Prunis cerasifera-35

Hver gang der kommer et vindpust, sner det i haven. Mirabellerne, Prunus ceracifera, har foldet deres lysegrønne løv ud, og blomsterbladene daler til jorden som snefnug efter et kort men dejligt show. Det er slut for i år.

Prunis incisa Lotte-34

Heldigvis står nære slægtninge klar til at afløse i andet akt af showet. Det gælder fx fujikirsebær, Prunus incisa ‘Lotte’. Et par år gammelt impulskøb, der først og fremmest kom her til haven på grund af sortsnavnet, men som siden har etableret sig som et kært bekendtskab.

Prunis avium-35

Skovhavens gamle, ranglede fuglekirsebærtræer, Prunus avium, er også i fuld gang med at springe ud. Først på de lidt beskyttede steder som lige uden for køkkenvinduet 🙂 men inden længe fylder de luftrummet over haven med hvide blomsterskyer.