Helt Hen i Haven

Vinterstiklinger til nye buske

vinterstiklinger-427Min datter Anne er åbenbart blevet smittet af en eller anden alvorlig havevirus. I hvert fald har hun investeret i en kolonihave i Odense. Tænk engang 🙂 🙂 🙂 Paradoksalt nok er der ikke ret meget beplantning i haven, og studiebudgettet er småt. Det gav anledning til dagens projekt, der går ud på at fremstille nye buske på basis af vinterstiklinger. Alle de ribsbuske, der er her i haven, er blevet til på den måde, så jeg ved i hvert fald, at det er muligt - og nemt - med ribs.

vinterstiklinger-425Et oplagt sted at starte, for hvad er en kolonihave uden en ribsbusk? Vinterstiklinger klippes bedst af årets nyvækst, der er godt afmodnet. Det er til at se på ribsgrenene, hvor de nye skud er meget lysere i barken end de ældre. vinterstiklinger-426Jeg klipper stiklingerne, så de er cirka 20 cm lange. Et lige klip lige under en knop nederst, og et skråt klip lige over en knop øverst. Så er det til at se, hvad der er op og ned. Øvelsen er hermed gentaget med uægte jasmin, Philadelphus x virginalis, alm. snebolle, Viburnum opulus 'Roseum' og sommerfuglebusk, Buddleja davidii. Jeg ved, det er nemt at stiklingeformere sommerfuglebusk om foråret, om det dur med vinterstiklinger, ved jeg faktisk ikke.vinterstiklinger-428Stiklingerne blev stukket to tredjedele ned i løs jord, der blev trykket til omkring dem og derpå vandet, så jeg er sikker på, at der er kontakt mellem stikling og jord.vinterstiklinger-429Normalt ville jeg stikke stiklingerne i potter i planteværkstedet og lade dem overvintre der, men da det jo er under seriøs ombygning, blev de i stedet stukket direkte i jorden i havens luneste haverum ved den gamle mur. Nu kan de stå og hygge sig i de små, frønnede væksthuse hele vinteren. Nu bliver det spændende, om de skyder til foråret, så de kan erklæres for at være små, nye og ganske gratis buske til kolonihaven.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

One Reply to “Vinterstiklinger til nye buske”

Solbær og stikkelsbær har jeg også lavet mange af, og stik dem gerne nu. Der er, næsten, ingen grænser for hvad man kan stiklingeformere. Det lykkes dog nok bedst om foråret/sommeren med noget af det 🙂

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved