Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Vilde planter Page 1 of 2

Torskemund og bakkestjerne klæder hinanden

Jeg bliver dagligt overrasket over, hvor meget der sker i det nytilplantede bed langs trappen efter vinterens massakre på nogle gamle, tyndbenede fyrretræer. En af de gode overraskelser er, at det myldrer frem med selvbestaltede lysegule torskemund, Linaria vulgaris, blandt de fine bakkestjerner, Erigeron , der også virkelig har fået fat efter at være kommet ud af fyrretræernes skygge. De to planter er simpelthen et skønt makkerpar, set med mine øjne. Så gør det jo ikke noget, at jeg ikke selv er kommet på kombinationen 🙂

Almindelig torskemund, Linaria vulgaris

Jeg er med på, at almindelig torskemund almindeligvis ikke regnes som en haveplante. Det har dens finere slægtninge patent på. Men jeg synes nu, den vilde model er mindst lige så sød som den mere frembusende løvemund, Antirrhinum majus, som den ligner en miniudgave af. Det er i øvrigt sjovt at se, hvordan humlebierne tiltvinger sig adgang til blomsterne for at få fat i deres nektar, som de tydeligvis er vilde med, og lige fikser bestøvningen samtidig.

Purpurtorskemund, Linaria purpurea

Jeg har faktisk allerede en fætter til almindelig torskemund i haven, og jeg troede nok i virkligheden, at det var den, der kom myldrende frem. Ellers kan det da godt være, at jeg var kommet til at luge bedet. Men det gjorde jeg heldigvis ikke. Purpurtorskemund, Linaria purpurea, hedder den autoriserede staude, der i øvrigt også sår sig selv i øst og vest, så jeg aldrig er helt sikker på, hvor de dukker op.

Fjergræs, Stipa pennata

Beplantningen i det nyetablerede bed er allerede ved at lukke godt sammen takket være stauder, sommerblomster, roser, og hvad vi ellers har. Ind igennem bedet har jeg plantet fjergræs, Stipa tenuissima, også kendt som Thorvaldsens Hår. Det er et usansynligt finstrået prydgræs, der nærmest lægger et slør over bedet og giver det et let og blomsterengagtigt præg. Det er den grønne tobaksblomst, Nicotiana langsdorfii, der her gemmer sig bag sløret.

Tobaksblomst, Nicotiana langsdorfii ‘Tinkerbell’

En anden tobaksblomst, der er begyndt at blomstre i bedet, er Nicotiana langsdorfii ‘Tinkerbell’, der har blomster i en virkelig lækker farvekombination af limegrønne og teglrøde nuancer. Dejligt at min lidt uhæmmede produktion af tobaksblomster i drivhuset tidligere på året nu giver valuta for pengene rundt om i haven.

Backup til udfordrede kornblomster fra grøftekanten

Projekt skærehave er en lille smule udfordret af den ellers så højt besungne biodiversitet. Det er jo ikke fordi, det hele ikke gror fint og frodigt, men der er en ung råbuk, der har den fejlagtige opfattelse, at det hele er anrettet som en buffet til ære for ham. Det går blandt andet hårdt ud over mine kornblomster, der ellers var lige ved at blomstre.

Og jeg siger det bare. Vi ved, hvem du er. Der er righoldig billeddokumentation, for fyren her er åbenbart overhovedet ikke klar over, at den skal være bange for mennesker. Billedet er taget ud gennem stuevinduet, lige efter at han havde forsøgt at spise af potteplanterne i vindueskarmen – gennem glasset. Han er nok ikke så klog, men sød ser han da ud. Og blomster holder han i hvert fald meget af, for han spiser alt med kronblade i gumlehøjde. Grrr!

Kornblomst, Centauera cyanus

Nå, men lige nøjagtig det med kornblomster er ikke nogen stor katastrofe. Okay, de blev så ikke mørklilla som de omhyggeligt såede, men jeg skal bare 100 meter ned af vejen for at finde den ægte vare.

Her står de nok så fint og dølger deres blå lille kyse blandt gitter af strå i rugmarken. Et skønt syn, som man kan føle sig helt rig af – ikke mindst når man har en saks med i lommen.

Grøftekanten er i det hele taget lidt af et skatkammer lige nu, så der er god aflastning til den udfordrede skærehave. Røllike, hvid snerre og masser af forskellige græsser blomstrer så dejligt netop nu.

Skov-løg, Allium scorodoprasum

I grøftekanten og folden lige på den anden side af vejen vokser ovenikøbet de vilde skov-løg, Allium scorodoprasum, der også er supergode til buketter.

Grøftekantbuket

Nu blev det til en lørdagsbuket fra grøftekanten med kornblomster og andet godt. Så må de altså godt beholde de langstilkede roser og eksotiske liljer, der har rejst en halv verden rundt, for min skyld.

Planerne for det glade gule bed tager form

Både jeg og havens fugle savner den gamle, lettere kaotiske pilebusk, der desværre afgik ved døden sidste år efter et ondsindet angreb af svampesygdommen purpur lædersvamp. Men der er jo ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Vejen var simpelthen banet for et helt nyt og jomfrueligt bed at muntre sig med. Der er plantet en hassel, Corylus avellana og et tempeltræ, Ginkgo biloba, og der skal endnu en busk af en slags til som rygstød på kanten af skrænten. Og så er der lagt en vældig masse blomsterløg. Men ellers er der frit slag for vilde planer.Er der noget bedre end at lægge haveplaner på sådan en grå og kold dag som i dag. Jeg har helt fortabt mig i desktop gardening, for der skal jo snart bestilles friske frøforsyninger hjem som supplement til dem, der allerede ligger på lager. Jeg har længe gået og leget med tanken om det gule bed, så nu skal det være. I første omgang primært med sommerblomster – hvis det så virker, bliver de nok erstattet af stauder i fremtiden. Nu må vi se, hvordan det går.

Jeg har fundet frem til 15 forskellige arter af sommerblomster og prydgræsser i diverse gule, limegrønne, hvide og grønne nuancer, som skal smyge sig ud og ind mellem hinanden i gentagne “kolonier”. Billederne viser farveskalaen ved hjælp af nogle af de planter, jeg før har haft held med, men der er også nye bekendtskaber i projektet. Det bliver spændende at komme i gang for alvor. Heldigvis er der en del af planterne, der skal forspires, så jeg kan få styret min lyst til jord under neglene, mens andre skal sås direkte. Der bliver lidt med at navigere uden om tulipaner med videre, men det løser sig nok hen ad vejen.De allerførste planter er nu allerede på plads. Det gælder den toårige kors-vortemælk, Euphorbia lathyris, som blev sået og udplantet sidste år. Den siges at kunne holde muldvarpe på afstand. Det vil være dejligt, hvis det er rigtigt, for bedet ligner lige nu lidt af en muldvarpemagnet og er faktisk placeret på deres hovedfærdselsåre.En anden toårig plante, der allerede er på plads i bedet, er flitbladet kongelys, Verbascum thapsus. Den vokser vildt mange steder på grunden, så jeg har simpelthen gravet nogle af de smukke, sølvgrå rosetter op og flyttet dem til mit nye gule bed. Så er jeg i gang 🙂

 

Orkideer i skovbunden og gule hjerter i sydbøgen

Jeg sad lige og kiggede ud i skovbunden fra min plads i det nye drivhus, da mit øje fangede noget, der krævede en nærmere undersøgelse. Der blev ryddet en del buskads for at få plads til byggearbejdet, så der ser lidt afpillet ud endnu. Til gengæld er der dukket en hel flok af de her op. Det er vaskeægte vilde orkideer, skov-hullæbe med det latinske navn Epipactis helleborine. Ret almindelig, men det er da sjovt alligevel 🙂 Historien om hvepsen i blomsten er også ret sjov. Blomsterne indeholder nemlig nektar med procenter. Forskere har fundet frem til, at alkoholen dannes, når hvepse, der har mæsket sig i gærende nedfaldsfrugter, overfører gærsvampe til blomstens hule læbe, så den søde nektar omdannes til alkohol. Alkoholen gør hvepsene berusede, så de ikke sanser at fjerne de støvkøller, de får klæbet til hovedet, når de besøger blomsterne. Når de fortsætter pubcrawlen til næste blomst, afsætter de pollen og fikser dermed bestøvningen. Jeg har fundet den fascinerende historie på hjemmesiden dk-orkideer.dk.En anden spændende plante, der springer i øjnene i haven netop nu, er den citrongule hjerteblomst, Dicentra scandens, der temmelig uhæmmet klatrer rundt i sydbøgen, Nothofagus antarctica, og hvad den ellers kan komme i nærheden af.Det ser nærmest ud som om, træets krone er fyldt med fejlfarvet julepynt, sådan som de fine, gule hjerter hænger og dingler fra alle grenene i deres tynde stængler. Det er nemt at se, at planten er nært beslægtet med forårets løjtnantshjerte, Dicentra spectabilis, og den lille småhjerte, Dicentra formosa, for der er vist ikke andre planteslægter, der kan præstere så perfekt hjerteformede blomster.

Skabiose og Co.

Scabiosa caucasica-19Nu blomstrer den yndefulde skabiose, Scabiosa caucasica. Den hvide sort, der vist hedder ‘Alba’, dukker op hist og pist mellem de andre stauder i det hvide bed. Den mænger sig med stjerneskærm, Astrantia major, og det er der kommet et smukt makkerpar ud af, synes jeg.Cephalaria gigantea-18Skabiose tilhører botanisk set kartebollefamilien. Og den er ikke det eneste familiemedlem, der er på banen lige nu. Den meterhøje, sart lysegule, smukke staude med det lidt træls navn skælhoved, Cephalaria gigantea, er også sprunget ud.  Når man sammenligner blomsterne forekommer det helt mærkeligt, at skælhoved og skabiose ikke tilhører samme slægt men er lidt fjernere i familie med hinanden. De ligner da hinanden utroligt meget. Svirrefluerne er helt vilde med skælhoved.Knautia macedonica-18Det samme gælder det tredje familiemedlem, der blomstrer det meste af sommeren her i haven. Den blev plantet engang og dukker nu op på må og få, hvor det passer den. Knautia macedonica har de skønneste lette, mørkerøde blomster som er helt uimodståelige – også for svirrefluer og sommerfugle. En super god egenskab når man tænker på, at svirrefluer – og især deres larver – holder meget af bladlus på menuen.Knautia arvensis-18Blåhat, Knautia arvensis, er ikke plantet i haven men findes vildtvoksende mange steder rundt omkring på grunden. Den kunne nu ligeså godt have betegnelsen staude, hvis man spørger mig, for den er da lige så fin som sin kultiverede røde fætter.

Selvsået orkide i det gule bed

Gult bed-2Endelig er sommeren kommet til det gule bed, der ikke er sådan rigtig gult men snarere spiller i de cremefarvede, limegrønne og hvide nuancer.

Epipactis helleborine-4Det syn gik jeg lige og nød, da jeg til min overraskelse opdagede en plante, jeg i hvert fald ikke har plantet. Tænk at man kan være så heldig. Det er en vaskeægte vild orkide, der oven i købet passer til bedets farveskala 🙂

Epipactis helleborine-21

Skov-hullæbe, Epipactis helleborine, hedder arten ifølge min orkidebog. Ikke specielt sjælden og ret udbredt i Østjylland. Men alligevel. Den er jeg da glad for.

Hydrangea arborescens-15Træagtig hortensia, Hydrangea arborescens, der blev klippet ned til sokkeholderne i foråret, er lige begyndt at springe ud. Den er et af de bærende elementer i bedet med sine store skærme i lækre nuancer.

Coreopsis verticillata Moonbeam-1En anden af mine kæledægger i det gule bed er skønhedsøje, Coreopsis verticillata ‘Moonbeam’, der blomstrer med et mylder af skarpt lysegule blomster på ultra tynde men stive stængler fra nu og dejligt længe frem. I modsætning til mange af de nye sorter af skønhedsøje i fantastiske farver, der er på markedet til krukkebrug, er ‘Moonbeam’ fuldt hårdfør og absolut til at regne med år efter år.

 

 

Selvstændige sommerblomster

Orlaya grandiflora-35

Det er ikke nogen hemmelighed, at blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, er en af mine yndlingssommerblomster. Derfor blev der taget frø af planterne sidste år men for en sikkerhed skyld også indkøbt nye. Der blev sået og passet, priklet og plantet, og det er alt sammen meget godt og rimeligt vellykket. Nu viser det sig bare, at sidste års planter på fornem vis har klaret det med formeringen selv. De selvsåede planter blomstrer nok så fint nu – noget tidligere end de forspirede – og planterne er også både større og stærkere end de udplantede.

Orlaya grandiflora-36

Det er et absolut hit her i haven. Blomsterkørvel er en skærmplante, der ikke ligner nogen anden med de asymmetriske og uregelmæssige blomster i lette skærme. Dem må der gerne komme rigtig mange af.

Papaver dubium-1

Den vilde gærde valmue, Papaver dubium, hører for så vidt ikke hjemme i blomsterbedet, som den selv har fundet vej til. Men de røde silkepapirsblomster, der popper op som overraskelser mellem de endnu grønne stauder lige nu, er da ikke til at stå for. Kunsten er at få planterne luget, før de danner frø. Det er de nemlig rigtig gode til, og nu skal blomsterbedet jo ikke blive til en valmuemark.

Erysimum chieri Poem Pastel-35

Sidste års lækre krukkeplante, gyldenlakken Erysimum cheiri ‘Poem Pastel’ blev forsøgsvis plantet ud i blomsterbedet sidste efterår. Det overlevede den ikke, men til gengæld nåede den at stifte familie. Blomsterne på de selvsåede planer ligner meget godt forældrene med den fantastiske farvekombination af violette og lysegule nuancer, men planterne er ganske lave, nærmest tæppedannende og blomsterstænglerne ikke over 15-20 cm.

Den dejlige Digitalis tid er i gang

Digitalis purpurea-39

Digitalis tiden er begyndt. Rundt om i haven dukker de smukke blomsterspir op, både hvor man regner med det, og hvor man absolut ikke regner med det. Almindelig fingerbøl, Digitalis purpurea, vokser naturligt i den vilde del af haven. Der er blevet plantet en del i andre farver gennem årene. Og de forelsker sig på kryds og tværs og sår sig lystigt, så bestanden er stor, og Digitalis tiden heldigvis langvarig.

Digitalis purpurea-37

Den enkelte blomsts plettede indre er et fascinerende syn. Det er ikke svært at forstå, hvordan plantens danske navn er opstået.

Digitalis purpurea-38

Her en af de spontane, som forældrene har givet sin helt egen, meget søde farve.

Digitalis grandiflorum-16

Storblomstret fingerbøl, Digitalis grandiflora, er en nær slægtning til almindelig fingerbøl. Den bliver knapt så høj og er mere staudebed egnet. Dels på grund af højden men også fordi den faktisk er en staude, der kommer stabilt igen og igen i modsætning til almindelig fingerbøl, der er ret utilregnelig. Blomsterne har lige den der sart lysegule, måneskinsfarve, der er så lækker.

Vild glæde i haven

Vild have-28

Nu har jeg to år i træk forsøgt at tæmme bedet under den gamle pil blot for at konstatere, at det ikke er så lige til. Mine bedste intentioner blev stoppet af en myreinvasion i træet i det tidlige forår, der resulterede i myrer i håret. Og de stauder, der blev plantet sidste år, er stort set gået til af tørke, for der hersker barske vilkår i bedet, der ikke lige kan nås med vandslangen. Men når det er sagt, så er det, der er blevet til det vilde staudebed, faktisk rigtig fint lige nu med lette skærme af vild kørvel, fingerbøl på spring og ranunklernes smørblomster som gule pletter i luften.

Silene alba-12

Bagerst i mit lyserøde staudebed, hvor det er ret bøvlet at komme til at luge, har naturen også indfundet sig. Det er aften pragtstjerne, Silene alba, der er på absolut tålt ophold. Okay, den breder sig, men den er da så smuk som nogen staude. Og alene navnet … aften pragtstjerne … er fuld af romantik.

Stålorm-13

Den her fætter stålorm er også lidt hyggelig at have på visit i haven, selv om den ikke burde række tunge af fotografen. Ja, visit og visit. Den synes nu nok, at den også bor her.

Gåsebille-12

Knapt så velkomne er gåsebillerne, der dukker op hvert år på den her tid. Den her har slået sig ned i vintersar, Satureja montana, hvor den dog næppe gør nogen skade. Når gåsebillerne dukker op, er det, at man kan glæde sig over, at man ikke har en smuk og velplejet græsplæne, de kan lægge æg i, så deres sultne larver kan hærge med græsplanterne. Jeg har fundet både biller og larver flere år i træk men har aldrig noteret skade på græsset. Måske bryder de sig ikke om mos….

Så kom sommerblomsterne i jorden

Didiscus coeruleus-200

De forspirede sommerblomster er nu afhærdet, så de endelig kan komme ud og stå på egne ben. Det gælder blandt andet et betydeligt udvalg af skærmplanter som fx kniplingsblomst, Didiscus coeruleus, som jeg ikke har prøvet før. Planteflokken i små papirpotter var tydeligvis ved at have opbrugt gødningen i spiremulden, og begyndt at blive alt for blege, så de fik en sjat potteplantegødning i går. De skal da ikke flytte hjemmefra sultne.

Didiscus coeruleus-201

De hjemmelavede papirpotter er ved at være møre, men det er dejligt at kunne plante hele molevitten ud i jorden uden at forstyrre rødderne. Der går ikke mange dage, før papiret er nedbrudt, og rødderne kan brede sig i jorden.

Daucus carota-210

Sidste år tog jeg frø af den smukke gulerodsblomst, Daucus carota ‘Dara’. De spirede fint og er blevet til nydelige planter. Men måske kunne jeg have sparet besværet. De har nemlig også sået sig selv, og de selvsåede – som planten til højre – har et klart forspring i forhold til de udplantede. Spændende at se, hvordan de arter sig i forhold til planter fra indkøbte frø.

Anthriscus sylvestris-2

Forårslugningen blev sat på standby under piletræet, fordi der dryssede skovmyrer i hundredevis ned af ryggen på mig fra pileblomsterne. Derfor er det væltet op med ukrudt, så bedet nærmest ligner en blomstereng. Vild kørvel, Anthriscus sylvestris, er en af dem med fart på. Den blomstrer allerede med fine, hvide blomsterskærme, og det slog mig lige, at det da vil være lidt fjollet at luge dem set i lyset af alle de krumspring, jeg ellers gør, for at få skærmplanter i bedene 🙂

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén