Helt Hen i Haven

Tidselsommerfugleinvasion og duehalebesøg
Tidselsommerfugl

Jeg ved godt, at jeg skrev om tidselsommerfugle i begyndelsen af ugen, men nu er jeg bare nødt til at gøre det igen. Jeg er lige kommet hjem fra en plantetur til Holland, og haven simpelthen vrimler med flagrende og flaksende sommerfugle på jagt efter nektar. Og nu ved jeg, at der er tale om intet mindre end en tidselsommerfugleinvasion. Steffen har nemlig sendt et link til en nyhedshistorie i EkstraBladet, der har det fra Berlingske. Den er god nok. Tænk engang: En tidselsommerfugleinvasion 🙂
Det er meget tydeligt hvilke planter, der har sommerfugleguf at byde på, for de er virkelig omsværmede. Som nu småbladet buddleja, Buddleja alternifolia, der er sprunget helt ud i løbet af ugen og i modsætning til normalen, får fint sommerfuglebesøg i år.

Blærespiræa, Physocarpus opulifolius 'Angel Gold'

Tidselsommerfuglene hører naturligt hjemme i Nordafrika og Mellemøsten, så det er noget af en rejse, de har tilbagelagt på deres fine vinger. Målet med at invadere Danmark er at finde føde til larverne og dermed sikre artens overlevelse. Uheldige klimamæssige sammenfald har åbenbart gjort det nødvendigt at søge væk fra de hjemlige "græsgange": Deraf den aktuelle tidselsommerfugleinvasion. Eksperterne mener, at der er adskillige hundrede millioner af de fine sommerfugle i landet netop nu. Det bliver en hård sommer for tidslerne.

Ægte blåkant, Nepeta x faassenii 'Walker's Low'

Når man slentrer forbi de omsværmede planter i haven, kommer man til at gå inde i en sky af sommerfugle, for de går på vingerne ved den mindste forstyrrelse. Jeg får helt lyst til at genlæse 100 års ensomhed af Gabriel Garcia Marquez. I bogen spiller små skyer af sommerfugle, som jeg husker det, også en gennemgående rolle. Og det er en super god bog.

Duehale, Macroglossum stellatum

Men sandelig om ikke haven i dag havde mere end en tidselsommerfugleinvasion at byde på. Endnu et migrerende insekt dukkede efter alt at dømme op mellem alle sommerfuglene og humlebierne, der sværmede om den ægte blåkant. Jeg er rimeligt sikker på, at der er tale om duehale, der også er et træk-insekt med basis i Middelhavslandene. Det er en sælsom natsværmer, der også er dagaktiv. Sælsom fordi dens adfærd minder markant om kolibriens. Så meget, at man lige gnider sine øjne en ekstra gang for at forvisse sig om, at der trods alt ikke er tale om en kolibriinvasion. Sværmeren er komplet umulig at fotografere, for den har simpelthen ingen ro på sig, men her kan man da ane, hvordan den står stille i luften med virrende vinger, mens den stikker sin lange snabel ned i blomsten.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved