Tulipa Verona-1

Ansporet af en stor pose lækre tulipanløg og nogle meget levende havedrømme om lyse forårsdage og blomstrende tulipaner, blev det, der egentlig lignede en sofadag, alligevel til en havedag. Tulipa ‘Purissima’ er smukke, slanke hvide tulipaner, der nu er lagt løg af i midten af det hvide bed, hvor de lave Tulipa ‘Verona’ havde scenen for sig selv i dette forår. Glæder mig…

Staudeflytning-1

Og da jeg nu var kommet ud, og vejret egentlig ikke var så ringe endda, fik det hvide bed sig en overhaling, så det kan få lov at være i fred, når tulipanerne blomstrer. En blå bjørnegræs, Festuca glauca, der stod og vansmægtede inde i bedet, byttede plads med den hvidblomstrede spydverbena, Verbena hastata ‘Alba’, der var alt for høj til den placering i kanten af bedet, den har haft indtil nu. En perfekt dag til at ommøblere staudebedene på. Risikoen for udtørring er i hvert fald minimal.

Lamium maculatum-13

De mest hærgede staudetoppe blev klippet ned og græstotter luget væk, men uden at der blev gået alt for grundigt til værks. Jordbunden gemmer på overraskelser i form af selvsåede planter, der måske kan gøre fin fyldest næste år, og så vil det jo være synd at hakke det hele væk. Plettet tvetand, Lamium maculatum, er fx kommet ganske af sig selv fra et andet sted i haven. Den breder sig nu ind under en busk i bedet, hvor den med det sølvfarvede løv er perfekt bunddække, bare den bliver holdt lidt nede.

Helleborus-400

Jeg nåede lige at tænke, at der burde være nogle juleroser eller hvide påskeklokker, Helleborus, i bedet, der ligger lige ved fordøren og derfor helst skal have noget at byde på året rundt. Og sandelig om så ikke der inde midt under den flerårige ærteblomsts klatrestativ står den fineste lille frøplante af påskeklokke. Spændende om den rent faktisk har hvide blomster, men skulle den være lilla, får den nu lov at stå alligevel. Så monokromt er “det hvide bed” alligevel ikke længere.

Borago officinalis Alba-1

En anden selvsået plante i bedet er den smukke, hvidblomstrede hjulkrone, Borago officinalis ‘Alba’, der blomstrer, selv om vi skriver midten af november. En en-årig plante, der blev sået i bedets første år og siden er dukket sporadisk op hvert år. Nu håber jeg på, at de en-årige skærmplanter, der blev sået i foråret, også kan det trick. I hvert fald er der nogle småplanter hist og pist, der godt kunne ligne 🙂