Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Vedbend

Voksen vedbend med fine blomster

Nu er det jo ikke fordi, der mangler vedbend, Hedera helix, her på matriklen. Faktisk vokser klatreplanten både her og der og alle vegne. Den fungerer som bunddække i skovhaven, og den klatrer ivrigt til vejrs i de gamle træer med sine umådeligt effektive klatrerødder, der gør rankerne helt uadskillelige fra værtstræet.Vedbend er en sælsom plante. Nærmest lidt Dr. Jekyll og Mr. Hyde agtig. En ungdoms vedbend og en voksen vedbend arter sig helt forskelligt og ser meget forskellige ud. Planterne blomstrer først, når de er blevet voksne, og det betyder, at jeg aldrig får lov at glæde mig over blomsterne på de vilde ranker, der klatrer virkelig højt op i træerne, før de kugleformede blomsterstande folder sig ud.Derfor er jeg meget glad for en ny slags vedbend, der er kommet. Hedera helix Nordic ‘Great Choiz’ hedder sorten, der er en stiklingeformeret voksenform af arten. Det betyder, at den er en voksen vedbend, selv om den ikke er højere end almindelig busk og altså, at man kan glæde sig over de fine, gulgrønne blomster og efterfølgende bær uden at klatre i træer. Det er Nygaards Planteskole, der har introduceret den nye sort, der i øvrigt har to nære slægtninge med samme egenskaber. Hedera helix Nordic ‘Compact Choiz’, der er perfekt til vinterkrukker og Hedera helix Nordic ‘Golden Choiz’, der får de fineste lysende gule bær.Apropos vedbend med anderledes egenskaber, så har jeg også haft den sjove opretvoksende sort Hedera helix ‘Erecta’ i en krukke i et par år. Det er en virkelig skulpturel plante med stive, oprette skud tæt besat med blade, der nærmest sidder i række og geled. Vedbend er jo en stedsegrøn og vinterhårdfør plante, så den er super god, grøn og frodig til vinerkrukkerne.

Vedbend skaber vintergrøn eventyrskov

En havevandring i den vilde, uberørte del af haven er en ganske særlig oplevelse på denne årstid. Der er tyst og stille mellem de langbenede gamle fyrretræer, skovbunden er blød som et tæppe at træde i, og følelsen af ro og balance bemægtiger sig hurtigt sindet. Altså lige indtil en stor, pelset hare vælger at tage flugten under stor ståhej. Den gav mig simpelthen et chok 🙂Takket være vildtvoksende vedbend, Hedera helix, er fyrreskoven forvandlet til en eventyrskov. Der er vedbend alle vegne. Rankerne danner det bløde, grønne tæppe i skovbunden, og de klatrer til vejrs ad de nøgne fyrrestammer, så der bliver hyggeligt og grønt mellem træerne. Ja, det er lige før, der føles lunt, fordi der også er læ. Jeg behøver vist ikke at nævne, at jeg er ret vild med min vedbend skov.Der er så fascinerende at se hvordan rankerne, når de finder et passende klatrestativ, danner deres egne solide stammer, der takket være klatretrådene, kan hæfte sig så godt fast, at de næsten vokser sammen med træet og formår at bære rankerne helt til tops. Helt op i lyset, hvor de forvandler sig, får anderledes blade og vækst, så de nærmest danner trækroner oppe i trækronerne, hvor de også begynder at blomstre. Det er da lidt magisk.Som om, der ikke var nok vedbend på matriklen i forvejen, har der også sneget sig en ind i vinterkrukkegruppen i indkørslen. Jeg kunne ikke lige stå for den sjove, oprette sort, Hedera helix ‘Erecta’, der nærmest ser ud som om, den har fået elektrisk stød. Sorten skulle være fuldt hårdfør og dermed en fin genbrugsplante, så den skal da plantes ud i haven til foråret.

Vedbend i feststemning

Det trækker op til fest i familien, så nu er der indløbet en bestilling på vedbend-ranker til pyntning af festlokalet. Altså på med gummistøvler og havehandsker og ud i skovhaven, der byder på et stort lager af den smukke klatreplante. Nu bliver det spændende at se, hvad fødselaren kan få ud af rankerne.Jeg holder meget af vedbend, der gør skovhaven grøn året rundt. Selv i den dybeste skygge kryber rankerne rundt i skovbunden og danner et fint mørkegrønt tæppe. De mest løsslupne giver sig også til at klatre i træer. De evner det mest utrolige og kan komme meget højt og lodret til vejrs takket være deres effektive klatrerødder, der nærmest får rankerne til at smelte sammen med stammen.Vedbend er på mange måder en fascinerende plante, der fuldstændig ændrer karakter, når skuddene bliver voksne. Så er de pludselig ikke længere klatrende men nærmest buskformede, bladene er ikke længere lappede men hele, og sandelig om ikke de også giver sig til at blomstre med fine, runde gul-grønne skærme. Her i haven foregår blomstringen højt til vejrs, så den er svær rigtig at nyde, men sjovt ser det ud, når planterne højt oppe i de gamle fyrretræer begynder at buske sig og nærmest danner trækroner i trækronerne.

Sære strukturer i haven

stensaetning-1Nu da bladene er faldet af træerne, og sommerens frodige vildskab har trukket sig lidt tilbage, træder havens spøjse, spændende og mystiske strukturer frem og kalder på tankespind og fantasigalop under en stille havevandring. Det gælder både de helt naturlige og de menneskeskabte strukturer. I den sidste kategori er dette mystiske bygningsværk af sten bag køkkenhaven ved indgangen til den vilde del af haven. En slags kar med en piedestal i midten. Ingen ved for alvor, hvad det har været tænkt som, men der har været mange fantasifulde gæt, og flere er selvfølgelig velkomne. Rygterne vil vide, at der engang for længe siden har boet en særling på egnen – måske ligefrem her på grunden – der elskede at skabe de stenkonstruktioner, der stadig findes  i skovene her omkring. En dejlig mystisk historie…skovhaven-18Eventyrstemningen fortsætter i skovhaven, som man kan kigge ud i inde fra det bagerste hjørne af stuen. Der blev ryddet grundigt op i et tæt kraft af kristtjørn, da vi rykkede ind i haven for at skabe lys i stuen, men forsøg på at etablere spændende skovbundsvækster er kikset. Der er simpelthen for mørkt og for tørt under kronerne af de gigantiske ædelcypresser, der sammen med fyr dominerer den lille skovhave helt med deres markante, buede stammer med store klumpfødder. Det eneste, der vil gro i skovbunden er vedbend, Hedera helix, der omsider er ved at skabe et grønt tæppe i skovbunden.wisteria-sinensis-36Blandt naturens små mirakler er det også nemt at få øje på blåregn, Wisteria sinensis, nu, da de lysende gule efterårsblade er dalet til jorden. Det er vildt fascinerende, som stænglerne kan tage kvælertag på hinanden og deres klatrestativ, så der nærmest opstår fletninger. Det er ikke svært at tro på, at blåregn kan kvase et nedløbsrør, når man mærker efter, hvor stålsat snoningen er.hegn-36Hegnet langs kanten af afgrunden er konstrueret af egegrene fra skovhaven, der er bundet sammen med ståltråd a la de kastanjehegn, man kan købe sig til. Nu, da stauderne er blevet gennemsigtige, er det næsten som om det svæver langs kanten og passer på, at ingen eller intet falder ned, og når eftermiddagssolen står lavt, tegner det fantastiske skyggebilleder på græsset.

Gratis bunddække planter

Blechnum penna marina-426

Det er tanken, at jorden under og mellem mine nyklippede buksbom kugler skal være dækket af et grønt tæppe af bunddækkeplanter året rundt. Men det går lidt trægt med at få vedbend, Hedera helix, til at brede sig på den tørre, lidt skyggefulde stenhøj.

 

Blechnum penna marina-425

Til gengæld breder den søde, lille krybende kambregne, Blechnum penna-marina, sig voldsomt under tilsvarende forhold et andet sted i haven. Helt ud i græsplænen faktisk. Så nu får vedbend assistance. Et spadestik minibregner er simpelthen blevet transplanteret hen på stenhøjen foran buksbomkuglerne. Vand på, og så ser det ud som om, de altid har været der. Nu kan de godt gå i gang med at brede sig.

Hedera helix-428

Helt opgivet vedbend tæppet har jeg ikke. De stiklinger, jeg plantede 1. marts, er blevet til fine planter med et godt rodnet. Nu har de fået de lange ranker studset for at sætte gang i forgreningen, og så er de blevet plantet ud i bedet. Så må vi se, om de to forskellige bunddækkeplanter kan enes om pladsen. Så længe plantetæppet bliver tæt og stedsegrønt, så der ikke bliver plads til ukrudt, er jeg glad. Man skal nemlig være fakir for at synes om at luge i det bed, hvor kristtorn træerne smider deres ualmindeligt stikkende blade.

 

Tre trin til bedre bunddække

Hedera helix-410

Stenhøjen langs trappen op til fordøren er havens problembarn. Det eneste, der for alvor vil gro der, er græsukrudt, så den ser ret uorganiseret ud. Ikke på den hyggelige, vilde måde. Bare uorganiseret. Derfor besluttede jeg for et par år siden, at den skulle dækkes af vedbend, Hedera helix, i håb om at det kunne styre ukrudtet og skjule resten med det, der med havearkitektens ordforråd nok ville hedde en smuk, rolig og ensartet grøn flade. Først nu er det begyndt at virke lidt, men det går for langsomt! Så nu skal det speedes op. For det første er nogle af de lange ranker på de planter, der trods alt har etableret sig, blevet beskåret for at fremme forgreningen og dermed evnen til at dække jorden.

Hedera helix-411

For det andet er de afklippede ranker blevet klippet til stiklinger ved at klippe lige under et blad ved basis og fjerne bladet og derefter klippe toppen lige over et blad. Der kan blive mange stiklinger af en ranke. Det var sådan planterne i bedet begyndte deres tilværelse for et par år siden.

Hedera helix-412

Vedbend er noget af det nemmeste i denne verden at stiklingeformere. Man skal bare huske, hvad der er op og ned. Ned i fugtig spiremuld med stiklingens basis, en plasticpose over, og så går der kun nogle uger, før stiklingerne har slået rødder og dermed er blevet til nye, individuelle planter, der kan hjælpe moderplanterne med at dække stenhøjen lidt mere effektivt.

Hedera helix-413

Det tredje trin er et nyt eksperiment. Det går ud på at skabe kontakt mellem rankerne og jordbunden i forventning om, at rankerne så slår rod, der hvor de bliver dirigeret hen, så bunddækket kan blive mere komplet. Små kramber af bøjet ståltråd bliver brugt til at holde rankerne i nærkontakt med jorden. Nu skal jeg så bare huske at vande, for det er utvivlsomt vandmangel, der gør stenhøjen så problematisk.

 

Bunddække i trækronerne

Januar1502

Det fjerneste hjørne af skovhaven er et eventyrligt sted, hvor naturen passer sig selv. Et fint og praktisk bunddække af vedbend, Hedera helix, løber rundt i skovbunden. Men ikke nok med det, når vedbend rankerne finder frem til et af de gamle fyrretræer, bliver de nysgerrige og vil til vejrs. Derfor ser stammerne grønne og frodige ud, selv om der efterhånden er langt op til træernes nåle.

Hedera helix-40

Vedbend er en fascinerende plante, når rankerne kliner sig til træstammerne med deres klatrerødder, og kravler ubesværet til tops. Når man lægger nakken tilbage, kan man se, at der sker noget mystisk. Højere oppe breder det grønne sig væk fra stammerne, og man kan ane, at bladene ser anderledes ud. Blomsterstande er der også deroppe. Vedbend optræder både i en klatrende og vegetativ ungdomsform og i en voksenform med helrandende blade, ingen klatrerødder og gullige blomster i små skærme. En to i en plante…

Hedera406

Vedbend hører naturligt hjemme her i haven og er så nem at få flere af, at det er oplagt at bruge den som bunddække også i de besværlige hjørner af den mere havede del af grunden for at binde helheden sammen. For nogle år siden stak jeg en masse stiklinger for at få bunddækkeplanter nok til at dække en knapt så køn stenhøj. De blev til fine planter, der nu nok syntes, at vækstbetingelserne på stenhøjen var til den barske side. Men i 2014 blev der tyndet lidt ud i træerne, så der kom mere lys til, og de små planter, der længe havde stået i stampe, gav sig til at gro. Så mon ikke det længe ventede resultat kommer i år?

 

 

Nyt bed ved et tilfælde

Billede

Sammentræf af forskellige omstændigheder betyder, at haven i dag har fået et nyt, uventet bed. Haveejeren er meget tilfreds 🙂 Det begyndte med, at Søren gik løs på et ældre fyrretræ, der havde fået den vane, at smide store grene ned foran carporten i blæsevejr. Da fyrretræet var væk, trængte de vildvoksende kristtorn, Ilex aquifolium, neden under til et kærligt ørnenæb. Det ene klip tog det andet, og de rodede buske blev til små opstammede træer.

Samtidig, et andet sted i haven, stod en krukke med en himalayaceder, Cedrus deodora, der fungerede som juletræ ved hoveddøren i december. Opstamningen af kristtornene gav anledning til oprydning i bedet. Pludselig var der lys og luft, og da græskanten også blev stukket af, så det helt civiliseret omend temmelig åbent ud. Hvad kunne være mere oplagt end at plante den stedsegrønne himalayaceder som afskærmning. Jorden er let, der er læ og stedet er solbeskinnet, som træet gerne vil have det. Håber det vil gro.

Billede

Samtidig blev der plads til en kugleklippet buksbom, Buxus sempervirens, og en flok juleroser, Helleborus niger, der også kom fra julekrukkerne og således er fornuftigt genbrug. Og der er heldigvis plads til mange flere planter… Også til den kirsebærkornel, Cornus mas, der er nødt til at være i haven.

Billede

Der er tidligere blevet stiklingeformeret en hel masse vedbend, Hedera helix, i håbet om at få et praktisk, helårsgrønt bunddække under kristtornene. De har været længe om at etablere sig på den tørre skrænt, men det ser faktisk ud til, at der er ved at komme gang i dem, så det tegner godt for helhedsindtrykket.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén