Helt Hen i Haven

Tusindvis af frø af rød kvan indsamlet

Rød kvan - eller mere botanisk korrekt, rød skovangelik, Angelica sylvestris, der er en nær men knapt så voldsom fætter til rød kvan, Angelica gigas, har sat sit smukke, umiskendelig præg på bedet på kanten i månedsvis. De rødlilla stængler, de smukke skærme og det faktum, at de rager op over det meste, har gjort, at de har været sommerens blikfang i bedet.Det er de for så vidt endnu, men jeg har en hel flok stauder stående i kø til plantning, så nu må de lade livet, for det er jo årets bedste plantetid lige nu. Skovangelik er to-årige planter, der stod med store rosetter af rødlilla blade sidste år for så at fyre deres imponerende blomstring af i år, men som altså uafvendeligt vil dø med denne havesæson.Til gengæld er der ingen tvivl om, at de har sikret arvefølgen godt og grundigt. Skærmene er fyldt med modne frø, og erfaringen her i haven siger, at de selvsår sig med stor entusiasme. Så der er garanteret nye planter på vej.De får nu ikke lov at så sig alle sammen her i haven. Det ville blive lidt af et mareridt, og samtidig har jeg store planer med frøene. Så nu har jeg klippet de frøbærende skærme ned i en stor papirpose, hvor de fint kan ligge og tørre lidt. Så er frøene lige til at nulre af. Planerne løfter jeg sløret for senere, men jeg kan allerede nu afsløre, at de har noget med efterårets BogForum i Bella Center at gøre. Jeg deltager i messen for at præsentere min bog, Slip haveglæden løs - fryd, facts og fiduser, og håber selvfølgelig at hilse på rigtig mange.
Apropos, så vil jeg gerne anbefale bogen til alle, der mangler inspiration til, hvad og hvordan de skal plante, nu da årets absolut bedste plantetid er i gang. Få smagsprøver på bogen og bestil den her.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

One Reply to “Tusindvis af frø af rød kvan indsamlet”

Ihhhhh Lotte,

Hvor ser den godt ud….den så utrolig smuk 😍

Det lyder spændende med messen i Bella centeret …. ville els ha spurgt om du evt solgte en håndfuld frø 🙂

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved