Haveglæder, tips og tricks

Tag: Tropaeolum majus Milkmaid Page 1 of 2

Grønne blomster i det gule bed

Det gule bed

Det gule bed, der er tilplantet og -sået med sommerblomster i den gule, hvide og grønne del af farveskalaen er så småt ved at tage form. Planterne lukker godt sammen – omend nogle skal styres lidt for ikke helt at tage magten. Men det overordnede indtryk af bedet er endnu ikke særligt gult. Faktisk er det lige nu snarere et grønt bed, dels fordi en del af de gule blomster ikke er sprunget ud, dels fordi mange af de grønne blomster er i fuld gang og planterne i sig selv vokser grønt og frodigt.

Tobaksblomst, Nicotiana knightiana

Blandt de grønne blomster er tobaksblomst, Nicotiana knightiana, en af de mest ivrige.

Det er super god pauseplante i sådan et sommerblomstbed, for den blomstrer hele sommeren, og selv om den ikke gør meget væsen af sig, er de grønne blomster bare så fine, når man kigger ordentligt efter. Lige nu spiller den nærmest hovedrollen i bedet, men når de gule og hvide blomster kommer til, er den klar til at støtte op om og understrege dem. Alletiders sommerblomst, hvis I spørger mig.

Kongekommen, Amni majus

Lige nu står kongekommen, Amni majus, også diskret med grønne blomster. Men det varer ikke længe, før det er fine, hvide kniplingsskærme, jeg kan glæde mig over.

Stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’

De første gule blomster i bedet er så sart gule, at de næsten ikke er gule. Det er stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’, der lyser op både om dagen og i skumringen med den fine, måneskinsgule farve. Planterne er faktisk formeret med hjemmehøstede frø, så det er dejligt at se, at blomsterne stadig har den samme lækre farve, som den forædlede sort.

Blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’

Det samme gælder blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’, der efterhånden har så mange generationer af selvsåede eksemplarer bag sig, at det nærmest er snyd at bruge sortsnavnet. Jeg har oplevet enkelte planter slå tilbage til orange, som er artens farve, men langt de fleste er lysegule år efter år. De planter, der nu er begyndt at blomstre i det gule bed, er faktisk gravet op som frøplanter i køkkenhaven, hvor de spirer frem i vildskab. Jeg kommer nok til at fortryde omplantningen, men de passer altså perfekt i farven her. De vokser voldsomt og frodigt lige nu, så det er nødvendigt at være over dem med saksen, hvis ikke de skal kvæle alle naboerne.

Køkkenhavekaos med blomster og grønsager i vild forvirring

Jeg er ret vild med det køkkenhavekaos, der har etableret sig, mens jeg har haft så travlt med at vande og pruste i varmen, at det der med at luge ukrudt har været helt på standby. Køkkenhaven er jo blevet tilgodeset med regelmæssig vanding, så det er absolut det frodigste sted i haven lige nu. Samtidig dyrker jeg en del blomster imellem grønsagerne for at have til vaserne, og de har nærmest taget magten.Men der er trods alt grønsager på vej. For eksempel ser rødbederne ret godt ud trods den ublide rådyrbeskæring, de fik tidligere på sommeren. Jeg tror snart, jeg høster dem, for jeg kan godt lide, at de ikke er alt for store.De blå ærter blev også nippet så grundigt tilbage af rådyrene, at jeg egentlig ikke troede, der ville blive noget som helst at høste. Men der er alligevel nogle ranker, der har klaret den og nu står med fine bælge fyldt med friske, grønne ærter. I den lidt forsømte køkkenhave har rankerne valgt at klatre rundt i de nærmeste planter i stedet for at bruge det stativ, der er stillet til rådighed. Det bidrager også til det frodige køkkenhavekaos.Hvis der er en plante, der kan det der med at tage magten i et ubemærket øjeblik, så er det blomsterkarse, Tropaeolum majus. Det er da ikke til at stå for 🙂 Det sjove er, at det nok er fem år siden jeg såede en pose af den sart lysegule sort ‘Milkmaid’. Den har troligt sået sig selv år efter år og har overtaget den forreste del af køkkenhaven, når løgene er blevet høstet. Indtil nu har den holdt den lysegule farve, men i år er der begyndt at dukke en del orange blomster op, så den har tydeligvis stille og roligt krydset sig tilbage til sit udgangspunkt. Hvis jeg skal bevare min lysegule bestand, må jeg vist hellere se at få luget de orange eksemplarer, før de sætter frø.

Hjemmelavede krukkeplanter begynder at ligne noget

Når jeg forspirer sommerblomster, er det typisk med den tanke, at planterne skal plantes ud i havens bede. Men i år er nogle af dem endt som hjemelavede krukkeplanter. Jeg har oven i købet eksperimenteret lidt med at plante forskellige arter sammen i større krukker i håbet om, at de vil vokse fint og naturligt ud og ind mellem hinanden. I den her krukke er der plantet både det lille prydgræs harehale, Lagurus ovatus, den lækre fløjlsblomst, Tagetes ‘Strawberry Blonde’ og den sjove mexikanerhat, Ratibida columnifera, der dog ikke blomstrer endnu, fordi den er blevet knebet en ekstra gang for at få den til at buske sig. Jeg synes, det tegner lovende.Den rødorange Tagetes ‘Strawberry Blonde’ er ny i udplantningssortimentet i år, men man har altså også kunnet købe frø og selv gå i gang. Sikke nu en farve.Harehale går igen i denne krukkegruppe, der også udelukkende byder på hjemmelavede planter, der lige er begyndt at blomstre.En virkelig sælsom plante, som er mest kendt fra blomsterdekorationer, er trommestikker, Craspedia globosa, med kugleforede, gule blomsterstande. Den er også lavet fra frø i år og står flere steder i haven og altså også i en krukke, hvor den ser ud til at have det rigtig fint.Den skønne morgenfrue, der i hvert fald engang var Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’ er det måske lidt af en tilsnigelse at henføre til gruppen af hjemmelavede krukkeplanter. Den er ikke møjsommeligt forspiret, priklet og så videre, men dukker helt af sig selv op i stort antal i køkkenhaven, hvor den blev sået for flere år siden. De spontane og i nogen grad fejlplacerede planter blev gravet op og omplantet til en krukke. Selv om de i sagens natur må være hybridplanter, er de stadig lige så smukke som den oprindelige sort.Samme historie går igen, når det gælder den sart lysegule blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’. Det er år og dag siden, jeg købte en pose frø, men de sår sig selv med stor entusiasme, så der var rigeligt med planter til en krukke også.

Selvsåede planter er lig med gratis planter

Hold nu op hvor det pibler frem. Både med alt det der skal og alt det, der ikke skal. Nu gælder det om at kende sine småplanter, så man ikke kommer til at luge det forkerte. Jeg holder meget af de haveplanter, der kan finde på at så sig selv og dukke op på overraskende steder, hvor jeg slet ikke havde tænkt på, at de passede ind. Så som regel får de lov at stå, andre gange bliver de flyttet, og tager det overhånd med selvsåningen, bliver der luget med hård hånd. Den rødbladede skovangelik, Angelica sylvestris, er en mester i at præstere selvsåede planter både her og der. De er nemme at kende med de flotte sortrøde blade og ret svære at stå for, så der er mange her i haven i år, selv om de fylder godt i landskabet.

Selvsåede eksemplarer af fingerbøl, Digitalis purpurea, dukker også op mange steder, og da der som regel er plads nok til de høje, slanke planter, får også de lov at stå, hvor de selv har valgt at vokse. Jeg har flere gange plantet hvide sorter af fingerbøl, men de selvsåede er næsten altid rosa, som artens blomster.Sidste sommer havde jeg de skønneste violette opiumvalmuer, Papaver somniferum ‘Dark Plum’. Jeg har ikke sået den i år, men jeg er nu ikke i tvivl om, at jeg også har valmuer i år. Det vælter simpelthen frem med småplanter i det bed, hvor de stod.

I køkkenhaven pibler det også – både i rækkerne og mellem dem. En del af det ukontrollerede ukrudt er selvsåede planter af blomsterkarse, Tropaeolum majus, der er virkelig effektiv på det felt. Nogle får lov at stå i kanten af køkkenhaven, men mange må luges, for ellers tager de magten fuldstændig, som det ses herMen det er selvfølgelig oplagt at genbruge nogle af de super fine småplanter enten andre steder i haven eller i en krukke.Så nu har jeg tilplantet den retrolækre jernkasse fra B-Green med små blomsterkarse planter. Den er tiltænkt plantebænken på terrassen, hvor jeg forestiller mig de lysegule blomster kommer til at stå i kaskader ud over kanten 🙂 Det kan kun blive godt.

Al magt til køkkenhavens blomsterkarse

De dage er forbi, da køkkenhaven var et velstruktureret og ukrudtsfrit sted. Høsttid og efterårsstemning har sat sit præg, men der kan stadig høstes mange gode sager. Jeg holder så meget af farverne, frodigheden og det smukke begyndende forfald, der møder mig, når jeg går ud for at se, hvad dagen byder på.

Hvis der er en plante, der ikke lader sig mærke med, at vi står på tærsklen til efteråret, er det blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’. Faktisk har de selvsåede planter nærmest imperialistiske tilbøjeligheder og er simpelthen ved at overtage det hele.

Det er så den tak, man får for at lade frøplanterne stå, efterhånden som der blev ledig plads i rækkerne efter høst af diverse bladgrønsager. Al magt til blomsterkarse. Men køn, det er den nu, med de sart lysegule spiselige blomster.Køkkenhaven, der her i haven er fusioneret med skærehaven, er også fortsat leveringsdygtig i blomster til havebuketter. Stolt kavaler, Cosmos bipinnatus, i flere varianter, hører til favorit buketblomsterne.Der er selvfølgelig også gang i grønsagerne, selv om de fleste af bladgrønsagerne er spist. De sidste radicchio hoveder, er der en sulten har, der har taget sig af. Men der kan høstes både kål, gulerødder og rødbeder, og porrerne er flottere, end de nogensinde har været. Ikke så ringe endda 🙂

Skærehave og køkkenhave på en gang

Køkkenhaven har udviklet sig til lidt af et blomsterorgie i år. Det er der flere forklaringer på. Dels sår jeg altid blomster til havebuketter mellem grønsagerne. Det ser så fint ud, synes jeg. Men blomsterfloret er også hjulpet på vej af selvsåede sommerblomster, der har fået lov at blive stående. Og jo, der er faktisk stadig grønsager at høste af – det er bare svært at se fra denne vinkel 🙂 Så nu er køkkenhaven både køkkenhave og velforsynet skærehave. Måske lidt kaotisk, men jeg synes, den er dejlig 🙂En af de sommerblomster, der har en høj stjerne i køkkenhaven, er den etårige lupin, Lupinus nanus ‘Pixie Delight’. Det er nemt at se slægtskabet med den velkendte staudelupin, Lupinus polyphyllus, men den etårige model er meget mere spinkel og fin i det, og jeg synes simpelthen de lette, ret åbne blomsterstande er super søde.Blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’, er også fast inventar i køkkenhaven. Så fast faktisk, at det er år tilbage, siden den blev sået. Nu sår den sig selv med stor effektivitet. Det er kun en brøkdel af planterne, der undgår hakken, for de kan erobre det hele, hvis de får lov. Men i kanten af køkkenhaven fylder de fint ud efter løg og glaskål er høstet.Dild, Anethum graveolens, skal jo sådan set ikke blomstre, for jeg dyrker primært dild, fordi hele husstanden elsker smagen af bladene. Men når den nu blomstrer så smukt, får den selvfølgelig lov til det. De gule skærme tiltrækker svirrefluer i massevis, der forhåbentlig får konsumeret nogle bladlus, og så er de super gode i buketter.Jeg kommer heller ikke uden om den skjønne morgenfrue, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’ som en yndet sommerblomst i køkkenhaven. Egentlig troede jeg, det var sket for i år, da planterne blev grundigt lagt ned af regn og blæst. Men de har hurtigt fortsat den oprette vækst fra de nedliggende stængler og dækker nu et endnu større område, end de gjorde, før regnen.

Køkkenhave med indbygget skærehave

Der er ikke noget bedre and at have masser af blomster at plukke af til masser af havebuketter. Derfor sår jeg altid blomster mellem grønsagerne i køkkenhaven. Det ser så fint og uhøjtideligt ud, så selv om jeg i princippet er tilhænger af konceptet skærehave, foretrækker jeg model nyttehave, hvor der kan høstes måde grønsager, krydderurter og blomster til husbehov.

Morgenfruen, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’, er en af mine favoritblomster til køkkenhaven, selvom den har lidt ukrudtsagtige tilbøjeligheder. Men er den dog ikke smuk? Faktisk er sortsnavnet efterhånden lidt af en tilsnigelse, for årets planter kommer fra frø, der blev taget af sidste års planter, der også var baseret på hjemmehøstede frø. 

Den smukke, smukke sart lysegule blomsterkarse, Tropaeoulum majus ‘Milkmaid’, har jeg slet ikke sået i år. Det har sidste års planter klaret med stor effektivitet.

En del af de selvsåede planter dukker op på uhensigtsmæssige steder og bliver luget væk, men i kanten af køkkenhaven har de fået lov at blive stående. Ellers bliver der så tomt og trist, når de lilla, sputnikagtige glaskål inden længe er høstet. I øvrigt er både blomsterkarsens og morgenfruens blomster spiselige, så de hører hjemme i køkkenhaven af indtil flere årsager.

Klar til næste runde i køkkenhaven

oktober1628Bladene rasler af træerne og giver hele haven et nyt gulvtæppe i smukke høstfarver, men køkkenhaven er ærlig talt noget rod nu. Det dur jo ikke, for foråret begynder lige om lidt, når jeg skal sætte vinterløg og hvidløg. Der blæses hermed til oprydning.phaseolus-blauhilde-25Nu skal man selvfølgelig ikke overdrive det der med oprydning, så i første omgang bliver det til bladsellerierne og ikke længere. De står nemlig fint endnu, og det samme gælder kålen bagerst i køkkenhaven. Hokkaido og malabarspinat har forfrossent givet op for i år, men sandelig om ikke den blå bønne, Phasaeolus ‘Blauhilde’, på det tredje klatrestativ har nået at sætte nogle få af sine fine blålilla bælge, selv om den i princippet blev sået for sent.daucus-carota-25Så oprydningen rammer i første omgang den forreste del af køkkenhaven. Derfor er de sidste gulerødder nu høstet og lagt på lager.tropaeolum-majus-milkmaid-25Blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’ har gjort det fantastisk hele sommeren og gør det sporadisk endnu. Men nu måtte de altså lade livet for at give den nødvendige plads. Der er dog ingen tvivl om, at det ikke er det sidste, jeg har set til den. Der ligger tusindvis af frø på jorden og en del af dem er faktisk allerede begyndt at spire.champost-25Med et passende bånd befriet for gamle grønsager og tilhørende ukrudt fik jorden et tiltrængt skud jordforbedring i form af Champost. Nu skal det bare lige fræses ned i det øverste jordlag, så er køkkenhaven klar til næste runde.

Spiselige blomster i skøn forvirring

Borago officinalis-17Et udvalg af spiselige blomster mellem grønsagerne i køkkenhaven giver flere gevinster på en gang. Blomsterne kan jo både bruges i maden og i buketter, og så ser de så dejlige ud og gør meget for helhedsindtrykket på den her årstid, hvor det tynder ud i grønsagsrækkerne i takt med, at vi får spist os igennem rækkerne. Blomsterne er ikke så disciplinerede men blander sig gerne med naboen. Her er det hjulkrone, Borago officinalis, og kinaløg, Allium tuberosum, der har indgået en alliance, der klæder begge parter. Borago officinalis-18Blomsterne af både kinaløg og hjulkrone kan spises. Det ser vældig dekorativt ud at drysse de fine blå blomster ud over salaten, kagetallerkenen eller isdesserten.Tropaeolum Milkmaid-37Jeg har jo været lidt bekymret for, at køkkenhaven skulle komme til at se tom og trist ud. Men det kommer ikke til at ske. Noget tyder på at blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’ med de søde, lysegule, spiselige blomster har tænkt sig at udfylde ethvert hul der måtte opstå.Tropaeolum Milkmaid-38Planterne, der både er sået i år og selvsået fra sidste år, skal holdes i kort snor for ikke at skygge de fine sortkommen planter væk. Ja, det burde være sortkommen, Nigella sativa, men jeg føler mig nu ikke overbevist. For så burde blomsterne være blegblå. Det er nok jomfru i det grønne, Nigella damascena, der har sneget sig ned i frøposen. Her er det ikke blomsten, man spiser, men frøene. Jeg har lige læst mig til, at frøene af jomfru i det grønne også kan spises, de smager bare ikke af så meget som sortkommen, så det må prøves, når den tid kommer.Calendula Rriangle Flashback-38Den skønne morgenfrue, Calendula ‘Triangle Flashback’ gør også virkelig god fyldest i køkkenhaven netop nu. De farvede randblomster pynter i salaten og blomsterne holder i øvrigt godt i en buket.

Calendula Rriangle Flashback-37Jeg har travlt med at klippe afblomstrede blomster af, dels for at undgå den uhæmmede selvsåning, morgenfruer kan præstere, dels for at få planterne til at fortsætte blomsterproduktionen, så køkkenhaven kan blive ved med at være fin.

Blomsterkarsens genopstandelse

Tropaeolum majus Milkmaid-20Den gang i august, da skulpesnudebillerne på en enkelt nat bogstavelig talt gjorde kål på blomsterkarsen, havde jeg ikke regnet med, at planterne i oktober skulle fylde en god del af køkkenhaven og stå i fuldt flor.Skulpesnudebille-9Både blomster og blade var totalt gennemhullet, og de ellers så flotte planter klappede helt sammen. Jeg var egentlig klar til at rydde rækken men nåede det ikke lige i farten.Tropaeolum majus Milkmaid-21Og heldigvis for det, for blomsterkarsen kom ret hurtigt i gang igen. Tropaeolum majus ‘Milkmaid’ hedder sorten med de sart lysegule blomster, der smider frø omkring sig i store mængder, så showet formodentlig fortsætter ukontrolleret næste år.Tropaeolum majus Milkmaid-22Blomsterkarsens blomster er fine, men det er bladene nu også. De er runde som tallerkner og har givet planten tilnavnet tallerkensmækker. Og så er de et fantastisk syn efter en regnbyge, når dråberne lægger sig som diamanter på de grønne tallerkner.

 

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén