Helt Hen i Haven

Varmt bad og friske bær til forkælede fugle

Der er gang i den omkring foderhuset, når dagens ration af fuglefrø bliver serveret. Det må nu også være en kold og træls omgang at være sådan en lille fugl, når både naturens fuglemad og fuglebad er kommet i den store dybfryser.Dagens menu er nu ikke den eneste grund til, at småfuglene holder sig til. Haven har nemlig også et lille luksustilbud til de forkælede fugle. Det er jo endnu sværere for fuglene at finde vand end at finde føde, når det er frostvejr. Men her venter der altid et fuglebad med vand uden drivis.Hemmeligheden er en lille elektrisk akvarievarmer, der lige nøjagtigt kan holde fuglebadet frostfrit. En meget populær installation, der samtidig sikrer, at vi ikke har snavsede fugle i haven 🙂Først i november reddede jeg nogle grene med kristtornbær fra de grovædende solsorte, der truede med at ribbe grenene længe før jul. En ide, der kom fra en læser. Og en rigtig god ide, skal siges, for se nu lige, hvor flot grenene står med bær endnu her tre måneder senere.Den oprindelige ide var at sikre, at der var røde bær til julens dekorationer. Men der var altså rigeligt, så nu synes jeg, at solsortene alligevel skal have fornøjelse af bærrene. Derfor er de sat ud på terrassen til fri afbenyttelse.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

6 Replies to “Varmt bad og friske bær til forkælede fugle”

Sikke fine billeder af dine fugle i haven. Smart arrangement med det frost frie vand 😉
Mange tak fordi du ville tage mål af dine planteborde 🙂 Det er jeg super glad for 🙂
Forsat god dag – Trine

Smart idé med doppvärmare, det ligger några här i gömmorna 🙂 Mycket vackra bär på din järnek och jag gissar att solsort är den vi kallar koltrast i Sverige.

Ha det gott! Carina

Hej Carina
Tak for din hilsen. Fuglene er i hvert fald mega glade for ideen, når det fryser. det er rigtigt, at solsort=koltrast.
Mange hilsner
Lotte

Smart ide med akvarievarmeren. Hos mig må de nøjes med levende lys til at holde fuglebadet åbent. Det plejer nu også at gå. Flot med kristtjørngrenene. 😀

Det lyder hyggeligt med de levende lys, men hvordan bærer du dig ad. Står de i fuglebadet eller hvordan?
Mvh Lotte

Ja, den med akvarievarmeren er da megasmart 🙂

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved