudstillingen IGA Berlin 2017, så jeg den faktisk også plantet i blomsterbede sammen med græsser, som det ses her. Det skal jeg vist prøve næste år.Det gør jo det hele lidt nemmere, når blomsterne så at sige har jordforbindelse også i dybden. I år har jeg haft utrolig meget glæde af den sart lysegule sort af stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’, der blev forspiret inde og plantet ud i et blomsterbed. Den har blomstret i månedsvis og viser ingen tegn på at holde op.Den sart lyserøde stolt kavaler, Cosmos bipinnatus, gør det også ret godt i det pink bed, hvor den blander sig pænt med stauderne i bedet.Den lidt mere pangfarvede sort er til gengæld udnævnt til krukkeplante, og gør også det ganske godt, bare jeg husker at vande. Ind imellem ser den meget træt ud, men den retter sig hurtigt, når vandkanden kommer til undsætning.

Der vokser oven i købet også stolt kavaler i køkkenhaven. Blomsterne er nemlig super gode i buketter, så jeg har sået en pose blandede frø i forventning om at have gode forsyninger til sensommeren buketter. De er lige begyndt at blomstre, så den plan ser ud til at holde stik 🙂

Previous

Tapre hortensia på alt for tør jord

Next

Hjemmelavede buske til Annes kolonihave

4 Comments

  1. Har den hvide, og ved et “uheld” også enkelte lyserøde 🙂 Fantastisk sommerblomst.

    • Lotte Bjarke

      Hej Morten
      Sjovt du nævner det – jeg har også en krukke med hvide, der af uransaglige årsager er blevet lyserød undervejs 🙂
      Mvh Lotte

  2. Hej Lotte
    Også jeg er fan af chokoladeblomsten og har hvert år to stk. på gårdspladsen. Jeg overvintrer dem ikke, men køber nye hvert år.
    Det med græsserne i et bed vil jeg tage til mig. Jeg har en Stipa tenuissima, som jeg tror den vil være bedårende sammen med. Jeg har beskrevet græssen på min blog – måske det kan inspirere: http://blog.byhaveniebeltoft.dk/?p=1425
    Mange hilsener, Lisbeth

  3. Lone Hall

    Åhh er så vild med chokoladeblomsten og den mørke fløjls agtige farve. Stolt kavaler er også en smuk blomst. Jeg har desværre ikke haft nogle af dem i år, og det er en stor fejl. Så de står på listen til næste år.

    Rigtig god dag
    Lone

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén