Helt Hen i Haven

Travlhed blandt forårsbebuderne

Galanthus nivalis-27

Når man sætter sig i en solstråle og lukker øjnene, synger, pipper og kvidrer lydkulissen om forår. Fuglene har travlt, og der er kamp til stregen om redekasserne. I jordoverfladen har vintergækkerne, Galanthus nivalis, travlt med at bebude forår.

Eranthis hyemalis-27

Til gengæld er der ikke mange løfter at hente i alle de erantis knolde, jeg lagde i efteråret. Ikke skyggen er kommet op, mens naboen som sædvanligt har skovbunden fuld. Mistanken retter sig mod musene, der i hvert fald har gennemhullet bedet og efter sigende er ret vilde med erantis.

Hamamelis x intermedia-9

 

Troldnød, Hamamelis x intermedia, der til gengæld er en af de forårsbebudere, der er til at regne med, står nu i fuldt flor og stjæler en god del af billedet.

Mariehøne-8

Der er fart på blomsterløgene, der spirer, så det er en lyst, og de tidligste stauder er også begyndt at røre på sig i jordoverfladen. Der er gang i de første insekter, og solstrålerne har lokket en hel forening af mariehøns frem af vinterhiet. De er taget på udflugt i stauderne og leder formentlig efter bladlus at guffe i sig. Det ligner umiddelbart dårlig timing, men man må jo håbe det bedste.

 

 

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved