Helt Hen i Haven

Ukuelige roser trækker sommeren i langdrag

Det er ikke nogen hemmelighed, at hvis der er noget, haven her ikke er kendt for, så er det sine roser. Roser og tør sandjord er simpelthen en skidt kombination. Så meget desto mere bemærkelsesværdigt er det, at der faktisk er nogle af havens ukuelige roser, der vælger at blomstre nok så fint, selv om det jo med al tydelighed er blevet efterår. Her er det den dansk forædlede rose, 'Inner Wheel Forever', som Rosa Eskelund har forædlet. Det er oven i købet en velgørende rose, for salget af sorten støtter kvindeorganisationen Inner Wheels internationale hjælpearbejde for børn.Austin rosen 'Harlow Carr' er den rose, der har vokset længst i haven. David Austin Roses beskriver den da også som en "tough little rose" på sin hjemmeside, og det må siges at holde stik. Den blomstrer ikke overdådigt, som den nok ville gøre i andre misundelsesværdige haver, men den blomstrer hvert år, og den gør det altså endnu. Fine, fyldte gammeldags rosenblomster, der dufter præcist, som roser skal.En sej lille rose er også en fin betegnelse for Rosa 'Pastella', der har blomstret det meste af sommeren. Det er sjovt at følge, hvordan blomsterfarven ændrer sig i takt med temperaturen. Den er langt mere lyserød nu end tidligere på sommeren, hvor den havde sart ferskenfarvede og grønne nuancer. Ret lækker, både i den ene  og den anden afskygning.Den nye mikrorose 'Lilly Rose' fortsætter med at charmere i sin krukke. Faktisk er den helt fuld af knopper, så jeg tror, den skal flyttes ind i det nye drivhus til overvintring. Få historien om den nye krukkerose her.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved