Helt Hen i Haven

En vigtig birolle til løvefod

Lodden løvefod, Alchemilla mollis, er ikke en af de frembusende stauder, der hele tiden råber se mig, se mig. Men den spiller en vigtig birolle i bedene, hvor den er super god til at fylde huller ud, danne tætte kanter og binde det hele sammen. Den gør det beskedent og på sin egen måde, men jeg synes, det virker utroligt godt, så derfor er der rigtig mange eksemplarer her i haven.Lige nu blomstrer de så fint med bittesmå lysegule blomster i store, lette skærme. Det gør jo ikke deres rolle mindre betydende, men faktisk er de også smukke, når de ikke blomstrer. De hører samtidig til havens bedste regnvejrsplanter, for efter en byge ligger regndråberne længe tilbage på bladene og skinner som små diamanter.Man skal helt tæt på for at nærstudere de enkelte blomster i blomsterstanden. Så opdager man, at skærmen er sammensat af tusindvis af småbitte stjerner, der ser ud som om, de er foldet af ministjernestrimler.Der er som nævnt lodden løvefod i mange af havens bede, dels fordi de udfylder den tiltænkte rolle til noget nær perfektion, og dels fordi en anden af plantens styrker er, at den er utroligt nem at integrere med stort set alle de andre planter. Blå, lyserød, hvid, gul, der er nærmest ikke den farve, den ikke falder i hak med. Her er det den lækre fløjlsblomst, Tagetes patula 'Ildkongen', den har fundet sammen med i et flot farvespil.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

9 Replies to “En vigtig birolle til løvefod”

👍🏼👍🏼 Er også meget glad for løvefod. den sår sig rundt omkring, men ikke så det bliver en plage 😉

Hej Conny
Jeg synes, det er ret hyggeligt, når planterne sår sig selv, så længe de ike overdriver det. Løvefod dukker så fint op her og der og kan flyttes rundt efter behov eller deles ud til dem, der mangler.
Mvh Lotte

Jeg kan kun give dig ret! Den er uundværlig. 🙂

Fuldstændig uundværlig 🙂
Mvh Lotte

Munkene havde den med. Sårhæmmende og helende. Brugtes også til kvinder med uregelmæssig menstruation. Kaldes også Maria kåbe. Sår sig selv, men kan undgås, hvis man klipper den helt ned. God ukrudtshæmmer (kvæler ukrudt) . Rigtig sød som fyld i små buketter. Jeg har den i mange forskellige størrelser, kan også gro i krukke.

Hej Ea
Tak for info 🙂 Løvefod er så sandelig en plante med mange gode egenskaber.
Mvh Lotte

Gad vide om man kan få for mange løvefod….. jeg tror det næppe. Men jeg synes godt de kan blive for store, så jeg deler mine når de bliver for meget.
Du har ret i at den passer sammen med alle farver:-)

Hej Lisbeth
Jeg tror også, der er svært at få for mange, og det fine ved at de sår sig er, at man altid har en ny plante på vej, hvis ældre eksemplarer er ved at blive lidt slidte.
Mvh Lotte

Jeg har også fået mange efterhånden, men ikke for mange, da det er min ynglingsstaude som jeg gerne deler ud af. Den er også fin i krukker.

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved