Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Vedbendbladet alpeviol

Kræmmerhus med alpeviol og lækkert mos fra plænen

Vedbendbladet alpeviol, Cyclamen hedderifolium

Nu er det jo ikke sådan, at jeg er begyndt at jule i haven. Næsten ikke i hvert tilfælde. Men den sniger sig jo lige så stille ind på os, højtiden, så selv om efterårskrukkerne står nok så fint endnu, kan man jo godt tage lidt forskud på julerierne med et hyggeligt kræmmerhus med alpeviol.

Read More

Tiltrængt beskæring af morbær og oktoberkirsebær

Da mit øje pludselig fangede et glimt af lysende lyserødt under det meget “langhårede” morbærtræ, udløste det en lynaktion med beskæresaksen.

Hvid morbær, Morus alba ‘Pendula’

Read More

Morbærtræ med pagehår og blomstrende alpevioler

Det lille morbærtræ, hænge-morbær, Morus alba ‘Pendula’, er temmelig specielt og for så vidt også temmelig upraktisk indrettet. Den hængende sort er podet på en kort stamme, men de lange skuds vækstkraft er så stor, at de hurtigt kommer til at ligge hen ad jorden, så træet kommer til at ligne en uordentlig bunke. Stammen burde tydeligvis have været længere, men der kan da heldigvis rettes lidt op på helhedsindtrykket med en modeklipning.Morbær hører til gruppen af træer, der kaldes blødere. Det betyder, at de skal klippes i vækstsæsonen, altså mens de har blade. Ellers har de svært ved at hele sårene. Det samme gælder fx birk, valnød og alle arter af kirsebær og blomme, så det er bare om at komme ud med saksen nu, hvis der skal beskæres.Efter den omgang har mit morbærtræ fået pagehår, og ser langt mere let og elegant ud.

Under det tætte bladhang afslørede der sig også et vildskud af den absolut ikke hængendende type. En kraftig sag der var stærkt på vej i vejret. Det er det ikke mere.Det lille træ sætter sine sære, søde, parfumerede bær, der kan minde lidt om brombær, over en utrolig lang periode, så plukning er lidt af et tålmodighedsarbejde, hvis der skal samles sammen til en gang syltetøj.En ekstra grund til at få klaret beskæringen lige nu var, at den fine lille vedbendbladet alpeviol, Cyclamen hederifolium, vokser lige under træet. Den blomstrer nu på nøgne stilke, og det vil da være for tosset, hvis den skal være gemt væk under den hængende trækrone.

Gode overraskelser i oktober

Cyclamen hederifolium-19Det er godt nok sidst på havesæsonen, men der dukker nu stadig gode overraskelser op, når man husker at kigge efter. Man bliver helt glad, når man pludselig opdager en ganske lille flok vedbendbladet alpeviol, Cyclamen hederifolium, dukke op trods en vældig masse græsukrudt i et forsømt hjørne af haven.Cyclamen hederifolium-18De bitte små alpevioler er da romantik for alle pengene. De kommer faktisk både tidligt forår og efterår, for der ligger knolde af såvel den sene, vedbendbladet alpeviol, og den – sjovt nok tidlige – tidlig alpeviol, Cyclamen coum, side om side.Borago officinalis-18Det hvide bed, der har været endevendt i løbet af sommeren, har en virkelig overraskelse at byde på. Der står nemlig den hvide udgave af hjulkrone, Borago officinalis ‘Alba’, og blomstrer nok så fint og optimistisk. Det er flere år siden, der blev sået et brev frø af den enårige plante i bedet, så renoveringen må have bragt nogle selvsåede frø frem i lyset, hvor de har kunnet spire. Cynoglossum nervosum-1Hundetunge, Cynoglossum nervosum, havde jeg ærlig talt glemt, jeg havde købt og plantet, men nu står den så pludselig der i det blå bed med sine himmelblå blomster, som om sommeren vil vare evigt. Der er ret beset ikke meget plante at komme efter, men blomstringen er forhåbentlig et signal om, at den har fundet sig til rette her i haven og vil meget mere til næste år.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén