Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Udplantningsplanter

Fra drømmen om det gule bed til virkelighed

I dag er en dag, jeg har glædet mig til længe. Det blev nemlig dagen, da realiseringen af drømmen om det gule bed blev sat i værk. Drømmen daterer sig tilbage til begyndelsen af året, da havelængslen fik mig til at ty til desktop-gardening. Der blev tegnet, kigget billeder og bestilt frø. Det nogenlunde jomfruelige bed, hvor den gamle pil måtte lade livet, skal genopstå som et sommerblomstbed i gule og hvide nuancer. Se her, hvordan det begyndte…

Kors-vortemælk, Euphotbia lathyris

Det eneste, der allerede var på vej i det gule bed, er en række to-årige planter, der blev plantet i efteråret. Der er kongelys, Verbascum densiflorum, opgravet på matriklen og omplantet som værdigt medlem af den gule gruppe. Der er hvidblomstret judaspenge, Lunaria annua, der meget hensigtsmæssigt selv har sået sig i bedet. Og der er kors-vortemælk, Euphorbia lathyris, som jeg såede og udplantede sidste år. Allerede et ret forbløffende bekendtskab, der giver struktur til bedet, inden det rigtig er begyndt at tage form.

Nå, men nu handler det jo så om, at få overført planerne fra tegningen til den virkelige verden – og ikke mindst om at tilpasse dem til realiteterne. Det gik ikke helt op, så der blev freestylet en del, men det gør jo heller ikke noget. Der er heldigvis ingen facitliste.

I første omgang handlede det om at få delt arealet op i felter, så planterne kommer til at smyge sig naturligt ind og ud mellem hinanden, uden at det ender i det rene anarki. Der er jo lige blevet lagt fliser på terrassen, så der stod meget hensigtsmæssigt en pose fugesand i hjørnet af carporten. Perfekt til at tegne på jorden med. Med en plastpose med et lille hul i hjørnet, går det som en leg.

Se så – klar, parat, plant 🙂

Arsenalet af forspirede planter til projektet var betydeligt og endnu en grund til, at jeg har glædet mig til i dag. Det har været hyggeligt at passe plantebørnehaven og se de små vokse sig store, stærke og fornuftige. Men nu er tiden inde til, at de skal stå på egne ben, så mor kan slappe lidt af. Lunt og fugtigt vejr og en betryggende vejrudsigt. Det bliver ikke bedre.

Hermed er alle planter beregnet til det gule bed plantet og vandet behørigt, ligesom der er sået fler sommerblomster, der ikke bryder sig om omplantning, direkte i nogle af felterne. Nu gælder det bare om at holde planterne med vand i etableringsfasen, og så ellers sætte sig ned og vente på resultatet. Det bliver mega spændende, om planerne holder, og bedet bliver lige så fint, som jeg drømte om dengang i januar.

Min skøre skærehave tager form

Der kommer et tidspunkt i enhver hønemors liv, hvor hun er nødt til at se i øjnene, at kyllingerne har brug for at stå på egne ben. Således også alle de forspirede planter til min skøre skærehave, der er projekteret i køkkenhaven i år. Sådan lidt småsymbolsk har jeg valgt mors dag til øvelsen, der ikke er for de sarte. Det gælder jo om at ramme tidspunktet, hvor risikoen for mistrivsel inde i de snævre rammer er større end risikoen ved udplantning. Jeg vælger at tro på, at det i min lune køkkenhave er lige nøjagtig nu.

Ærteblomst, Lathyrus odoratus

De forspirede planter er blevet store og stærke. De er blevet knebet og afhærdet og er efterhånden svære at holde med vand. Det gælder ikke mindst ærteblomst, Lathyrus odoratus, der blev sået i toiletrullerør, fordi de godt kan lide, at der er plads til, at rødderne kan vokse i dybden. I princippet kan planterne plantes med toiletrullerør og det hele, men jeg valgte nu alligevel at pille pappet af, for rødderne havde ikke fundet vej ud gennem siderne. Der er jo ingen grund til at sætte barrierer for hurtig rodvækst efter udplantning.

Stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Pink Popsocks’

Til gengæld er der ingen grund til at fjerne tørvepotten fra Jiffy, som en flok stolt kavaler, Cosmos bipinnatus, er forspiret i. Det vil bare forstyrre de fine rødder, der er godt på vej gennem pottens sider. Så de kom i jorden med potte og det hele i min skøre skærehave. Samtidig blev der sået endnu en række sommerblomster, så hele jordstykket nu er fyldt ud. Formentlig er der sået/plantet alt for tæt, men det er svært ikke at blive grebet. Og jeg har jo ikke de autoriserede skærehavenet til at holde planterne oprejst, så jeg satser på lidt gensidig nabohjælp, hvor planterne støtter hinanden. Det er jo et eksperiment, så nu må vi se, hvordan det går.

Dermed tager min skøre skærehave form. Den oprindelige plan for projektet kan ses her, men der er naturligvis sket ændringer og rettet til undervejs. Så var der ikke så mange frø i posen som forventet. Og så var der mange flere af den ene end af den anden slags der spirede stik imod planerne. Jeg er formentlig også kommet til at bytte rundt på to slags sommerfloks, Phlox drummonidii, så der muligvis går lidt kuk i farvecirklen. Det går nu nok alligevel 🙂

Aspargesært og porre i årets køkkenhavedesign

Årets nye – og som sædvanligt lidt skøre – køkkenhavedesign er begyndt at manifestere sig i takt med, at de udsåede grønsager spirer frem, og de udplantede vokser til. Der er buer i to forskellige forløb med udgangspunkt i henholdsvis de tre klatrestativer og figentræet i den anden side af køkkenhaven. Buerne mødes på midten. Jeg tror, det bliver fint, og det er i hvert fald praktisk, fordi det giver “rækker” i mange forskellige længder.

Der er ved at være så nogenlunde fyldt op i buerne, efter at jeg i dag har udplantet de sidste forspirede grønsager. Det her er et nyt spændende bekendtskab, som jeg aldrig har dyrket før, så det er jeg meget spændt på. Aspargesært med det tungevridende latinske navn Tetragonobulus purpureus, skulle efter sigende være en delikatesse og samtidig en smuk plante. Det får den nu lov til at bevise. Fine, livskraftige planter med masser af rod i hvert tilfælde.Også de forspirede porreplanter ser fine ud – i høj grad klar til at blive plantet ud. Jeg har gået og ventet på lidt blidere vejr, men det er ikke umiddelbart i sigte, så nu må det briste eller bære. Jeg er hjemme og står klar med vandkanden de næste dage, så jeg tror på projektet.Heldigvis er det jo i forvejen smart at plante porrer i render, så der kan muldes jord op omkring dem efterhånden for at sikre sig lange, hvide skafter. Renderne gør vanding her i etableringsfasen ikke så lidt nemmere.I det hele taget er vanding og lugning nogenlunde fast arbejde i øjeblikket, ikke mindst når man som jeg har køkkenhave på sandjord, der godt nok gennem 10 år er beriget med kompost, men alligevel tørrer lynhurtigt ud. De sporadiske planter mellem rækkerne, der ikke er en del af det planlagte køkkenhavedesign, er dels spontan skorzonnerrod, der blev dyrket for nogle år siden og åbenbart stadig har jordstængler liggende i jorden, dels selvsået hjulkrone, som jeg ikke nænner at luge, for de kan jo sagtens komme til nytte senere på sommeren og står egentlig ikke i vejen. Der er også nogle uautoriserede morgenfruer, men dem har jeg tænkt mig at grave op og bruge et andet sted i haven.

Skøre grønsagseksperimenter

Marts1618-21Med fare for at lyde helt skør kommer her lidt nyt om dagens eksperiment. Jeg har nemlig været i gang med at plante salat og blomkål i drivhuset.Rousing16-3Det kom sig af, at jeg besøgte Gartneriet Rousing i anden anledning. Og så var det, at gartneren underfundigt spurgte, om ikke jeg skulle ha’ noget nyt at skrive om. Hvem siger nej til det? Gartneriet Rousing producerer en stor del af de udplantningsplanter til køkkenhaven, der kommer i butikkerne om nogle uger. 13,3 millioner porreplanter for eksempel. For ikke at risikere, at noget går galt, bliver alle frøpartier, der kommer ind i gartneriet, spiretestet.Marts1618-23Det resulterer i de fineste små grønsagspotteplanter, der allerede nu skulle kunne plantes i drivhuset. Salat og kål kan godt tåle et snert af frost, forlyder det. Tidligere har det været almindelig praksis for at udnytte drivhusarealet optimalt.Marts1618-46Så nu har jeg plantet syv slags salat plus blomkål i bunden af drivhuset i forventning om, at de er høstet og spist, inden tomater med videre skal bruge pladsen. Hvis den holder, bliver jeg nødt til selv at producere ultra tidlige udplantningsplanter til næste år … hvis altså ikke gartneren sætter produktionen i system. Super fine småplanter er det i hvert fald, så man kan da håbe.Marts1618-36Da jeg nu var blevet overmodig, og der var for mange blomkålsplanter, blev de sidste plantet ud i køkkenhaven. For at den oplevelse ikke skulle blive alt for voldsom, fik de hver deres personlige drivhus i form af en bundløs sodavandsflaske. Jeg er godt nok spændt på, om de her eksperimenter lykkes og krydser fingre for, at det ikke pludselig bliver vinter igen.

Så kom sommerblomsterne i jorden

Didiscus coeruleus-200

De forspirede sommerblomster er nu afhærdet, så de endelig kan komme ud og stå på egne ben. Det gælder blandt andet et betydeligt udvalg af skærmplanter som fx kniplingsblomst, Didiscus coeruleus, som jeg ikke har prøvet før. Planteflokken i små papirpotter var tydeligvis ved at have opbrugt gødningen i spiremulden, og begyndt at blive alt for blege, så de fik en sjat potteplantegødning i går. De skal da ikke flytte hjemmefra sultne.

Didiscus coeruleus-201

De hjemmelavede papirpotter er ved at være møre, men det er dejligt at kunne plante hele molevitten ud i jorden uden at forstyrre rødderne. Der går ikke mange dage, før papiret er nedbrudt, og rødderne kan brede sig i jorden.

Daucus carota-210

Sidste år tog jeg frø af den smukke gulerodsblomst, Daucus carota ‘Dara’. De spirede fint og er blevet til nydelige planter. Men måske kunne jeg have sparet besværet. De har nemlig også sået sig selv, og de selvsåede – som planten til højre – har et klart forspring i forhold til de udplantede. Spændende at se, hvordan de arter sig i forhold til planter fra indkøbte frø.

Anthriscus sylvestris-2

Forårslugningen blev sat på standby under piletræet, fordi der dryssede skovmyrer i hundredevis ned af ryggen på mig fra pileblomsterne. Derfor er det væltet op med ukrudt, så bedet nærmest ligner en blomstereng. Vild kørvel, Anthriscus sylvestris, er en af dem med fart på. Den blomstrer allerede med fine, hvide blomsterskærme, og det slog mig lige, at det da vil være lidt fjollet at luge dem set i lyset af alle de krumspring, jeg ellers gør, for at få skærmplanter i bedene 🙂

Køkkenhave i fin form

Køkkenhave 15-13

Der er gang i den i køkkenhaven, hvor både de såede og de udplantede grønsager har fart på. Det samme gælder i høj grad ukrudtet. Jeg nåede lige at hakke buerne igennem engang, inden det begyndte at regne, så nu vokser ukrudtet nok bare videre ansporet af vandingen fra oven.

Udplantningsplanter-5

Selvom det våde lørdagsvejr ikke ligefrem er haveejerens drømmevejr, har det nu alligevel sine fordele. I hvert fald når man har udplantningsklare grønsager stående i kø. Det fugtige vejr er perfekt til formålet, så nu fik jeg plantet både fennikel og skorzonerrod ud. Skorzonerrod har jeg ikke prøvet før, så det er spændende, om det er noget, der vil noget. Har lige tjekket op på det sjove ord … skorzonerrod … fra spansk, viser det sig, og det betyder ganske enkelt sort rod.

Petroselinum crispum-20

Der er også en dejlig masse udplantningsklare persilleplanter, der nu har skiftet bakken ud med køkkenhavejorden. Planterne i bakken bliver bare skilt let fra hinanden, så de hurtigt kan danne en tæt række. En slids skabt med en graveske, et let tryk med fingrene, og så er den klaret.

Allim porrum-39

Da hakkejern og rive nu var kommet på arbejde, blev der også lige muldet lidt jord op om porreplanterne, der har fået godt fat. Det gælder jo om at få så lange, hvide skafter som muligt, så der bliver meget porre ud af hver enkelt plante.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén