Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Vintersnebolle Page 1 of 2

Vinterbuket fra haven med farve og duft

Jeg savner sommerdagene, da jeg kunne frådse i blomsterbuketter fra skærehaven, og planerne for den kommende sæson farer forvirrede rundt i mit hoved. Men i dag skinner solen, så det er lige til at blive glad af, og en rundtur i haven med løftet saks resulterede faktisk i en vinterbuket med både farve og duft.

Read More

Vinter-snebolle er et bekendtskab værd uanset årstiden

Vinter-snebolle er en smuk stedsegrøn busk, der i år diverterer med de fineste juleblomster. Den er en af mine absolutte yndlingsplanter, fordi den kan noget, uanset årstiden.

Vinter-snebolle, Viburnum tinus

Read More

Gal eller genial høststenbræk med novemberblomster

Det er ikke mange stauder, der først begynder at blomstre, når det bliver november. Men høststenbræk, Saxifraga cortusifolia, diverterer med de fineste, friske blomster, netop som efteråret rammer.

Høststenbræk, Saxifraga cortusifolia

Read More

Lækre efterårsfarver omkring spejlbassinet

Der er virkelig gået efterår i den omkring spejlbassinet i hyggehjørnet på terrassen. Årstiden taget i betragtning er det selvfølgelig ok, men det pyntede nu alligevel med dagens krukkerokade.

Read More

Vintergrønne glæder skaber stemning i helårshaven

En af mine yndlingskæpheste er, at haven altid har noget at byde på uanset vejr, vind og årstid. Indrømmet, der er tidspunkter, hvor det er mere oplagt at trække den af stald end andre, men i bund og grund vil jeg vove at påstå, at det er rigtigt. Det bliver så endnu mere rigtigt, når man sørger for at plante andet end sommerblomster og stauder, der putter sig under jorden i vinterhalvåret. En af mine absolutte favoritter til at sikre vintergrønne glæder i haven er julerose, Helleborus niger, der lige nu står i fuldt flor. Planterne, der tidligere har været krukkeplanter, er genbrugt i bedet ved indgangspartiet, som jeg passerer hver gang jeg går ud og ind. Det syn gør det svært at være sur 🙂

Stedsegrønne bunddækkeplanter er et andet hit på denne årstid. Som nu for eksempel den fine krybende kambregne, Blechnum penna-marina, der med sine blanke, grønne mini-bregneblade danner et dejligt, frodigt gulvtæppe, der når helt ind under en anden af årstidens favoritter, den stedsegrønne busk vintersnebolle, Viburnum tinus, der også blomstrer så dejligt i vinterkulden og derfor er udnævnt til ugens yndlingsplante.Cypresurt, Santolina chamaecyparissus, er ikke så meget grøn, som den er grå eller nærmest sølvfarvet, men den spiller helt klart en vigtig rolle, når det gælder om at skabe en lækker vinterkulisse i haven, der er frodig og indbydende selv om det er koldt og vådt.

Vinterblomstrende planter er en gave fra haven

Der er langt mellem de blomstrende træer og buske i haven i december, men heldigvis er der nogle få vinterblomstrende mønsterbrydere, der trodser kalenderen. En af dem er oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’, der længe har stået med svulmende blomsterknopper og altså nu er begyndt at springe ud. Det virker tosset, og blomstringen går da også i stå, når der kommer frost, men knopperne lader sig ikke gå på, så når vejret bliver mildere igen, er der nye knopper parat til at springe ud. Sådan et blomstrende træ på en vinterdag er simpelthen som at få en gave fra haven.I kategorien vinterblomstrende buske er vintersnebolle, Viburnum tinus, en af årstidens absolutte favoritter her i haven. Den smukke, stedsegrønne busk danner knopper i efterårets løb, og nu er de blomsterskærmene begyndt at springe ud. Busken har ry for at være sart, men her i det østjyske går det fint. Den ældste af buskene er nok tre meter høj og har blomstret hvert eneste år.Vintersnebolle danne også fine, langtidsholdbare blåsorte bær, der er en smuk sidegevinst til blomstringen. Her i haven kommer der en ny vintersnebolle til næsten hvert år, for det er også en oplagt plante til jule- og vinterkrukkerne, der er nem at genbruge i haven.Julerose, Helleborus niger, er en anden af årstidens mønsterbrydere, der i år meget passende blomstrer lystigt nu, da juletiden nærmer sig. Havens efterhånden ret store bestand stammer også fra tidligere års julekrukker. De bliver planet ud, når krukkekarrieren er forbi, og trives tydeligvis strålende med havens sandede jord, bare de bliver plantet i lidt skyggefulde omgivelser.

I øvrigt er det værd at notere sig, at netbutikken Plantetorvet lige nu holder flytteudsalg. Der er masser af gode tilbud i alle kategorier fra planter til havetilbehør og med garanti også et par julegaveideer til haveglade. Besøg den her.

De første narcisser blomstrer

Haven er for alvor kommet i forårshumør og byder hver dag på nye, gode overraskelser. Jeg har fx lige opdaget, at årets første narcisser er sprunget ud i kanten rundt om skyggeterrassen, hvor de står lunt og behageligt. Det er som altid de små Narcissus Tête à Tête, der er kommet først, men et hav af spirer afslører, at der er mange flere på vej. Heldigvis, for jeg satte et væld af narcis løg i efteråret i håbet om, at de ikke ville være lige så attraktive for underjordiske gnavere som tulipanløg.Den første storblomstret kodriver, Primula vulgaris, sprang ud først på ugen og blev fluks udnævnt til ugens yndlingsplante, som det fremgår af sidepanelet her på siden. Nu har den fået følgeskab af mange flere i vildnisset under den gamle pil. Det ser så fint ud.Den smukke, stedsegrønne busk, vintersnebolle, Viburnum tinus, der har stået med søde skærme af blomsterknopper på spring hele vinteren, er stille og roligt begyndt at folde knopperne ud til små porcelænsagtige blomster. Kun de allerøverste skud, der er stukket vældigt til vejrs, er blevet lidt svedet af frost, så det har været en god vinter for vintersnebolle. De flere meter lange skud skulle justeres alligevel, for de ser lidt tossede ud i forhold til resten af busken, der er pæn og tæt.

Vinterblomster er nu noget særligt

Jeg er vildt fascineret af de buske, der kan finde på at stå med store knopper eller ligefrem blomstre midt på vinteren, som om de er klar over, at det er nu, vi har allermest brug for det. En af mine favoritter er vintersnebolle, Viburnum tinus, der lige nu trodser vintervejr og ubehagelige vejrudsigter og skaber den dejligste havestemning med smukt grønt løv og fine blomsterknopper i cremefarvede skærme med et strejf af lyserødt.Busken, der kom til haven for seks-syv år siden som krukkeplante, har stået igennem lidt af hvert, som det fremgår fx her. Den har ry for at være sart og at have tendenser til at få svidninger, men her i haven har den det tydeligvis strålende og er blevet en flere meter høj busk, der blomstrer så fint hen over vinteren og det tidlige forår.Og ikke nok med at vinersnebolle blomstrer nu. Den sætter også lidt tiltrængt kulør på haven med  de fineste blå bær i flot farvespil med de røde stængler.

Vinterknopperne springer ud

Viburnum tinus-39De stedsegrønne buske, der har stået med lovende blomsterknopper hele vinteren gennem frost, sne, storm, regn og andre ulyksagligheder, er begyndt at springe ud. Det gælder ikke mindst den smukke vintersnebolle, Viburnum tinus, der endnu engang har klaret sig igennem en vinter uden at have lidt overlast, selv om den går for at være temmelig sart.Skimmia japonica-38Den skønne skimmia, Skimmia japonica, er også i fuld gang med at folde de kuglerunde teglfavede knopper ud. Det giver et ualmindelig lækkert farvespil mod det mørkegrønne løv.Pieris japonica-38Pieris, Pieris japonica, har lige nu ikke alene smukt, stedsegrønt løv men også de fineste hvide blomster, der ligner små krukker. Jeg holder meget af de bladbærende stedsegrønne buske, der sørger for, at haven bevarer lidt af sin frodighed vinteren igennem, og puster til forårsoptimismen, når man midt i vintermørket kan gå og glæde sig over de lovende blomsterknopper.

Blomster efter frosten

Viburnum tinus-18Gennem et par uger med rimfrost på græsset om morgenen kan man godt være lidt bekymret for årstidens blomster ude i haven. Men efter en status runde kan jeg heldigvis konstatere, at blomsterne er sejere, end de ser ud til. Det gælder i hvert fald den smukke, stedsegrønne vintersnebolle, Viburnum tinus, der fortsat står uanfægtet med blomsterknopperne på spring i fine skærme.Iris Katherine Hodgkin-18I krukkerne på terrassen har den lille, lyseblå våriris, Iris reticulata ‘Katherine Hodgkin’ klaret skærene – og nattefrosten – uden at lade sig mærke overhovedet. Den står bare der og ser så dejlig ud.Tulipaner i vase-18Eksperimentet med en buket tulipaner udendørs går forrygende. Nu er der gået ti dage of buketten er helt uanfægtet, mens den, der stod inde i stuen, er havnet på kompostbunken.Helleborus niger-18Allermest imponerende er juleroserne, Helleborus niger, der blev plantet i de store krukker på trappen midt i december. Nu har de blomstret uafbrudt i snart tre måneder trods både sne, frost, blæst og store mængder regn. Alt tyder på, at julen kommer til at vare lige til påske. Det eneste, jeg har gjort er at klippe visne blomster af. Ellers har de klaret sig selv. Det taler for en tapperhedsmedalje til planterne og hædersbevisning til Gartneriet PKM, der har produceret dem.

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén