Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Vinterkrukker Page 1 of 2

Julestemning med ild og vand og vinterplanter

Der er præcis en måned til jul, så nu må tiden være inde til at gøre haven lidt julehyggelig med dejlige vinterplanter. Ikke mindst der, hvor vi færdes dagligt og der, hvor planterne kan nydes inde fra den varme stue

Det sidste gælder i høj grad terrassehjørnet med spejlbassinet, der er placeret lige uden for stuens panoramavinduer. Det må være et godt sted at starte. Nu har jeg flyttet lidt rundt på krukkerne med vinterplanter og tilføjet et par juletræer til for alvor at slå julestemningen an. De to juletræer er genbrug fra sidste år. Hele sommeren har de bare været grantræer, men  nu er de igen ophøjet til juletræer. De har simpelthen stået i deres krukker inde i et bed, hvor ingen har taget nævneværdigt notits af dem. Desuden har jeg fisket minispejlbassinet ud af et staudebed, tømt det for vand og omdøbt det til bålfad. Der er ikke noget, der skaber så dejlig stemning som et flammende bål på en mørk og grå dag som i dag, synes jeg.

Og så lige lidt reklame og en serviceoplysning: Både spejlbassin og bålfad stammer fra Zinkbakken, og i denne sluttede kreds vil jeg da lige nævne, at webshoppen fejrer Black Friday i næste uge fra fredag den 29. november til og med søndag den 1. december ved at give 20 procent rabat på hele sortimentet. Det er da værd at vide, hvis der står et spejlbassin eller andet haveguf på ønskesedlen. Se mere her.

Jeg har holdt julekrukkegruppen med vinterplanter i røde og grønne nuancer, som jeg synes, hører julen til. Det er herligt, så mange smukke bladplanter, der findes med lækre røde nuancer, når man lige begynder at lede lidt efter dem. Desuden er jeg ret vild med vinterblomstrende planter som skimmia, vintersnebolle og selvfølgelig juleroser, der gør helhedsindtrykket fint og frodigt, selv om det jo er vinter.

Helleborus x glandorfensis Ice n’ Roses ‘Rose’

Jeg har nævnt den her ganske særlige julerose, der ikke er en rigtig julerose, før. Men nu gør jeg det lige igen, for er den ikke bare skøn? Helleborus x glandorfensis Ice n’ Roses ‘Rose’ hedder krydsningen med de utroligt smukke blomster.

Skimmia, Skimmia japonica

Blandt de mange dejlige vinterplanter er skimmia, Skimmia japonica, en klar favorit her i haven. Jeg køber mindst en hvert år til jul og planter dem ud i haven, når det bliver forår. Derfor er de efterhånden temmelig mange steder, hvor de står grønne og frodige med kuglerunde, røde blomsterknopper netop nu. Dem kommer jeg helt sikkert tilbage til 🙂

Nå ja, så vil jeg da også lige nævne, at den lækre Omnioutil spand, der er havnet på forsiden af min nye bog, ‘Sommerblomster – Fra frø til fryd’ også stammer fra Zinkbakken, lige her. Læs mere om ‘Sommerblomster – Fra frø til fryd’ her. Bogen passer perfekt under juletræet og kan bestilles der, hvor du køber bøger, eller i webshoppen hos Forlaget Linnea.

 

 

Kræmmerhus med alpeviol og lækkert mos fra plænen

Vedbendbladet alpeviol, Cyclamen hedderifolium

Nu er det jo ikke sådan, at jeg er begyndt at jule i haven. Næsten ikke i hvert tilfælde. Men den sniger sig jo lige så stille ind på os, højtiden, så selv om efterårskrukkerne står nok så fint endnu, kan man jo godt tage lidt forskud på julerierne med et hyggeligt kræmmerhus med alpeviol.

Read More

Hjortetunge og skjoldbregne skaber skovstemning i vintermånederne

Hjortetunge, Phyllitis scolopendrium

Jeg holder så meget af bregner, der skaber den her urgamle skovstemning i haven med deres smukke og sære strukturer. Ikke mindst de vintergrønne arter er guld værd, for de står nok så fint og lyser op nu, hvor så meget andet er gråt. Selv deres navne understeger stemningen. Hvad mener i fx om hjortetunge, der hedder Phyllitis scolopendrium på latin. Det er da et smukt navn til en smuk bregne.

Hjortetunge er i øvrigt også super god til vinterkrukkerne. Ja, den her har faktisk stået to år i samme krukke. Den er en lidt atypisk bregne med hele, lysende lysegrønne blade med markante streger af sporer på undersiden. Den skal vist have et mere permanent voksested i haven til foråret.

Blød skjoldbregne, Polysticum setiforum

En anden vintergrøn bregne, jeg går og glæder mig over lige nu, er blød skjoldbregne, Polysticum setiforum. Skjoldbregne … endnu et perfekt navn til en fortidig plante, synes jeg. Den har det mest utrolige, meget findelte løv, og den vokser frygtelig langsomt. Den har stået der i årevis og måtte for min skyld gerne have lidt mere fylde, men det kommer forhåbentlig.

Denne her bregne, som jeg har forlist navnet på, er også med til at give haven frodighed i vintermånederne med sine vintergrønne bregneblade. Jeg håber, den også har et fint navn, der klæder den. Umiddelbart ligner den meget almindelig mangeløv, Dryopteris filix-mas, der vokser vildt overalt på matriklen.

Men det er jeg sikker på, at det ikke er. Almindelig mangeløv er nemlig absolut ikke vintergrøn. Den er gået fuldstændig i hi under jorden, hvor den venter på, at det bliver forår, så den igen kan rulle sine sjove nye skud, der ligner bispestave, ud midt i et hav af liljekonvaller. Det bliver nu godt 🙂

Friske blomster på tærsklen til november

Det er en af mine yndlingskæpheste, at en have altid har noget at byde på uanset årstiden. Her kommer et af beviserne for den påstand. Det er den skønne høst-stenbræk, Saxifraga cortusifolia, der trækker sin blomstring, til det næsten er for sent her på tærsklen til november. Jeg var i hvert fald noget bekymret, da krukken her stod dækket af sne i weekenden, men blomsterstandene har rejst sig igen, og de fine stjerneblomster glimter på en efterårseftermiddag. Planten har i øvrigt overvintret fra sidste år i sin krukke og har fungeret som en smuk, bladplante hele sommeren.Høst-stenbræk er en staude, der kommer nok så fint igen og igen, når den bliver plantet ud i haven. Jeg er ret vild med de asymmetriske blomster, der får mig til at tænke på stjerneskud på nattehimlen.Jeg skal gerne indrømme, at det ikke ligefrem vrimler med friske blomster på tærsklen til november, men her er alligevel endnu en, der fører sig frem som en primadonna på en scene, hvor statisterne holder kaffepause. Den snehvide julerose,  Helleborus niger, er ude i god tid i år med den første blomst allerede nu næsten to måneder før jul. Men ok – julebelysningen er jo også blevet tændt i gadebilledet…Heldigvis er der masser af knopper i juleroserne, så jeg er sikker på, at der nok skal være blomster at glæde sig over ved juletid også. De holder jo dejligt længe. Juleroserne er i øvrigt også genbrugsplanter, der er kommet til haven som krukkeplanter og siden er blevet plantet ud. Det minder mig om, at jeg må have fat i nogle flere til vinterkrukkerne. Dem kan man bare ikke få for mange af i haven.

Forårsfarver mellem krukkerne på fortrappen

Kulde, sne og sjap har i nogen grad taget pynten af krukkegrupperne rundt om huset. Nu kan jeg ikke holde det ud længere, selv om der sikkert venter en hel skov af løftede pegefingre. Det er simpelthen nødvendigt at få skabt bare en lille smule forårsstemning i hvert fald på fortrappen, så der er noget at glæde sig over, når man går ind og ud.Væk med de mest kvæstede og frostskadede krukker og frem med dem, der har stået i ly under et lag fiberdug i drivhuset, mens det har været stygt frostvejr. Det er forbavsende, hvor meget lidt forårsfarver mellem krukkerne med stedsegrønne planter løfter stemningen.Jeg ved godt, at der stadig er lidt blåt på vejrudsigten i nogle nattetimer, men omvendt har både primula’er, narcissser og stenbræk altså klaret de seneste ugers hårde frost i det uopvarmede drivhus, så jeg er ikke så bekymret. Bliver det meget koldt, kan jeg jo altid flytte dem ind igen, men de giver i hvert fald meget mere næring til forårsfornemmelserne, når de står her under udhænget helt tæt ved huset, end når de er gemt væk under fiberdugen.

HUSK – at du stadig kan nå at bestille introduktionstilbud min nye bog, Slip haveglæden løs – fryd, facts og fiduser. Det hele er gået lidt hurtigere end forventet, så forlaget begynder at distribuere bogen allerede i den kommende uge 🙂
Der er også dukket et par nye “gamle” bøger op i forlagets webshop. Det er nemlig lykkedes at skaffe et restparti af to kloge havebøger, som jeg selv har haft stor glæde af gennem årene, men som ikke bare kan købes hos Saxo eller boghandleren. Bøgerne er nye og ubrugte men af ældre dato og sælges til en billig penge.
Læs mere på www.forlagetlinnea.dk

 

Forårslyng frisker krukkehaven op

Hvis der er nogle, der går og tror, at lyng hører efteråret til, så prøv lige at se her. Lyng er nemlig ikke bare lyng. Forårslyng eller vårlyng, der hedder Erica carnea på latin, er faktisk en af de tidligstblomstrende planter, man kan have i haven. Det har jeg ikke selv haft tidligere, men det tror jeg da nok, jeg skal have fremover. I første omgang er den pink Erica carnea ‘Eva’ og den hvide Erica carnea ‘Isabell’ flyttet ind i krukkegruppen på terrassen, der dermed fik sig en effektiv ansigtsløftning.Hvor stor en forskel, forårslyng kan gøre for februarhaven, oplevede jeg i forgårs, da jeg besøgte Gl. Sunds Planteskole, der er en engros planteskole med et fantastisk sortiment af små, spændende surbundsplanter. Det var en frostklar februarformiddag og alligevel stod de forskellige sorter af forårslyng og blomstrede så fint med iskrystallerne glimtende mellem blomsterne i solen i planteskolens smukke, stedsegrønne bede. De danskproducerede planter fra Gl. Sunds Planteskole kan genkendes i butikkerne på navnet Hedeperler. Den sjove lyngplante i midten er en anderledes sort af hedelyng, Calluna vulgaris ‘Skyline’. Den har indtil nu klaret hele vinteren i krukken og ser her i februar nærmest forårsfin og frisk ud og giver med sin markante struktur og lækre farve et godt blikfang i krukkegruppen.

Der er selvfølgelig også et kapitel om krukker i min nye havebog, Slip haveglæden løs, der udkommer 24. marts. Du kan stadig nå at vinde et eksemplar af bogen. Konkurrencen finder du på Facebook siden Helt hen i haven. For at deltage i konkurrencen skal du bare dele Facebook opslaget og svare rigtigt på et meget nemt spørgsmål 🙂

 

 

Langtidsholdbar tulipanbuket på havebordet

I dag har jeg været så heldig at blive forkælet med en kæmpe tulipanbuket af sprøde, forårsfine, hvide tulipaner af min søde familie. Jeg elsker tulipaner 🙂 så nu går jeg og smiler lige så stille, hver gang jeg får øje på buketten.Faktisk var der så mange tulipaner, at jeg ikke kunne finde en vase, der var stor nok. Derfor blev det til en tulipanbuket nr. 2, og jeg kom til at tænke på, at jeg for et par år siden i en lignende situation havde meget stor succes med at sætte den ene buket udenfor. Den holdt simpelthen i ugevis, som den stod der og spredte glæde og forårsstemning omkring sig i krukkegruppen ved fordøren.

Så nu har en ny tulipanbuket gjort de langtidsholdbare hyacinther, der har stået der siden begyndelsen af december, selskab. Jeg synes, det ser mega hyggeligt og forårsagtigt ud og glæder mig allerede over at kunne nyde synet i flere uger, hvis bare ikke det bliver alt for meget frostvejr. Hvis det trækker op til det, må jeg flytte de sarteste af planterne + min tulipanbuket ind i drivhuset.

Krukkegrupper med inspiration fra skoven

Der er ikke så meget at gøre, når havens jord er stivfrossen, men flytte rundt på krukkerne i havens krukkegrupper, det kan man da heldigvis. Så det har jeg lige hygget mig lidt med. Væk med julerierne og de efterårsplanter der ikke kunne mere og ind med grønne og brune nuancer, der låner lidt af stemningen fra skoven på denne årstid. Der er udelukkende tale om rokade, for vejret er ikke lige til ny- og omplantning.Jeg gik mig en lille rundtur i den nærliggende skov for at snuppe lidt pudemos som dekorativ og lunende fodpose til det lille sølvtræ, Corokia cotoneaster, der efterhånden har klaret adskillige vintre under åben himmel. Det var hundekoldt at gå ned ad vejen, men da jeg kom ind i skoven var det pludselig, som om der var lunt og godt. Vintersolen stod lavt og fik de grønne og  brune nuancer i skovbunden til at stråle og skabe illusionen af helt andre temperaturer, end dem der bed i næsen. Sikke en stemning og sikke en fred 🙂Sølvtræet står sammen med andre småsarte krukkeplanter tæt ved fordøren og udgør velkomstkomiteen under det brede udhæng.Det er utroligt, så meget det hjælper planterne at komme ind under et udhæng og at stå tæt på muren, der giver læ og formentlig også udstråler lidt varme. Sådan så der ud i går morges efter nattens frost og sne. Der er tydeligvis forskel på, om man som krukkeplante er så heldig at høre til krukkegruppens inderkerne eller man må klare sig på bedste vis længere fra huset.

Vedbend skaber vintergrøn eventyrskov

En havevandring i den vilde, uberørte del af haven er en ganske særlig oplevelse på denne årstid. Der er tyst og stille mellem de langbenede gamle fyrretræer, skovbunden er blød som et tæppe at træde i, og følelsen af ro og balance bemægtiger sig hurtigt sindet. Altså lige indtil en stor, pelset hare vælger at tage flugten under stor ståhej. Den gav mig simpelthen et chok 🙂Takket være vildtvoksende vedbend, Hedera helix, er fyrreskoven forvandlet til en eventyrskov. Der er vedbend alle vegne. Rankerne danner det bløde, grønne tæppe i skovbunden, og de klatrer til vejrs ad de nøgne fyrrestammer, så der bliver hyggeligt og grønt mellem træerne. Ja, det er lige før, der føles lunt, fordi der også er læ. Jeg behøver vist ikke at nævne, at jeg er ret vild med min vedbend skov.Der er så fascinerende at se hvordan rankerne, når de finder et passende klatrestativ, danner deres egne solide stammer, der takket være klatretrådene, kan hæfte sig så godt fast, at de næsten vokser sammen med træet og formår at bære rankerne helt til tops. Helt op i lyset, hvor de forvandler sig, får anderledes blade og vækst, så de nærmest danner trækroner oppe i trækronerne, hvor de også begynder at blomstre. Det er da lidt magisk.Som om, der ikke var nok vedbend på matriklen i forvejen, har der også sneget sig en ind i vinterkrukkegruppen i indkørslen. Jeg kunne ikke lige stå for den sjove, oprette sort, Hedera helix ‘Erecta’, der nærmest ser ud som om, den har fået elektrisk stød. Sorten skulle være fuldt hårdfør og dermed en fin genbrugsplante, så den skal da plantes ud i haven til foråret.

Skimmia er havens bedste genbrugsplante

Ved gårsdagens julefrokost kom jeg – surprise 🙂 – til at snakke lidt have med min bordherre, der var i gang med at lægge planer for et staudebed ved indkørslen. Skimmia, udbrød jeg spontant, selv om Skimmia japonica selvfølgelig overhovedet ikke er en staude men en fin, stedsegrøn busk. Udbruddet var selvfølgelig affødt af, at netop Skimmia er en af de planter i haven, der giver aller mest glæde lige nu, som den står der fyldt med optimistiske, kuglerunde blomsterknopper. Lige så vild med stauder, jeg er, lige så vigtigt synes jeg, det er, at der også er noget smukt at glæde sig over i haven i vinterhalvåret. Ikke mindst ved indkørslen og de steder, man dagligt passerer eller kigger ud på inde fra huset. Et staudebed, der udelukkende er plantet til med stauder, er ikke særligt spændende lige nu.Her i haven bliver der plantet nye Skimmia hvert år. Ikke fordi de gamle går til. Det gør de nemlig ikke. De trives uden problemer og vokser sig støre og flottere år for år. Men fordi Skimmia ikke alene er gode haveplanter, de er også super krukkeplanter til vinterens krukker. Dertil kommer så, at Skimmia også er en eminent genbrugsplante. Når vinterkrukkesæsonen er forbi, planter jeg dem ud i haven, hvor de bare fortsætter med at se godt ud. I foråret var det den skønne sort Skimmia ‘Finchy’, der blev plantet ud i haven som genbrugsplante. Den står med limegrønne knopper nu, der vil udvikle sig til flødefarvede blomster, når det engang bliver forår, som det ses her.I år er det en ny sort, der har fundet vej til en af vinterens krukker. Skimmia japonica ‘Attraction’ hedder den. Knoppernes farver er knapt så rød, som Skimmia ‘Rubella’ men heller ikke lige så grøn som Skimmia ‘Finchy’. Jeg er spændt på at se, om den lever op til forventningerne. Foreløbig er den i hvert fald ret lækker, synes jeg. Og jeg ved lige, hvor den skal stå, som the kartoffelwoman sagde. Jeg har nemlig store planer for staudebedet på terrassen, der ærgrer mig dagligt i vintermånederne, fordi jeg i min staudebegejstring har glemt at supplere med stedsegrønne planter, jeg kan glæde mig over i de kommende måneder.

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén