Indrømmet, det er ikke meget, jeg har fået gjort i det fjerne hjørne af haven på det seneste. Der har været meget vådt og blæsende. Men nu er jeg så småt kommet i gang hen ad vejen fra brakmark til skærehave.

Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at skærehaven ligner en brakmark. Til gengæld er det nemt at rydde op i de visne pinde, der er tilbage af sommerens frodige blomsterflor, så jorden kan blive fræset og gjort klar til næste omgang.

Det er lidt vildt at tænke på, at der for et halvt år siden så sådan her ud. Det har jeg til sinds, at der skal komme til igen, så nu er jeg stille og roligt gået i gang fra en kant af, så jeg kan arbejde mig fra brakmark til skærehave – i år tilsat nogle af de grønsager, der måtte vige pladsen sidste år, fordi jeg skulle have billedsiden af min nye bog om sommerblomster på plads. Grønsagerne var savnede i køkkenregionerne, så i år må blomster og spiselige sager enes om pladsen, der heldigvis er blevet udvidet lidt i den ene ende.

Haveløvemund, Antirrhinum majus

Oprydningsarbejdet bød på et par gode overraskelser undervejs. Der står for eksempel den nydeligste række af haveløvemund, Antirrhinum majus, lige midt i det hele. Planterne kom aldrig til at leve op til forventningerne sidste sommer, men måske de kommer til det i næste. Jeg nænner i hvert fald ikke at rydde rækken endnu. Vi dyrker normalt haveløvemund som sommerblomst, men der hvor den kommer fra, er den faktisk en staude, så den kan overvintre i milde vintre. Det betyder, at jeg må holde fast i sidste års vifteformede skærehavedesign, for ellers kommer rækken til at stå virkelig mærkeligt. Men det gør nu heller ikke noget, for det fungerede helt fint.

Fennikel, Foeniculum vulgare

En anden plante der bidrager til, at projekt fra brakmark til skærehave ikke bliver helt fulgt til dørs i første omgang, er en række fennikel, Foeniculum vulgare, der skyder fint og friskt fra bunden. Der bliver næppe meget knoldfennikel ud af dem, men der kan høstes fine, aromatiske blade nu, og mon ikke den giver de blomster til sommerens buketter, som var den primære grund til at så den sidste år?

Klokkeranke, Cobaea scandens

Klokkeranke, Cobaea scandens, er endnu en sommerblomst, der i princippet er en flerårig plante, der bare plejer at fryse væk på vores breddegrader. Der kan selvfølgelig stadig nå at komme masser af frost, der kan tage livet af den, men foreløbig ser den absolut livskraftig ud og pønser formentlig på at erobre hele skærehaven. Den er i hvert fald godt i gang.

Jeg slutter lige med et stemningsbillede fra dengang sidst i august, da jeg kunne klippe blomster til alle de buketter, jeg gad. Det glæder jeg mig helt vildt, til jeg kan igen, så jeg fortsætter ad vejen fra brakmark til skærehave, og jeg har bestilt og ovenikøbet sået nogle af de allerførste blomsterfrø, der står nok så hyggeligt og spirer i vindueskarmen.