Helt Hen i Haven

Tiltrængt krukkerokade med et touch af magi

De tidligste krukker med Primula og løgvækster er begyndt at se lidt trætte ud, så det er blevet tid til en tiltrængt krukkerokade og lidt nyt i krukkegrupperne på hver side af bænken, der står foran huset og byder velkommen. De hvide, grønne og gule nuancer klæder det grå hus og foråret, synes jeg, så dem holder jeg mig foreløbig til.Sidste sommer havde jeg stor fornøjelse af de lidt magiske hortensia'er, Hydrangea macrophylla Magical Four Seasons, der blomstrer fra nu og helt til efteråret kommer og oven i købet skifter farve undervejs. Nu har jeg været så heldig at få fingre i en sort, jeg ikke prøvede sidste år. 'Noblesse' hedder den elegante sag, der lige nu står med limegrønne blomsterstande, der efterhånden får hvide blomster med grønne kanter og derefter gradvist bliver mere og mere grønne. Den passer perfekt til farveholdningen her, så jeg glæder mig meget til at følge dens udvikling. Se flere af de magiske hortensiaer her.

Ved siden af står en anden lækker sag, jeg har haft stor fornøjelse af de senere år, fordi den simpelthen bliver ved og ved med at blomstre, og selvfølgelig også fordi den er så fin. Marokkansk margerit, Rhodanthemum 'Casablanca' er navnet på den elegante margerit, der bærer sine blomster på lange, stærke stængler.Også på den anden side af bænken er der blevet rokeret rundt og skiftet ud, så krukkegruppen er blevet frisk og pæn igen. Nye i gruppen er de fine, snehvide spanske margeritter, Osteospermum Sunny 'Pingo', der allerede fylder godt i krukkerne.I en klasse for sig er den fnuglette sag, der står på det lille bord. Nordisk fjeldarve, Androsace septentrionalis, hedder den smukke plante, der er ekspert i at give en hvilken som helst krukkegruppe eller sammenplantning lethed og ynde med sine store, løse skærme af små hvide blomster. Jeg lærte den at kende sidste år, og den blev lynhurtigt en krukkefavorit til de tidlige forårskrukker.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

3 Replies to “Tiltrængt krukkerokade med et touch af magi”

Så flotte dine krukke opstillinger er. Jeg er helt forelsket i den nordiske fjeldarve. Såden en må på min ønskeseddel.
Rigtig god dag

Knus
Lone

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved