Det er blevet tid til prikling, og det giver pladsmæssige udfordringer i planteværkstedet, hvor der fortsat er temmelig køligt om natten. Det betyder, at de voldsomt mange småplanter må kæmpe om pladsen på plantebordet med indlagt varme og beskyttende minidrivhus i nattetimerne. Det går endnu men ikke ret meget længere, så jeg vil gerne bestille lidt ekstra forårstemperaturer, tak.

Forspiring af sommerblomster

Jeg er muligvis kommet til at gå en lille smule amok, da jeg købte frø med farvestrålende drømme om årets blomsterflor i skærehaven – ikke mindst ansporet af de mange glade elever i Haveselskabets Skærehaveskole. Det gik fint nok så længe, hver slags sommerblomster kun fyldte en spirebakke, men nu kræver de mere plads, for det er for alvor blevet tid til prikling. En beskæftigelse jeg personligt er temmelig vild med. Jeg prikler planterne om til mine gode, gamle minikap bakker, der dels rummer hele 60 småplanter hver, dels er forsynet med en selvvanderfunktion, der gør projekt småplanter lidt mere overskueligt og lidt mindre risikabelt. Desuden passer bakkerne perfekt til plantebordets dimensioner. Der frådses ikke med pladsen her 🙂
Jeg ved, der er nogle, der vil spørge, så her kommer lige et reklameindslag. Bakkerne kan blandt andet købes lige her. Der står også lidt mere om, hvordan de virker.

Tid til prikling af sommerfloks

Det bliver forbløffende hurtigt tid til prikling, for de spæde planter tåler faktisk bedst priklingen, der ikke kan undgå at forstyrre deres rodvækst, mens de er helt små. Så snart den lille plante har fået det første sæt blade efter kimbladene, altså det andet og eventuelt tredje sæt blade, er det optimale tidspunkt inde. Der fra går der nemlig ikke ret lang tid, før de tætstående planter i såbakken begynder at kriges om lys, vand og næring.

Priklemoden plante holdes i kimbladene

De små planter er forbløffende tolerante overfor den hårde medfart, det er, at flytte hjemmefra såbakken i så ung en alder. Men man skal selvfølgelig være nænsom. Jeg lirker dem forsigtigt fri af naboerne med en priklepind – eller blyant – og sørger for at hver enkelt plante får så vidt muligt hele sin rod med. Ikke noget med at hive og flå her. Jo flere intakte rødder, jo bedre etablerer planten sig igen. Den spæde plantes sarteste del er stænglen, så den holder jeg altid fingrene fra. Det mindste tryk kan give skader, og bliver stænglen beskadiget, dør planten. I stedet holder jeg altid de små planter i kimbladene. De har i princippet fuldført deres mission, så skulle der ske en skade på dem, er det ingen katastrofe. Den lille plante sænkes ned i det hul, der er bordet i plantebakkens celle, idet den hjælpes på vej med priklepinden. Vupti og tid til prikling af næste plante.

Veltilpasse småplanter til skærehaven

Efter prikling vander jeg hver enkelt plante en lillebitte smule for at sikre, at der er kontakt mellem rodsystem og jord, men derefter vander jeg kun med undervanding, for ikke at risikere spredning af plantesygdomme, der kan slå mine små plantebørn ihjel. Der er det skumle ved de forskellige svampe, der forårsager væltesyge eller rodbrand, at de kan svømme og dermed aktivt bevæge sig hen til et egnet offer. Derfor er det stadig en god idet at undgå frit vand i jordoverfladen mest muligt. Samtidig sikrer undervandingen, at rødderne søger nedad og fordeler sig i hele cellen. Jeg bilder mig ind, at jeg kan se, hvor glade småplanterne bliver af at blive priklet. I hvert alt er det som om de sætter væksthastigheden op, når de kommer op på næste niveau i plantebørnehaven.