Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Vinterblomster Page 1 of 5

Skimmia og andre skønheder med alternative forårsfarver

Skimmia japonica ‘Rubella’

Jeg ved godt, at det ikke ligefrem er årstiden, hvor man almindeligvis glæder sig over havens stedsegrønne buske. Men det gør jeg nu alligevel. Faktisk glæder jeg mig over de mange eksemplarer af Skimmia japonica, jeg har, det meste af året, for det er nogle af de planter i haven, der samlet set har allermest at byde på, uanset årstiden. Stedsegrønt løv, røde vinterknopper og lige nu en helt overdådig forårsblomstring med blomster i alternative forårsfarver, der spiller i den creme- og teglfarvede del af farvespektret.

Hver eneste busk står med tusindvis af bittesmå blomster i fine stande og spreder gode forårsdufte omkring sig. Noget også insekterne kan lide, så de er virkelig omsværmede og bidrager utvivlsomt godt til forårsmenuerne blandt sultne bier, og hvad vi ellers har.

Bærmispel, Amelanchier laevis

Den dejlige bærmispel, Amelanchier laevis, jeg før har fremhævet, brillerer også med alternative forårsfarver langt fra de fremherskende lysegrønne og gule nuancer, der er årstidens adelsmærke. Og langt fra tulipanernes mere påtrængende rabalderfarver. Løvet er bronzefarvet i udspring og de yndefulde blomster cremefarvede med rødlige blomsterstængler. En virkelig lækkerbidsken, hvis I spørger mig 🙂

Vibeæg, Fritillaria meleagris

Og nu vi er ved de alternative forårsfarver, må det også være på sin plads at fremhæve vibeæg, Fritillaria meleagris. De nikkende blomsters afdæmpede violette farve genfinder man ikke i mange forårsblomster. Og gør man, er de i hvert tilfælde ikke ternede som vibeægblomsterne. Den er en af stjernerne i min forårshave. Jeg håber sådan, at de næsten sorte tulipaner, Tulipa ‘Queen of the Night’, der her flankerer vibeæg, når at springe ud, mens vibeæggene stadig blomstrer. Jeg har sådan på fornemmelsen, at det vil være et match made in heaven.

Ansigtsløftning til indgangspartiet 3.0

Det er næsten to måneder siden, projekt ansigtsløftning til indgangspartiet blev iværsat. Gamle fyrretræer og kristtorn måtte lade livet med hjælp fra kvalificeret skovhugger, som det ses her 🙂 Siden har området været en meget lidt indtagende brakmark. Men nu er det heldigvis blevet plantetid, så det er der hermed lavet om på.

Efter mange overvejelser om, hvad der skulle plantes for at genskabe en hyggelig havestemning helt fra havens entré, var jeg nået frem til, at der skulle a) noget stedsegrønt, b) noget vinterblomstrende og c) et træ med sensommercharme til. Derfor er der blevet indkøbt a) en laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus i anselig størrelse, b) en kejserbusk, Viburnum bodnantense ‘Dawn’ og c) et paradisæbletræ, Malus ‘Gorgeus’, der både blomstrer smukt og får de fineste røde miniæbler. Indkøbene blev sat ud på jorden sammen med en masse genbrugsplanter fra vinterens krukker. Planterne blev flyttet rundt og rundt, indtil puslespillet gik op, og så gik projekt ansigtsløftning til indgangspartiet ellers ind i en ny fase.

Der blev gravet huller mellem de gamle rødder, og der blev fyldt vand i hullerne i massevis, før de forskellige træer og buske flyttede ind. Det var dejligt at se, hvor stor en forskel det gjorde for helhedsindtrykket i takt med, at bedets skelet i form af træer og buske kom på plads. Nu glæder jeg mig, til det hele vokser til og lukker sammen, men jeg er ret sikker på, at det kommer til at gå hurtigt.

Blåbær, Vaccinium angustifolium ‘Berrybux’

Dermed er jeg nået til det sjove. Nu skal mellemrummene i skelettet fyldes ud med stauder og andet godt. Rundt om paradisæbletræet er der nu plantet en mini-blåbærhæk af Vaccinium angustifolium ‘Berrybux’, der skulle kunne klippes og formes ligesom buksbom. Det bliver spændende at få prøvet af. Planterne har stået i drivhuset, siden jeg fik dem i januar, og nu er de virkelig kommet i forårshumør.

Fjergræs, Stipa tenuissima

Sidste år såede jeg en flok fjergræs, Stipa tenuissima. Det er et stedsegrønt, prydgræs, der også lyder det noget sjovere navn, Thorvaldsens hår. Jeg plantede dem sidste år tæt ved stien, der går gennem det store bed, men det har vist sig at være en fejldisposition. Så er det jo godt, at stauder kan flyttes 🙂

Nu er der etableret en lille flod af fnuglet fjergræs ind gennem trappebedet. Der skal selvfølgelig plantes noget andet imellem dem, men jeg tror, det bliver rigtig fint. Og hvis ikke, så må de flyttes igen.

Påskeklokkernes kapløb trækker sæsonen i langdrag

Påskeklokke, Helleborus x orientalis

Påskeklokkernes kapløb er en årligt tilbagevendende begivenhed, der altid får det samme udfald. Gruppen med nærmest svovlgule blomster kommer altid først. Faktisk har de ofte været så tidligt på færde, at blomsterknopperne har fået frostsvidninger i kanten. Men heldigvis ikke i år, hvor der nærmest ikke har været frost på matriklen.

Den ret uanselige svovlgule farve gør ikke den stabile vinder af påskeklokkernes kapløb til noget specielt spektakulært. Men så alligevel. Når man vender de beskedent nikkende blomster om, afslører der sig et helt kunstværk.

De næste påskeklokker, der folder blomsterne ud, er rent hvide og efter min mening noget af det smukkeste. Alle mine forskellige påskeklokker stammer fra samme kilde, nemlig Gartneriet Spiren, de er plantet samtidig for 8-10 år siden, og de står næsten alle sammen i det samme bed. Så det er lidt sjovt, at der er så stor forskel på, hvornår de springer ud. Det må ligge i deres forskellige gener.

Sidst i påskeklokkernes kapløb ligger altid den mystiske, næsten sorte sort, som jeg også er ret vild med og meget fascineret af. Tænk at blomster kan være så tæt på at være sorte.

Men den ligger der side om side med endnu en klynge rent hvide, der endnu ikke har foldet blomsterne helt ud. Jeg synes faktisk, der er ret dejligt, at påskeklokkerne topper i forskelligt tempo, for det gør jo, at sæsonen bliver dejligt lang.

Iris Katharine Hodgkin er vågnet af skønhedssøvnen

Våriris, Iris reticulata ‘Katharine Hodgkin’

Historie om den lille, fine våriris, Iris reticulata Katharine Hodgkin er en af dem, der gentager sig hvert år. Den begynder med, at jeg er ved at gå i panik, fordi jeg ikke kan finde spirerne af de små forårsbebudere, som ellers altid plejer at være blandt de første løgblomster i haven. Gisp – måske er de gået til i den alt for tørre (respektive alt for våde) sommer. Åh, nej!

Men det er de bare ikke. Faktisk hører Katharine Hodgkin til blandt havens mest trofaste løgvækster, og nu er de ved at vågne efter vinterens skønhedssøvn. Der går bare utrolig kort tid fra det første spirespir viser sig, til blomsten springer ud, når vejret er mildt og godt som nu. Jeg så den første spiretip for et par dage siden, og nu myldrer de frem, mens den første er sprunget rigtigt ud. Det var dejligt 🙂

Crocus sieberi ‘Firefly’

En anden forårsbebuder, der er populær her i haven lige nu, er den botaniske krokus, Crocus sieberi ‘Firefly’. Det er en lillebitte sag på ikke engang 10 cm, men de sart lyslilla blomster lyser vældigt op, når de får boret sig frem mellem alle de visne blade i bunden af bedene.

Erantis, Eranthis hyemalis

I genboens erantis/vintergække skov på den anden side af vejen, slår de tusindvis af erantis, Eranthis hyemalis, sig virkelig løs nu. Solstrålerne får blomsterne til at åbne sig helt, og hvad jeg ikke har tænkt på før, men opdagede, da jeg var nede mellem blomsterne for at fotografere, så fylder de glade, gule blomster luften omkring sig med den skønneste, honningagtige blomsterduft. Der må helt sikkert være noget at hente for de første forvirrede bier, som jeg også har set tumle rundt i det fine forårsvejr.

Kratlusker blandt erantis og vintergækker

Jeg har lige på det skumleste kratlusket rundt blandt erantis og vintergækker, mens mine søde genboer ikke var hjemme. Skoven på den anden side af vejen er simpelthen et fantastisk syn lige nu, hvor tusindvis af erantis og vintergækker dækker skovbunden. Jeg bliver glad og forårsstemt helt ned i tæerne ved synet af de mange, mange blomster og går gerne en lille blomstertur, hvis der er noget der driller. Så har jeg pludselig overtaget igen 🙂

Vintergæk, Galanthus nivalis

Der er vintergækker, Galanthus nivalis, nok til en industriel produktion af gækkebreve, men de får heldigvis lov at stå nogenlunde uberørt i tætte klynger. Der må være virkelig gode vintergæk-vækstbetingelser i skovbunden, for de har tydeligvis selv fundet ud af at brede sig med stor effektivitet.

Erantis, Eranthis hyemalis

Det samme gælder bestanden af erantis, Eranthis hyemalis, der har bredt sig helt ud i rabatten. Lidt sjovt, for jeg har i flere år kæmpet med at få de små gule frøkner etableret i min egen have. Nu er det heldigvis lykkedes, så jeg håber, jeg også får sådan et fint tæppe med årene. For mig er erantis og vintergækker de vigtigste forårsbebudere, der virkelig kan give kriblen i fingrene efter at komme ud og i gang. Jeg ved godt, at det stadig kan blive isvinter, men de små blomster viser, at det går den rigtige vej.

Vinterblomster varsler vår og booster humøret

Troldnød, Hamamelis x intermedia ‘Arnold Promoise’

Der er ikke meget lys i verden på de her kanter i dag – men så alligevel. Da jeg lige fik kigget ordentligt efter, viste det sig at den trofaste troldnød, Hamamelis x intermedia ‘Arnold Promise’ for alvor er begyndt at folde sine fine, lysende gule vinterblomster ud.

De krøllede kronblade, der ligner mini-serpentiner er begyndt at titte frem fra rigtig mange af knopperne, og mange flere er på vej. Hvert år bliver jeg lige forbløffet over, hvordan busken tappert begynder på sit job med at bebude forår, mens vinteren i realiteten kun lige er begyndt. Faktisk burde alle haver have en troldnød, for forårshumøret får et kæmpe boost, når blomstringen sætter ind. Men i realiteten er den ikke særligt udbredt, for den ser ikke ud af så meget, når havecentrenes højsæson begynder om et par måneder og alt går op i forårsblomster.

Oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’

Oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’ er et smukt lille træ, der også har vinterblomster at byde på lige nu. Den sporadiske blomstring begynder i oktober-november og varer ved, indtil foråret for alvor kommer, og kronen er helt fuld af små, hvide kirsebærblomster. Det er også et træ, jeg nødigt vil undvære i haven, for vinterblomster kan jeg bare ikke få nok af.

Vintergæk, Galanthus nivalis

Jeg har gået og skumlet lidt over, at diverse sociale medier har været fyldt med vintergækker og erantis i flere uger, mens mine lod vente på sig. Men måske har det igen noget at gøre med, at jeg ikke har fået set ordentligt efter. For de er der skam alligevel, de fine vinterblomster, selv om der stadig ligger lidt sne i bedene.

Erantis, Eranthis hyemalis

Også de små elegante erantisfrøkner har stukket hovederne over jorden og er så småt ved at gøre klar til forårsdansen i deres fine, grønne kjoler. Endnu bøjer de ydmygt nakken, men bare vent 🙂

Vintersolhverv med små træer der lover forår

Vintersolhverv er en årligt tilbagevendende begivenhed, der virkelig er værd at fejre. I går var årets korteste dag, og selv om det ikke lige er til at mærke, er daglængden faktisk tiltaget med et helt sekund. Nu går det den rigtige vej og hurra for det. Så begynder det hele forfra derude. Det har jeg fejret med at finde vinderen af den Instagram konkurrence, der blev udskrevet i forbindelse med Bogforum sidst i oktober. Det blev @fanniekn, der postede det fineste foto af forårsglade babyegetræer og nu kan glæde sig til at modtage min bog ‘Slip haveglæden løs’ som en ekstra, lidt forsinket julegave. (Læs om bogen her) Et par af mine egne babyegetræer er blevet til en miniatureskov, der passer i størrelsen til datter Annes ginger bread huse, og hygger fint og spreder lidt forårsstemning som krydderi på julerierne 🙂Jeg har jo lidt svært ved at stå for miniaturetræer i det hele taget. Rundt om i skovhaven dukker der mange selvsåede træer op, der gør sig super fint i krukker. Det kuglepyntede grantræ ved spejlbassinet er sådan et selvsået træ, der gør det smukt som juletræ her ved vintersolhverv.

Også i julekrukkegruppen ved fordøren, er der flere babytræer, som jeg har adopteret fra skovhaven. Det smukke træ på bænken er mit højt elskede sølvtræ eller spøgelsestræ, Corokia cotoneaster, der efterhånden har udviklet en smuk og velproportioneret krone fyldt med bittesmå, sølvfarvede blade.

Og så er det i øvrigt ganske vist, at haven er i fuld gang med at begynde forfra. En absolut yndlingsbusk her ved vintersolhverv er troldnød, Hamamelis x intermedia, som er begyndt at linde lidt på enkelte af sine utallige blomsterknopper og lade de solgule kronblade titte frem. Når julen er ovre, og det nye år er begyndt, står busken lysende gul af vinterblomster og fyrer op under forårsfornemmelserne.

 

Friske blomster på tærsklen til november

Det er en af mine yndlingskæpheste, at en have altid har noget at byde på uanset årstiden. Her kommer et af beviserne for den påstand. Det er den skønne høst-stenbræk, Saxifraga cortusifolia, der trækker sin blomstring, til det næsten er for sent her på tærsklen til november. Jeg var i hvert fald noget bekymret, da krukken her stod dækket af sne i weekenden, men blomsterstandene har rejst sig igen, og de fine stjerneblomster glimter på en efterårseftermiddag. Planten har i øvrigt overvintret fra sidste år i sin krukke og har fungeret som en smuk, bladplante hele sommeren.Høst-stenbræk er en staude, der kommer nok så fint igen og igen, når den bliver plantet ud i haven. Jeg er ret vild med de asymmetriske blomster, der får mig til at tænke på stjerneskud på nattehimlen.Jeg skal gerne indrømme, at det ikke ligefrem vrimler med friske blomster på tærsklen til november, men her er alligevel endnu en, der fører sig frem som en primadonna på en scene, hvor statisterne holder kaffepause. Den snehvide julerose,  Helleborus niger, er ude i god tid i år med den første blomst allerede nu næsten to måneder før jul. Men ok – julebelysningen er jo også blevet tændt i gadebilledet…Heldigvis er der masser af knopper i juleroserne, så jeg er sikker på, at der nok skal være blomster at glæde sig over ved juletid også. De holder jo dejligt længe. Juleroserne er i øvrigt også genbrugsplanter, der er kommet til haven som krukkeplanter og siden er blevet plantet ud. Det minder mig om, at jeg må have fat i nogle flere til vinterkrukkerne. Dem kan man bare ikke få for mange af i haven.

Nu holder høstfarverne deres indtog

Haven er stadig på mange måder grøn og frodig, men høstfarverne er for alvor begyndt at melde sig som gule, orange og røde pletter i havebilledet. Her er det den smukke bærmispel, Amelanchier laevis, der er trukket i årstidens messingfarvede skrud. Græsset på bakken er til gengæld grønt og saftigt som aldrig før i denne sommer. Det nyder den jævnligt forbipasserende cow-parade tydeligvis. Man kan ligefrem høre, hvor de gumler løs. Det er så hyggeligt.Det er sjovt så forskelligt de forskellige træer og buske timer deres farveskift. Det lille Clara Frijs pæretræ er trukket i de mest fantastiske røde nuancer, menshøstfarverne endnu slet ikke er fundet frem i Conference træet lige ved siden af, der kæmper for at holde sig oprejst under vægten af pærer.Høstfarverne skaber smukke og hyggelige nye havebilleder og havens siddepladser kader med tilbud om afslapning, mens det endnu er lunt nok til bare at slå sig ned spontant.Amerikansk blåbær, Vaccinium corumbosum, er en af de allerførste til at finde høstfarverne frem. Det gør de i en helt vild farveeksplosion af lysende røde nuancer, men showet er desværre allerede ved at være forbi for i år.

Til gengæld er troldnød, Hamamelis x intermedia, først lige begyndt på sit show, der så absolut er et af havens mere spektakulære. Busken fyrer den af med gule, røde, orange og grønne farver i en heftig symfoni, mens de nye blomsterknopper allerede sidder sammenkrøllede og ser til og venter på, at det bliver deres tur til at indtage scenen med deres forunderlige vinterblomstring. Behøver jeg at nævne, at jeg er ret vild med troldnød?

Årets første havebuket med fine vinterblomster

Men sneen langsomt trækker sig tilbage, presser forårsfornemmelserne sig på. De vil have plads og næring vil de, så noget må der gøres. Jeg besluttede mig for at gå på jagt efter vinterblomster til en lille havebuket, der kan sprede lidt forårsstemning inden døre. En oplagt kandidat er vintergæk, Galanthus nivalis, der blomstrer så fint og snehvidt midt i sneen. Hvert år kæmper de sig trofast op gennem bunddækket af liden singrøn, Vinca minor, så de er temmelig langstilkede af vintergækker at være og dermed buketkvalificerede.Den skønne skimmia, Skimmia japonica ‘Finchy’, der har gulgrønne blomsterknopper, er et andet af lyspunkterne i haven nu, og den kan vist godt undvære nogle af de forårsagtige skud til min buket.Havens gamle piletræer giver heldigvis en omgang mere, trods et ondartet svampeangreb, og står fyldt med søde, bløde gæslinger, der også gør sig godt i en havebuket med fine vinterblomster.Sidste ingrediens i opskriften på buketten er selvfølgelig troldnød, Hamamelis x intermedia ‘Arnold Promise’. Stor er den ikke, årets første havebuket, men den udfylder sin rolle perfekt som forårsspreder. Jeg bliver i hvert tilfælde selv glad, når jeg kigger på den 🙂

Page 1 of 5

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén