Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Ukrudtshakning

Projekt skærehave er udfordret af biodiversiteten

Skærehave

Det går egentlig rigtig fint med projekt skærehave, men enkelte rækker af sommerblomster er nu alligevel lidt udfordrede. Nu ligger det mig jo fjernt at sige noget ondt om begrebet biodiversitet i haven. Men jeg synes alligevel det er lidt skrapt, når en vinbjergsnegl metodisk guffer halvdelen af række med mørkerøde kornblomster, Centaurea cyanus, i sig og grådigt udvælger sig de pæneste eksemplarer af håret solhat, Rudbeckia hirta. Førstnævnte må vist eftersås, solhatten ser heldigvis ud til at klare skærene og kommer nedefra.

Der er også et meget lidt genert rådyr, der hygger sig i haven i øjeblikket og gør det lidt svært at være velsmagende sommerblomster og stauder. De udplantede solsikker bliver aldrig til solsikker, for der står kun pinde tilbage. Og så har jeg fået grundig hjælp til knibning af den fine fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’. Hjælp jeg egentlig hellere ville have klaret mig foruden. Derfor er der nu blevet installeret bambuspinde omviklet med gammel t-shitog dyppet i hjortetakolie. Håbet er, at den meget markante lugt får Bambi og Co. til at gå uden om projekt skærehave.

Blomsterkarse, Tropaeolum majus

Man kan argumentere for, at blomsterkarse, Tropaeolum majus, hører fint og naturligt hjemme i en have med sommerblomster. Men det er altså ikke tilfældet i det omfang, de selvsåede planter myldrer frem. De bliver luget i hundredevis sammen med det forårskåde fuglegræs, der lige i øjeblikket kalder på en ugentlig ukrudtshakning.

Udtynding af jomfru i det grønne

Det er oven i købet ikke bare ukrudtet, der skal luges lige nu. I de rækker, der er sået direkte, er der en del, der som sædvanlig står for tæt, fordi det er svært at dosere de små frø. Så der er ikke andet at gøre end at få luget de overskydende planter væk, selv om det gør lidt ondt. Her er det jomfru i det grønne, Nigella damascena, det går ud over.

Men alt i alt begynder projekt skærehave for alvor at antage den projekterede vifteform, der blev født som streger på et stykke papir, som det ses her. Der er lidt, der skal efterplantes, men det når jeg nok til. Jeg er absolut glad for resultatet indtil nu.

Stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Pink Popsocks’

Så foreløbig vil jeg glæde mig over, at den allerførste blomst er sprunget ud i skærehaven. Et lidt unseligt eksemplar af stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Pink Popsocks’, der er en sjov fyldt version af den traditionelle kavaler. Der kommer forhåbentlig mange flere.

Til slut lige en efterlysning: Jeg mangler adressen på vinderen af to billetter til Cph Garden. Pia Løbner, det er dig der er den heldige. Send din adresse til post@lottebjarke.dk, så kommer billetterne susende med posten.

Perfekt vejr til afhærdning og jagt på gratis planter

Sådan en mild, stille dag, hvor der er trukket et tyndt gardin for solen er det simpelthen perfekt vejr til afhærdning af de forspirede sommerblomster, der står som sild i en tønde i drivhuset. Nøøj, hvor jeg glæder mig, til de kan plantes ud. Jeg tror faktisk, at jeg vover pelsen og planter de mest hårdføre ud i weekenden. Mange af dem trænger virkelig til at komme ud og stå på egne ben. De mange små planter står i praktiske – og pæne – zinkbakker, der er nemme at bære ud, hver gang det er perfekt vejr til afhærdning. De har efterhånden været ud og ind nogle gange i kortere perioder, for at de kan vænne sig til vind og sollys og hvad vi ellers har derude under åben himmel. Zinkbakkerne fås i mange størrelser hos Zinkbakken.

En god del af de forspirede planter er tiltænkt årets skøre skærehaveprojekt. Nu har jeg lige tilset arealet, hvor de første udsåede planter er spiret fint. Men jeg skal love for, at vand og milde temperaturer også har sat gang i uautoriseret fremspiring. Det er selvfølgelig ukrudt i rå mængder – især fuglegræs – der gør jordstykket grønt. Men der er nu også skatte at score i form af gratis, selvsåede planter. Der er for eksempel virkelig gang i blomsterkarse, Tropaeolum majus, der slet ikke er med i skærehaveplanerne. Til gengæld er den lysegule sort, som plejer at være ret stabil, på planen for et andet projekt: Et gult blomsterbed, som det ses her. Så nu har jeg gravet en flok af de selvsåede planter op og plantet dem i potter til senere udplantning.

De selvsåede planter behøver heldigvis hverken plads i drivhuset eller perfekt vejr til afhærdning. De har jo selv valgt at spire derude, så de er vant til mosten og skal nok klare sig. Jeg kunne selvfølgelig have plantet dem direkte om, men så er jeg bange for, at der går kludder i planerne for det gule bed.

Efter opgravningen fik jeg hakket den kommende skærehave for ukrudt. De første rækker af sommerblomster er heldigvis spiret frem, så jeg kan holde styr på, hvad det er, jeg har gang i. Jeg venter lige med at strege resten op igen, til jeg skal plante, for jeg vil ikke udelukke, at det kan blive nødvendigt at løbe endnu en tur med hakkejernet først.

Det kører for køkkenhaven

Sol og varme – og en hel del vanding – har for alvor sparket gang i køkkenhaven, der endelig er begyndt at se hyggelig ud igen. Spinat, asparges, purløg og persille ender flittigt på menuen, mens resten af de grønne sager vokser til. Det er simpelthen en fryd at høste årets første grønsager af egen avl. Alene tanken får dem til at smage, så englene synger 🙂Vinterært, Pisum ‘Winterkefe’ med de smukke ærteblomster vokser, så man næsten kan høre det og har lidt svært ved at finde klatrestativet i farten, så rankerne på lige have lidt vejledende assistance. Valsk bønne, Vicia faba, er der også fart på, så nu har de høje planter fået en pind at støtte sig til for ikke at risikere noget. Ukrudtet har også travlt og ironisk nok er det vist morgenfruer, der myldrer mest talrigt frem. Ironisk, fordi der også er sået en række morgenfruer. De uautoriserede morgenfruer bliver luget væk med hård hånd, men en del af de selvsåede blomsterkarse, Tropaeolum majus, der også dukker op, får lov at blive stående. Jeg synes jo, at planter der udviser selvstændigt initiativ – med måde – fortjener lidt plads, og desuden kommer de lige tilpas, når løghøsten skaber tom plads i køkkenhaven om ikke så lang tid.Det gælder om at være over det fremmyldrende ukrudt nu, for det pønser på at tage magten, og det er nu engang nemmere at luge, mens det er småt. Så det er blevet lidt en rutinesag at gå rækkerne efter i sømmene ugentligt og hive de nytilkomne ukrudtsplanter op. Så længe det er så tørt, og ukrudtet ikke er begyndt at blomstre, får det lov at kompostere på jorden mellem rækkerne – ingen grund til at bære rundt på det.

Tak til alle deltagerne i konkurrencen om billetter til CPH Garden. Min datter Anne har givet den som lykkens gudinde og har udtrukket vinderen. Det er hermed en fornøjelse at meddele, at de to VIP billetter går til Gitte Calov. Haveselskabet sender billetterne, når Gitte har sendt mig sin adresse på post@lottebjarke.dk Tillykke til Gitte – håber, vi ses til CPH Garden.

Aggressiv slangeurt

Sidste forår erklærede jeg krig mod en absolut selvskabt plage i det pink staudebed. Slangeurt, Polygonum bistorta, var ved at tage magten i bedet, der af samme grund blev delvist omdannet til sommerblomstbed for at skaffe råderum til kampen om bedet. Foreløbig må slangeurt erklæres som klar vinder.

Slangeurt – her fotograferet i en anden have – er ellers en sød, yndefuld og uskyldigt udseende staude, men her i haven lever den til fulde op til sit navn og smyger sig rundt over det hele som en slange i paradis. Den er værre end skvalderkål! Nu er jeg gået i gang med at hakke alle de nye skud op. Der er lagt en udmattelsesstrategi, så hakken kommer på hyppigt arbejde i de næste par måneder. Suk.De få tilbageblivende stauder bliver omhyggeligt befriet for vildfarede skud af slangeurt og må så nok igen suppleres med sommerblomster for at få en pæn helhed ud af det. Her er det den smukke lægekvæsurt, Sanguisorba officinalis ‘Pink Tanna’, der er godt på vej med det fine løv pyntet af regndiamanter.Lægekvæsurt er høj og yndefuld men desværre ikke så god til at holde sig oprejst efter en tordenbyge. Derfor får den allerede nu en støttepædagog. Så kan skuddene vokse op gennem staudespiralen og skjule den og ad den vej forhåbentlig undgå at vælte.Jeg har ikke så mange af de stauder, der ikke kan holde sig oprejst ved egen kraft, men lige nøjagtig lægekvæsurt vil jeg nødig undvære, så den får den hjælp, den har behov for lige som den lækre, purpurrøde kløver, Trifolium rubens, der står bag den.

Nye kanter i køkkenhaven

Poa annua-3Med det milde vejr melder lysten sig til at komme ud og i gang. Det er heldigvis ikke noget problem, når man bor på en grusbunke, hvor jorden stort set altid er til at have med at gøre. Jeg må indrømme, at køkkenhaven trænger til en overhaling, så nu blev der i første omgang trukket frøukrudt op efter devisen, det der bliver luget nu, kommer ikke igen og når ikke at sprede frø.Daucus carota-29Jeg er nødt til at indrømme, at der heller ikke var blevet ryddet helt op efter sidste års grønsager. Det blev der nu. De efterladte gulerødder var oven i købet begyndt at skyde igen, men det kommer der desværre ikke flere gulerødder ud af – de giver sig bare til at blomstre smukt, og det nytter jo ikke noget, når det står i vejen for køkkenhaveplanerne.Allium scoenoprasum-25Den gode nyhed er, at det trækker op til årets bedste æggekage. Da der blev skubbet lidt rundt på de visne blade, viste det sig nemlig, at der kan høstes det fineste purløg.Køkkehavekanter-1Den seneste tids bestræbelser på at få skabt et nyt haverum udløste samtidig en kædereaktion i køkkenhaven. For at holde lidt på jorden på det skrånende terræn blev køkkenhaven kantet med stammer fra skoven, da den blev til for otte år siden. Mens egestammerne holder endnu, dekorativt bevokset med svampe, var fyrrestammerne gået totalt i opløsning.Køkkehavekanter-2Men nu var der nye stammer at gøre godt med. Det lykkedes endda at finde en med et passende sving, så stien hen til drivhuset fortsat er intakt. Det er en lavpraktisk løsning uden krummelurer, men når nu man har køkkenhave midt i “skoven”, virker den både logisk og rigtig, fordi den passer ind i den afslappede (og afslappende) helhed.

 

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén