Haveglæder, tips og tricks

Tid til forårsdrømme

Tulipa Pink Surprise-2Vejret er blevet efterårsagtigt, så nu er det helt legalt at gå amok i forårsdrømme. Den bedste næring, drømmene kan få, er at lægge tulipanløg. Jeg synes jo i princippet, at tulipanløg er noget, man bør have glæde af i årevis, men erfaringen viser, at det ikke nødvendigvis er realiteten, når man vælger de nye, smukke, stærkt forædlede sorter. Men det er en god undskyldning for at lægge nye løg hvert år og dermed også for at få prøvet nogle nye sorter af.

Tulipa Belica-46-1Almindeligvis får løgene en chance for at komme igen, men sorten Tulipa ’Belica’ må jeg indrømme, at jeg ikke gav den chance. De var lige lovligt voldsomme i forhold til havens stil, men fine i buketter, så jeg trak dem, efterhånden som de sprang ud, så løgene ikke fik krudt til at komme igen.

Angelica gigas-28Det krævede lige en oprydning i bedet under den gamle ene for at få plads til at lægge nye løg. Den fantastiske røde kvan, Angelica gigas, der har været så flot hele sommeren måtte lade livet. Men de frø, der ikke allerede var høstet, blev rystet ud over staudebedene på kanten af afgrunden. Der vil de gøre sig fantastisk, hvis frøene vælger at spire.

Tulipa Pink Surprise-1Nu er det sorten Tulipa ’Pink Surprise’, der bliver prøvet af. Løgene er blevet lagt i spredt fægtning ind igennem bedet efter princippet læggedybde tre gange løgets højde. Det bliver spændende at se, om det er en sort, der skal indlemmes i samlingen af favoritter her i haven i modsætning til ’Belica’.

Previous

Gode overraskelser i oktober

Next

Regnvejrsbuket i oktober

2 Comments

  1. Det er en helt fantastisk blog, du har. Meget smukke og inspirerende billeder. Havenørd siden 1970’erne. Det er da noget. Jeg vil glæde mig til at følge din blog.

  2. Anonym

    Hej Bonnie
    Tak for de pæne ord og velkommen i haven 🙂
    Mvh Lotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén