Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Viola x wittrockina

Novemberplantning af havestedmoder

Med fare for at blive erklæret for helt skør har jeg lige plantet et par krukker til med havestedmoder, Viola x wittrockiana. Planterne er en souvenir fra min Hollandsekspedition i sidste uge. I Holland er det helt almindeligt at plante stedmoder nu, så havecentrene har masser af dem. Ideen er, at man kan have glæde af de blomster, de allerede har, indtil frosten tager dem, og at planterne så overvintrer og er klar til start i det aller tidligste forår. Om den også går her til lands må komme an på en prøve. Jeg valgte et par varmt røde sorter med tanke på den sig hastigt nærmende højtid.Eksperimentet med havestedmoder gav lige anledning til en make-over til krukkegruppen, der byder velkommen i indkørslen. Nu er den sådan lidt skovagtig og hyggelig med stedsegrønne i mange nuancer tilsat et strejf af rødt. Ikke for alvor julet men med tilløb. Og nem at opgradere, hvis det skal være.Bjergte, Gaultheria procumbens, er en af mine yndlings jule/vinterkrukkeplanter. Den står en evighed med de fine, lakrøde bær og lade sig ikke gå på af vintervejr. Den er helt selvskreven i krukkegrupperne på denne årstid. En sjov ting ved bærrene er, at de dufter og smager – præcist som en særlig slags tyggegummi fra min barndom, som jeg ikke kan huske navnet på.

Nye partnerskaber i krukkehaven

Nogen gange opstår der uventede partnerskaber mellem planter, der bare er skabt for hinanden. Jeg synes, det gælder den helt fantastiske akeleje, Aquilegia ‘Winky’, og den skønne Skimmia, der står i fuldt flor efter en lang vinter som krukkeplante. Egentlig var skimmia’en sat i lidt eksil med henblik på udplantning i et bed, der lige skal ryddes op i først, men nu er den kommet til ære og værdighed igen.Et andet godt partnerskab er opstået mellem den karamelfarvede Heuchera og den orange stedmoderblomst, Viola x wittrockiana. Der er kommet forårsgang i den lækre Heuchera, der også er en af de planter, der har overvintret i sin krukke. Nyvæksten er så fin med bladenes kombination af røde og sart orange farvetoner.En tredje overlever, der passer ind i den samme farveskala lige nu, er en krukke med potteroser, Rosa Infinity fra Roses Forever, der blev tilplantet sidste sommer, som det fremgår her. Da roserne med forårets komme begyndte at skyde igen, blev de klippet lidt tilbage, og nu står de og ligner nogen, der er klar til at give en omgang til. Dejligt 🙂Alt i alt gav opdagelsen af de nye partnerskaber anledning til en opfriskning af hyggekrogen på terrassen med det, Claus Dalby vist kalder Kenzo farver. Forskellige bladplanter med spændende løvfarver som Trifolium, Heuchera og endda rød grønkål er med til at understrege farveholdningen.

Udsigt til forårskrukker

Staudebedene ved terrassen er på deres absolutte nul-punkt lige nu, så der mangler grønt og blomster i udsigten. Det var det heldigvis ikke så svært at gøre noget ved. Nu er bænken opgraderet med en flok forårsblomster i krukker, så der er blomster at glæde sig over både på terrassen og inde fra stuen. Jeg har lige skrevet en huskeseddel til mig selv om at få gjort lidt for, at det eneste bed, der er udsigt til indefra, bliver lidt mere til et helårsbed. Det kommer jeg tilbage til. Først skal de mange narcisser, der spirer frem i bedet, have lov at blomstre i fred.Krukkegruppen er holdt i lilla, lyserøde og hvide nuancer. Den her nærmest syrenfarvede dobbelte Primula har jeg ikke set før. Primula Belarina ‘Lilac’ hedder den. Den skal helt sikkert plantes ud i haven senere, for hold op, hvor er den da fin.Det samme gælder en anden af mine forårsfavoritter nemlig kugleprimula, Primula reticulata, der faktisk har præcist den samme, sart lyslilla farve, der er så let og forårsagtig. Kugleprimula er også en super genbrugsplante.Så er der mere drama over stedmoderblomsten, Viola x wittrockiana, der stod og råbte på mig i butikken. Jeg plejer at foretrække de små hornvioler, Viola cornuta, men den her – sikke et farvespil – blomsten er et helt kunstværk. Desværre var der ikke noget skilt i, så jeg ved ikke, hvad den hedder. En skam, for så bliver den jo i hvert fald svær at genfinde næste år, hvis nu forelskelsen varer ved 🙂

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén