Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Udplantning Page 1 of 2

Forspiret Dahlia med støttepædagog

Jeg har længe haft 4 x forspiret Dahlia stående lunt og godt i drivhuset med henblik på udplantning i det nyrenoverede bed i indgangspartiet. Bedet har fået en total make-over, siden de gamle fyrretræer og kristtorn måtte bukke under for motorsaven i februar, som det ses her. Det er egentlig utroligt at tænke på, at den krigsskueplads, indgangspartiet var forvandlet til efter fældningen, allerede nu er begyndt at se frodig fornuftig ud. Tænk, hvad planter kan gøre 🙂 Jeg indrømmer, at det var med angst og bæven, projektet blev sat i gang, men nu er jeg ikke i tvivl om, at det var rigtigt at gå så drastisk til værks.

De 4 x forspiret Dahlia er fire forskellige sorter men alle med sådan en lækker, sart orange eller ferskenfarvet nuance. Jeg tror det bliver rigtig fint, når de fylder hullerne i bedet ud sammen med en masse sommerblomster, der også er blevet plantet i dag.

Der er kommet fine planter med gode rødder ud af forspiringen. Jeg har knebet toppen af planterne for at få dem til at buske bedre og få flere skud at blomstre på. Jeg har også tjekket vejrudsigten, og det ser ud til at være forsvarligt at plante de kuldskære planter ud nu. Trækker det op til ubehageligheder, må de have en dyne på.

Selv om Dahlia planterne bliver knebet grundigt, siger erfaringen, at de nemt vælter til alle sider, når de store, smukke blomster bliver ramt af en regnbyge. Derfor er det smart at give sådan en nyudplantet forspiret Dahlia en støttepædagog allerede nu. Så nu har de fået en af de pæne og praktiske staudeholdere fra Zinkbakken, så de kan holde sig oprejst. Jeg forventer, at planterne skjuler staudestøtten, når de vokser til, men indtil da synes jeg ikke, de diskrete staudestøtter i gedigent jern skæmmer bedet. De fås i flere størrelser og med ben i flere længder, som det ses her.

Indlægget er sponseret.

Min skøre skærehave tager form

Der kommer et tidspunkt i enhver hønemors liv, hvor hun er nødt til at se i øjnene, at kyllingerne har brug for at stå på egne ben. Således også alle de forspirede planter til min skøre skærehave, der er projekteret i køkkenhaven i år. Sådan lidt småsymbolsk har jeg valgt mors dag til øvelsen, der ikke er for de sarte. Det gælder jo om at ramme tidspunktet, hvor risikoen for mistrivsel inde i de snævre rammer er større end risikoen ved udplantning. Jeg vælger at tro på, at det i min lune køkkenhave er lige nøjagtig nu.

Ærteblomst, Lathyrus odoratus

De forspirede planter er blevet store og stærke. De er blevet knebet og afhærdet og er efterhånden svære at holde med vand. Det gælder ikke mindst ærteblomst, Lathyrus odoratus, der blev sået i toiletrullerør, fordi de godt kan lide, at der er plads til, at rødderne kan vokse i dybden. I princippet kan planterne plantes med toiletrullerør og det hele, men jeg valgte nu alligevel at pille pappet af, for rødderne havde ikke fundet vej ud gennem siderne. Der er jo ingen grund til at sætte barrierer for hurtig rodvækst efter udplantning.

Stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Pink Popsocks’

Til gengæld er der ingen grund til at fjerne tørvepotten fra Jiffy, som en flok stolt kavaler, Cosmos bipinnatus, er forspiret i. Det vil bare forstyrre de fine rødder, der er godt på vej gennem pottens sider. Så de kom i jorden med potte og det hele i min skøre skærehave. Samtidig blev der sået endnu en række sommerblomster, så hele jordstykket nu er fyldt ud. Formentlig er der sået/plantet alt for tæt, men det er svært ikke at blive grebet. Og jeg har jo ikke de autoriserede skærehavenet til at holde planterne oprejst, så jeg satser på lidt gensidig nabohjælp, hvor planterne støtter hinanden. Det er jo et eksperiment, så nu må vi se, hvordan det går.

Dermed tager min skøre skærehave form. Den oprindelige plan for projektet kan ses her, men der er naturligvis sket ændringer og rettet til undervejs. Så var der ikke så mange frø i posen som forventet. Og så var der mange flere af den ene end af den anden slags der spirede stik imod planerne. Jeg er formentlig også kommet til at bytte rundt på to slags sommerfloks, Phlox drummonidii, så der muligvis går lidt kuk i farvecirklen. Det går nu nok alligevel 🙂

Etårige slyngplanter til sommerkrukkerne

De etårige slyngplanter og alle de andre forspirede sommerblomster står efterhånden som sild i en tønde i drivhuset. Der er dem, der mener, at jeg er gået amok i år. Men det er selvfølgelig overhovedet ikke tilfældet. Med alle de projekter, der er linet op, er det nok snarere et spørgsmål, om der er planter nok. Jeg hælder mere til, at plantebordet – og i sidste ende drivhuset – er for lille 🙂

Plantebordet med indlagt varme og minidrivhus til at holde på samme, så længe det er koldt om natten, har simpelthen gjort underværker for plantekvaliteten i mit planteværksted. Jeg har sået forskellige etårige slyngplanter primært med henblik på projekt skærehave, og dem er der virkelig fuld fart på. Så meget, at jeg faktisk har startet afhærdningen af planterne, for lige pludselig bliver det bare nødvendigt at få dem plantet ud. Vejret har været fint til formålet idag.

De i toiletrullerør producerede ærteblomster, Lathyrus odoratus, er nogle af de etårige slyngplanter, der bare vil frem. Jeg har allerede knebet dem én gang for at få gang i forgreningen, og nu er det faktisk tid igen. Det tegner lovende det her.

Der er heldigvis rigeligt med planter til stativet i den kommende skærehave, der er projekteret i køkkenhaven i år, så der er også planter til en krukke. Jeg kan godt lide at have etårige slyngplanter, der kravler op ad et klatrestativ til at give højde i mine krukkegrupper. Planterne kan i princippet plantes med toiletrullerør og det hele, men jeg piller nu alligevel det lettere opløste pap af. Rødderne er nemlig ikke gået igennem det men kun ud gennem hullet i bunden, så mon ikke de breder sig hurtigere i krukkejorden, hvis ikke de skal forcere den barriere?

En anden af de etårige slyngplanter, der har fuld fart på og næsten ikke er til at styre i plantebørnehaven, er klokkeranke, Cobaea scandens. Også af den er det rigeligt med planter til en krukke 🙂 Og så letter det jo lidt på normeringen i plantebørnehaven at få skubbet nogle af de små videre i systemet.

Klokkerankeplanterne er omplantet til Jiffy tørvepotter, så her er der ingen grund til så meget som at overveje ikke at plante hele molevitten ud og dermed undgå at forstyrre rødderne. Da den store krukke ikke er dimensioneret til at bære rundt på, har jeg ovenikøbet dristet mig til at plante de første fire planter ud under åben himmel. Jeg står parat med fiberdugen, hvis det trækker op til frost, men mon ikke det går. Krukken står i læ helt op ad huset, hvor der er lunt og godt.

Aspargesært og porre i årets køkkenhavedesign

Årets nye – og som sædvanligt lidt skøre – køkkenhavedesign er begyndt at manifestere sig i takt med, at de udsåede grønsager spirer frem, og de udplantede vokser til. Der er buer i to forskellige forløb med udgangspunkt i henholdsvis de tre klatrestativer og figentræet i den anden side af køkkenhaven. Buerne mødes på midten. Jeg tror, det bliver fint, og det er i hvert fald praktisk, fordi det giver “rækker” i mange forskellige længder.

Der er ved at være så nogenlunde fyldt op i buerne, efter at jeg i dag har udplantet de sidste forspirede grønsager. Det her er et nyt spændende bekendtskab, som jeg aldrig har dyrket før, så det er jeg meget spændt på. Aspargesært med det tungevridende latinske navn Tetragonobulus purpureus, skulle efter sigende være en delikatesse og samtidig en smuk plante. Det får den nu lov til at bevise. Fine, livskraftige planter med masser af rod i hvert tilfælde.Også de forspirede porreplanter ser fine ud – i høj grad klar til at blive plantet ud. Jeg har gået og ventet på lidt blidere vejr, men det er ikke umiddelbart i sigte, så nu må det briste eller bære. Jeg er hjemme og står klar med vandkanden de næste dage, så jeg tror på projektet.Heldigvis er det jo i forvejen smart at plante porrer i render, så der kan muldes jord op omkring dem efterhånden for at sikre sig lange, hvide skafter. Renderne gør vanding her i etableringsfasen ikke så lidt nemmere.I det hele taget er vanding og lugning nogenlunde fast arbejde i øjeblikket, ikke mindst når man som jeg har køkkenhave på sandjord, der godt nok gennem 10 år er beriget med kompost, men alligevel tørrer lynhurtigt ud. De sporadiske planter mellem rækkerne, der ikke er en del af det planlagte køkkenhavedesign, er dels spontan skorzonnerrod, der blev dyrket for nogle år siden og åbenbart stadig har jordstængler liggende i jorden, dels selvsået hjulkrone, som jeg ikke nænner at luge, for de kan jo sagtens komme til nytte senere på sommeren og står egentlig ikke i vejen. Der er også nogle uautoriserede morgenfruer, men dem har jeg tænkt mig at grave op og bruge et andet sted i haven.

Violette grønsager

Den dejlige årstid, hvor man kan lade haven bestemme menuen, er i fuld gang. I dag er der blandt andet høstet mørklilla bønner og en lysende violet glaskål. Nu må jeg regne ud, hvad det så kan blive til 🙂Glaskål er en absolut særpræget kåltype. Vidste man ikke bedre, kunne man nemt tro, at der var landet en række fartøjer fra det ydre rum i køkkenhaven. Men alt er som det skal være. Ingen invasioner i dag, og glaskålene er klar til høst og en tur i wok’en.Og der er skam flere violette grønsager på vej. Foreløbig høstes der grønne vinterærter, men inden længe er næste omgang ærter klar med flotte, violette bælge, der rummer helt almindelige grønne ærter.Der er også – eller skulle jeg sige var – radicchio på vej. Desværre har en sulten hare med smag for den bitre radicchio pelset hele rækken systematisk, mens de andre salater i salatbedet står uberørte hen. Det er et par uger siden nu, men heldigvis har haren ikke fået hjerteskuddet med, så planterne er faktisk begyndt at skyde igen. Det ser spøjst ud, men jeg håber, der kan høstes nogle flotte røde blade til salatskålen trods harebesøgetMen for nu lige at være helt sikker, har jeg i dag plantet nogle nye radicchio planter. Det har faktisk udløst en beskyldning om snyd… Det synes jeg ikke er rimeligt. Jeg har nemlig reddet nogle planter fra kompostbunken i Gartneriet Pedersen, der her efter sæsonen havde overskydende planter fra Pretty Tasty sortimentet af dekorative, letdyrkelige og meget spiselige grønsager i potter. Det er ren luksus at plante så store grønsagsplanter. En to tre og vupti – fiks og færdig køkkenhave. Det er jo også hele ideen med Pretty Tasty grønsagerne, omend disse nok var nået at blive noget større end den normale salgspante. Det pyntede gevaldigt på køkkenhaven, hvor vinterløgene og spinaten er ved at være spist, så der var begyndt at se lidt afpillet ud.

Dahlia og diverse til det nye bed

Det har taget sin tid i år, men nu er vi nået dertil, hvor jeg tør stole så meget på vejrguderne, at jeg satser og planter de forspirede Dahlia planter ud. De har fået knebet toppen af flere gange, så de er blevet til solide, buskede planter med et flot rodnet. Jeg har investeret i tre nye sorter af Dahlia med hvide og sart lysegule blomster med henblik på det nyfusionerede bed. Dahlia fylder jo en hel masse i en håndevending, så de er perfekte til at få bedet til at se flot og frodigt ud, selv om det er nyetableret.Nu håber jeg bare, sneglene lader dem være. Dræbersnegle er jo helt pjattede med Dahlia. Den her havde fundet op i planten, da potterne lige var stillet udenfor til afhærdning. Det døde den af … og nu er dens kolleger blevet fodret med Ferromol rundt om de nyplantede.Det ender såmænd nok med, at jeg får fyldt de bare pletter efter bedfusionerne ud. Der kommer jo hele tiden lidt til, og mylderet af forspirede sommerblomster fra vindueskarmen har allerede gjort deres. Desuden har jeg forsøgsvis plantet marokkansk margerit, Rhodanthemum ‘Casablanca’, i bedet. Den har gjort det utroligt godt i krukkerne de seneste par år og har endda formået at overvintre, så med lidt held kan den lækre plante vokse som staude her i min lune have. Det er da et forsøg værd.En nyerhvervet staude, der selvfølgelig også er blevet plantet i bedet, er den ualmindeligt fine alpelimurt, Silene alpestris ‘Starry Dreams’. Den er simpelthen så sød med sin sky af små hvide stjerneblomster på stængler så tynde, at det ser ud som om blomsterne svæver i luften. Den er jeg super glad for, så nu er jeg spændt på, hvor længe den blomstrer. Længe, håber jeg 🙂

Tilplantning af drivhuset

De tidligt udplantede salathoveder i drivhuset er klar til høst. En ret perfekt timing, for nu er det jo omsider blevet tid til anden runde under glastaget. Endelig er det blevet lunt nok til at tomatplanter og andet godt kan plantes ud.Efter mange års erfaringer med at forspire tomater med videre i vindueskarmen, er jeg nået til den konklusion, at jeg er bedre tjent med færdige udplantningsplanter, der ikke er alt for lange og ranglede, som mine hjemmelavede eksemplarer har det med at blive.

De store, flotte planter, jeg har fået fat i, er allerede godt på vej. Tomatplanterne har allerede sideskud, der skal knibes af. Jeg har plantet tre slags cherrytomater – den røde ‘Gardeners Delight’, som jeg plejer at ha’ og desuden en gul ‘Maribel’ og en sort ‘Black Cherry’. Dem glæder jeg mig til at prøve. Jeg synes, der er mest valuta for pengene i cherrytomater både udbytte- og smagsmæssigt

Snackpeberplanterne blomstrer allerede lystigt, men jeg kniber nu lige de første blomster af, så planterne kan koncentrere sig om at vokse lidt til og etablere et ordentligt rodnet, før de også skal danne frugter. Lidt ondsindet, men det er for planternes egen skyld 🙂I modsætning til sidste år, hvor melonens ranker var ved at forvandle drivhuset til det rene vildnis, må den i år forsøge sig som klatreplante med eget klatrestativ. Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre, men det gik så fint med hokkaidoerne ude i køkkenhaven sidste år, at det må prøves af. Forhåbentlig bliver den lidt nemmere at holde styr på, og forhåbentlig får frugterne mere lys og varme, så de bedre kan nå at modne. Det må komme an på en prøve.Både tomat, agurk og aubergine har fået spiraler at støtte sig til. Et system, jeg har brugt gennem mange år og som fungerer super godt. Planterne er allerede så store, at de kan vikles ind i spiralernes første snoning, så de er på ret kurs fra starten.

Det er en rar fornemmelse, at drivhuset nu er tilplantet. Så er sæsonen for alvor gået i gang. Jeg mangler kun lige at få sat fittings på siveslangen, der er blevet lagt ud på jorden hele vejen rundt i drivhuset, så det ikke er nødvendigt at gå og pjaske med vand.

Sommerblomster flytter hjemmefra

Dagen begyndte mild, vindstille og med et let gardin trukket for solen. Så jeg besluttede, at i dag skulle det være. De forspirede sommerblomster er blevet lidt for besværlige at styre i børnehaven. Nu må de ud at stå på egne ben under åben himmel. De er flyttet så meget ind og ud på det seneste, at de må være rimeligt afhærdede, og de er efterhånden helt umulige at holde med vand i de små potter. Nu må det briste eller bære.Samtidig, et andet sted i haven… De tre ovale bede, der er blevet lagt sammen til et stort, der smyger sig ned gennem haven, mangler planter. Der er alt for meget bar jord i de partier, der var græsplæne før fusionen. Jeg bryder mig ikke om bar jord… Med tiden er det planen, at der skal masser af stauder i dem, men for nu lige at få styr på mulighederne i det nye bed og for komme i gang på en prisbillig måde, har jeg været meget flittig med forspiringen i år.Planterne blev sat ud på jorden i deres potter og der blev flyttet rundt og byttet plads til kabalen gik op – og så der stadig er plads til lidt stauder og de dahlia’er, der også er blevet forspiret, men endnu må vente lidt med at komme ud.De fleste blev plantet i små grupper af tre eller fem planter for at opnå lidt ro og fylde i helheden. Men enkelte, som her stor hjertegræs, Briza maxima, samt opiumsvalmue og kæmpeverbena blev med tilstræbt tilfældighed plantet enkeltvis ind gennem bedet i håbet om, at det hele kommer til at se lidt vildt og naturligt ud.Forrige år havde jeg den smukke rødbladede skovangelik, Angelica sylvestris, der kastede temmelig voldsomt om sig med frø, der fortsat spirer lystigt. Fine små planter, der er lige til at grave op og flytte. Så nu er der også flyttet sådan nogle ind i et af de nye bede. Drømmebilledet af hvor lækkert, det bliver, står klart og tydeligt inde i mit hoved. Forhåbentlig kommer virkeligheden til at leve op til det. Nu gælder det bare om at være på stikkerne med vandslangen, for der er nogen, der har trukket gardinet fra, og det tørrer voldsomt derude.

Ukrudtsfolie til salatbedet

Det bliver ikke ved med at gå med de forskellige salatplanter til udplantning, der har stået i venteposition først på grund af et overraskelsesangreb fra dræbersnegle, og dernæst fordi det har været så koldt.

Nu skal de altså plantes ud. Samtidig har jeg fået lov at afprøve et nyt produkt, der er kommet på markedet. Det passede lige til salatbedet. BioAgri Garden Plantefolie fra BioBag Damark er en komposterbar og biologisk nedbrydelig plantefilm, der både holder ukrudtet nede, øger jordtemperaturen og reducerer fordampningen og dermed vandforbruget.

Med hjælp fra datter Anne gik det fint med at få rullet de en meter brede baner ud over bedet, der først var befriet for ukrudt, jævnet godt ud og vandet op. Ved hjælp af sten lykkedes det også at få folien til at blive liggende, hvor den skulle, men det var absolut et job, der krævede mere end to hænder.Der blev klippet huller i folien med en saks og derpå boret huller i jorden. Så gik det helt snildt med at få plantet de små salatplanter i papirpotter ud i salatbedet.Til slut blev hele molevitten dækket med en let dyne af fiberdug, for der er stadig frost på vejrudsigten, og det her blæsevejr er også hård kost for de nyudplantede salatplanter. Ideen med plantefolien er, at den skal beskytte planterne sæsonen igennem, hvorefter den nedbrydes naturligt, så den ikke skal fjernes. Det lyder smart. Jeg er spændt på at følge udviklingen.

 

 

Ny runde i salatbedet

Cichorium 'Castelfranco'-13De sidste hoveder af den plettede cikoriesalat, Cichorium ‘Castelfranco’, er ikke hoveder længere. De er gået i stok og ved at lægge an til blomstring. Det ser ret sjovt ud men er ikke hensigtsmæssigt set fra et kulinarisk synspunkt, så nu må der afløsning til.Cichorium 'Castelfranco'-210Heldigvis stod næste hold i kø. De er forspiret, priklet i små potter og trænger helt klart til at komme ud i den virkelige verden og få lidt modstand. Og det er jo om ikke andet fint plantevejr i øjeblikket.Radiccio-46Dermed tynder det alvorligt ud i de første hold salater. Men radiccio’en, der er en langsom starter, ser mere og mere lovende ud. Den er omsider begyndt både at danne hoveder og at få den rigtig radicciorøde farve.Ølfælde-7For en sikkerheds skyld er sneglefælderne i det i teorien sneglefri salatbed blevet genopladet, hvis nu det skulle lykkes en ekstra snedig dræbersnegl at forcere sneglehegnet omkring bedet. I så fald satser jeg på, at den bedre kan li’ øl end salat.

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén