Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Troldnød Page 1 of 3

Forårsfin februarbuket fra haven

Jeg har været på blomsterrov i haven, for nu var tiden simpelthen moden til, at årets første havebuket – en februarbuket lige på falderebet – skulle på bordet.

Vintergæk, Galanthus nivalis

Til sådan en februarbuket hører selvfølgelig vintergæk, Galanthus nivalis. Og nu træffer det sig så heldigt, at havens vintergækker, der altid er nogle af egnens sidste til at dukke op, fordi de skal kæmpe sig frem gennem et betydeligt bunddække af liden singrøn, Vinca minor, af samme grund er temmelig langstilkede – i hvert fald af vintergækker at være.

Troldnød, Hamamelis x intermedia ‘Arnold Promise’

En anden oplagt kanidat til en februarbuket er den overdådigt blomstrende troldnød, Hamamelis x intermedia. Der kan sagtens stjæles nogle skud af samme længde som vintergækkerne, uden at det kan ses i blomstermylderet.

Skimmia, Skimmia japonica ‘Finchy’

Den fine, hvidblomstrede skimmia, Skimmia japonica ‘Finchy’ er også leveringsdygtig både i gulgrønne vinterknopper og grønne blade. Desuden klippede jeg lidt ribsgrene – de springer så dejligt hurtigt ud – og nogle smågrene af fuglekirsebær, der allerede har lindet lidt på blomsterknopperne.

Dermed lykkedes det at samle nok sammen til årets første havebuket. Den er selvfølgelig ikke ligefrem prangende, men jeg synes nu alligevel, det er fantastisk, at haven allerede nu har så fine sager at byde på 🙂

Vinterblomster varsler vår og booster humøret

Troldnød, Hamamelis x intermedia ‘Arnold Promoise’

Der er ikke meget lys i verden på de her kanter i dag – men så alligevel. Da jeg lige fik kigget ordentligt efter, viste det sig at den trofaste troldnød, Hamamelis x intermedia ‘Arnold Promise’ for alvor er begyndt at folde sine fine, lysende gule vinterblomster ud.

De krøllede kronblade, der ligner mini-serpentiner er begyndt at titte frem fra rigtig mange af knopperne, og mange flere er på vej. Hvert år bliver jeg lige forbløffet over, hvordan busken tappert begynder på sit job med at bebude forår, mens vinteren i realiteten kun lige er begyndt. Faktisk burde alle haver have en troldnød, for forårshumøret får et kæmpe boost, når blomstringen sætter ind. Men i realiteten er den ikke særligt udbredt, for den ser ikke ud af så meget, når havecentrenes højsæson begynder om et par måneder og alt går op i forårsblomster.

Oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’

Oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’ er et smukt lille træ, der også har vinterblomster at byde på lige nu. Den sporadiske blomstring begynder i oktober-november og varer ved, indtil foråret for alvor kommer, og kronen er helt fuld af små, hvide kirsebærblomster. Det er også et træ, jeg nødigt vil undvære i haven, for vinterblomster kan jeg bare ikke få nok af.

Vintergæk, Galanthus nivalis

Jeg har gået og skumlet lidt over, at diverse sociale medier har været fyldt med vintergækker og erantis i flere uger, mens mine lod vente på sig. Men måske har det igen noget at gøre med, at jeg ikke har fået set ordentligt efter. For de er der skam alligevel, de fine vinterblomster, selv om der stadig ligger lidt sne i bedene.

Erantis, Eranthis hyemalis

Også de små elegante erantisfrøkner har stukket hovederne over jorden og er så småt ved at gøre klar til forårsdansen i deres fine, grønne kjoler. Endnu bøjer de ydmygt nakken, men bare vent 🙂

Vintersolhverv med små træer der lover forår

Vintersolhverv er en årligt tilbagevendende begivenhed, der virkelig er værd at fejre. I går var årets korteste dag, og selv om det ikke lige er til at mærke, er daglængden faktisk tiltaget med et helt sekund. Nu går det den rigtige vej og hurra for det. Så begynder det hele forfra derude. Det har jeg fejret med at finde vinderen af den Instagram konkurrence, der blev udskrevet i forbindelse med Bogforum sidst i oktober. Det blev @fanniekn, der postede det fineste foto af forårsglade babyegetræer og nu kan glæde sig til at modtage min bog ‘Slip haveglæden løs’ som en ekstra, lidt forsinket julegave. (Læs om bogen her) Et par af mine egne babyegetræer er blevet til en miniatureskov, der passer i størrelsen til datter Annes ginger bread huse, og hygger fint og spreder lidt forårsstemning som krydderi på julerierne 🙂Jeg har jo lidt svært ved at stå for miniaturetræer i det hele taget. Rundt om i skovhaven dukker der mange selvsåede træer op, der gør sig super fint i krukker. Det kuglepyntede grantræ ved spejlbassinet er sådan et selvsået træ, der gør det smukt som juletræ her ved vintersolhverv.

Også i julekrukkegruppen ved fordøren, er der flere babytræer, som jeg har adopteret fra skovhaven. Det smukke træ på bænken er mit højt elskede sølvtræ eller spøgelsestræ, Corokia cotoneaster, der efterhånden har udviklet en smuk og velproportioneret krone fyldt med bittesmå, sølvfarvede blade.

Og så er det i øvrigt ganske vist, at haven er i fuld gang med at begynde forfra. En absolut yndlingsbusk her ved vintersolhverv er troldnød, Hamamelis x intermedia, som er begyndt at linde lidt på enkelte af sine utallige blomsterknopper og lade de solgule kronblade titte frem. Når julen er ovre, og det nye år er begyndt, står busken lysende gul af vinterblomster og fyrer op under forårsfornemmelserne.

 

Nu holder høstfarverne deres indtog

Haven er stadig på mange måder grøn og frodig, men høstfarverne er for alvor begyndt at melde sig som gule, orange og røde pletter i havebilledet. Her er det den smukke bærmispel, Amelanchier laevis, der er trukket i årstidens messingfarvede skrud. Græsset på bakken er til gengæld grønt og saftigt som aldrig før i denne sommer. Det nyder den jævnligt forbipasserende cow-parade tydeligvis. Man kan ligefrem høre, hvor de gumler løs. Det er så hyggeligt.Det er sjovt så forskelligt de forskellige træer og buske timer deres farveskift. Det lille Clara Frijs pæretræ er trukket i de mest fantastiske røde nuancer, menshøstfarverne endnu slet ikke er fundet frem i Conference træet lige ved siden af, der kæmper for at holde sig oprejst under vægten af pærer.Høstfarverne skaber smukke og hyggelige nye havebilleder og havens siddepladser kader med tilbud om afslapning, mens det endnu er lunt nok til bare at slå sig ned spontant.Amerikansk blåbær, Vaccinium corumbosum, er en af de allerførste til at finde høstfarverne frem. Det gør de i en helt vild farveeksplosion af lysende røde nuancer, men showet er desværre allerede ved at være forbi for i år.

Til gengæld er troldnød, Hamamelis x intermedia, først lige begyndt på sit show, der så absolut er et af havens mere spektakulære. Busken fyrer den af med gule, røde, orange og grønne farver i en heftig symfoni, mens de nye blomsterknopper allerede sidder sammenkrøllede og ser til og venter på, at det bliver deres tur til at indtage scenen med deres forunderlige vinterblomstring. Behøver jeg at nævne, at jeg er ret vild med troldnød?

Årets første havebuket med fine vinterblomster

Men sneen langsomt trækker sig tilbage, presser forårsfornemmelserne sig på. De vil have plads og næring vil de, så noget må der gøres. Jeg besluttede mig for at gå på jagt efter vinterblomster til en lille havebuket, der kan sprede lidt forårsstemning inden døre. En oplagt kandidat er vintergæk, Galanthus nivalis, der blomstrer så fint og snehvidt midt i sneen. Hvert år kæmper de sig trofast op gennem bunddækket af liden singrøn, Vinca minor, så de er temmelig langstilkede af vintergækker at være og dermed buketkvalificerede.Den skønne skimmia, Skimmia japonica ‘Finchy’, der har gulgrønne blomsterknopper, er et andet af lyspunkterne i haven nu, og den kan vist godt undvære nogle af de forårsagtige skud til min buket.Havens gamle piletræer giver heldigvis en omgang mere, trods et ondartet svampeangreb, og står fyldt med søde, bløde gæslinger, der også gør sig godt i en havebuket med fine vinterblomster.Sidste ingrediens i opskriften på buketten er selvfølgelig troldnød, Hamamelis x intermedia ‘Arnold Promise’. Stor er den ikke, årets første havebuket, men den udfylder sin rolle perfekt som forårsspreder. Jeg bliver i hvert tilfælde selv glad, når jeg kigger på den 🙂

Førstehjælp til snedækkede træer og buske

Det har sneet det meste af dagen, og haven er tryllet om til det smukkeste Narnia landskab, man kan tænke sig. Helt uden fejl og mangler og rod i krogene. Desværre har medaljen en bagside. For de snedækkede træer og buske – især de stedsegrønne – har svært ved at bære vægten af den tunge tøsne, og grenene tynges mod jorden og risikerer at knække.Nu truer meteorologerne oven i købet med isslag med risiko for at vægten bliver endnu tungere, så jeg har lige været på en inspektionsrunde for at yde førstehjælp til de mest udsatte planter. Det gælder blandt andet rækken af laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus, der skærmer haven så fint og forårsgrønt af ud mod vejen hele året rundt. De skulle nødig lide overlast, så nu har jeg brudt Narnia trolddommen og rystet sneen af grenene.Til min skræk opdagede jeg også, at den gamle hebe, Hebe pinguifolia, der normalt står som en smuk, stram kugleformet busk, var faldet helt fra hinanden under vægten af sneen.Heldigvis rejste den sig så nogenlunde efter en rystetur, så mon ikke den klarer skærene.Havens rododendronbuske står og fryser med anstand men klarer sig også, selv om knopperne allerede er langt fremme. Det er sjovt at se, hvordan de tilpasser sig til frostvejret ved at lade bladene hænge, så det nærmest ser ud som om, de mangler vand.Troldnød, Hamamelis x intermedia ‘Arnold Promoise’ har rullet sine krøllede serpentineblomster lidt sammen, men står alligevel og lyser dejligt op i haven, der ellers mest er i sort-hvid på sådan en snevejrsdag. Den bliver simpelthen udnævnt til ugens yndlingsplante endnu engang med stor tak for udholdenhed og optimisme.

Foråret begynder med en saks i staudebedet

Staudebedene, der har stået med de visne staudetoppe som fine vinterstandere hele vinteren, begynder at se lidt kaotiske ud. Vinterstanderne vælter og går i opløsning, så tiden er inde til at  og klippe foråret frem med en saks i staudebedet

At klippe stauderne ned er en syssel, jeg holder vildt meget af, så jeg snupper et bed ad gangen, når jeg synes, jeg fortjener det 🙂 Det var absolut tilfældet her i eftermiddag, hvor solen skinnede og fuglene kvidrede. Det er godt nok stadig hundekoldt, men forårsstemningen indfinder sig uundgåeligt i takt med, at bedet forvandles. Jeg klipper staudetoppene i småstykker på stedet, så de kan formulde hvor de lander. Det sparer både tid og kræfter til bortskaffelse og kompostering andetsteds og gødning til staudebedene.Det hjælper selvfølgelig også, at spirer af diverse blomsterløg myldrer frem i jordoverfladen. Det gælder virkelig om at træde varsomt. Her er det våriris, Iris reticulata, der er stærkt på vej.Det viser sig også, at flere af stauderne er tidligt på færde med friske skud i jordoverfladen. I princippet nok en postgang for tidligt vejrudsigten taget i betragtning. Heldigvis er der blæst en million visne blade ind i bedet, der virker som en lun dyne.Staudebedet ligner lidt en krigszone efter sådan en omgang, men der skal erfaringsmæssigt ikke meget varme i luften til, før både staudeafklip og visne blade begynder at formulde. Samtidig er der blevet god plads til, at foråret kan indfinde sig i for af de spirende løgvækster og forårsfriske staudeskud.Min runde i staudebedene begyndte i det bed, hvor troldnød, Hamamelis x intermedia ‘Arnold Promise’ allerede står og blomstrer gult og forårsfint, så den kunne komme bedre til sin ret. Det fortjener den.

OBS OBS OBS Husk at du stadig kan nå at deltage i konkurrencen om et eksemplar af min nye havebog, der udkommer midt i marts. Konkurrencen finder du på Facebook siden Helt hen i haven. Den er nem, så hold dig endelig ikke tilbage 🙂

 

Vinterblomster er vitaminer til forårsfornemmelserne

Hvis der er noget, der kan sætte skub i mine forårsfornemmelser, så er det, når jeg begynder at kunne mærke, at dagene bliver længere. Ja, det er koldt, men det er allerede mærkbart både morgen og aften, at foråret rykker nærmere. Når jeg oven i købet kan gå ud i en solstråle og glæde mig over spirende løgvækster, gule erantis og småfugle, der også har noteret sig, at dagene er blevet længere – for ikke at tale om havens buske med vinterblomster, der er i fuld gang med det aparte forehavende, det er at stå i knop eller blomst i sne og frost, så er der ikke et øje tørt. Den smukke, stedsegrønne skimmia, Skimmia japonica, der står med fine, kuglerunde, teglrøde blomsterknopper på spring er et af havens vinterblomstrende vidundere.

Jeg er, som nogen allerede ved, stor fortaler for, at haven skal have noget dejligt at byde på uanset årstiden. Noget af et aller dejligste netop nu er troldnød, Hamamelis x intermedia, der simpelthen trodser ethvert tilløb til vinter og bare blomstrer løs med sjove, krøllede vinterblomster, der ligner gavebånd, på de nøgne grene. Den er plantet i alt for få haver, fordi den ikke tiltrækker sig synderlig opmærksomhed på de årstider, hvor de fleste går på planteshopping. Lige nu er den simpelthen guld værd for haven, og af samme grund er den endnu engang udnævnt til ugens yndlingsplante, som det fremgår af sidepanelet og menuen Ugens plante her på bloggen. Sådan en burde alle haver have.Dagens tredje favorit med helt skønne vinterblomster er vinter-snebolle, Viburnum tinus, der har foldet sine knopper ud og nu står med de sødeste blomsterskærme i rosa, lyserøde og cremefarvede nuancer. Busken, der siges at være sart, trives på matriklens lune sandjord i lunt læ ved indgangen til skovhaven og er efterhånden blevet mere end tre meter høj, uden at det stedsegrønne løv har været ramt af væsentlige frostskader gennem årene.

Er det mon mosegris, der er synderen?

Netop hjemkommet, euforisk over lækkert havevejr og let om hjertet ved udsigten til en dejlig lang weekend, gik jeg en tur i haven og glædede mig over de begyndende høstfarver og det lækre farvesceneri, de har sat i værk sammen med den røde grønkål, Brassica ‘Redbor’, der bare bliver mere og mere intens i farven i takt med, at temperaturen falder.Ikke mindst troldnød, Hamamelis x intermedia, spreder glæde omkring sig. Og det ikke bare nu. Det bliver vildere og vildere, og når festfyrværkeriet af farver er slut, står blomsterknopperne allerede på spring klar til at give vinterens bedste overraskelse. En absolut uundværlig busk her i haven.Så var det, at mit blik faldt på den lille, lækre japansk ahorn med det lysende limegrønne løv. Eller på det, der plejer at være den lille lækre. Den har ikke fået høstfarver. Den er simpelthen visnet. Det er slet ikke i orden.Euforien er hermed afløst af en mindre charmerende sindstilstand. For da jeg trak lidt i planten, fulgte den med op. Roden er brutalt gnavet over. Så nu spørger jeg panelet. Er det mosegris, mus eller måske en bæver :-), der har været på spil? Jeg har ikke erfaring med mosegris, men der er de seneste år sporadisk forsvundet en ellers veletableret plante hist og pist. Ja, og masser af tulipanløg. I foråret var det min højt elskede finstrået elefantgræs, det gik ud over. Der var intet tilbage under jorden. Så nu må jeg undvære dens flotte høstfarver 🙁

Jeg gider simpelthen ikke ha’ mosegris. Så er det sagt. Jeg har oven i købet lige plantet den her smukke, efterårsblomstrende busk i samme bed. Kyskhedstræ, Vitex agnus-castus, hedder den. (Frøene blev i oldtiden brugt til at hæmme sexualdriften, forlyder det). Fælden er sat, men det plejer ikke at hjælpe et klap. Måske skal jeg bruge familieformuen på kejserkroneløg, der siges at kunne holde mosegris på afstand. Gode råd modtages gerne. Desværre er kommentarfeltet på bloggen stadig forsvundet og lader sig ikke uden videre genskabe, men der kan kommenteres direkte fra nyhedsmail’en eller på helt hen i havens Facebook side. På forhånd tak og god weekend derude.

Årets første havebuket

Det vil nok være lidt af en tilsnigelse at påstå, at der er forår i luften i dag. Men så alligevel… Knopperne svulmer, fuglene kvidrer, og frosten er på flugt. Og ikke mindst – en tur rundt i haven gav blomster nok til en lillebitte havebuket, der skaber stor glæde inde i stuen, nu hvor længslen efter foråret er ved at stige mig til hovedet.En af de vinterblomstrende planter, der er leveringsdygtig i nogle stilke til min februarbuket, er den nye julerose hybrid, Helleborus ‘Winterbells’, der har de fineste små, nikkende juleroseblomster, der passer i dimensionerne til en buket, hvor vintergækker, Galanthus nivalis, er den bærende blomst. Læs mere om den nye julerose her.

Udover vintergæk og ‘Winterbells’ er der limegrønne blomsterknopper af Skimmia ‘Finchy’, grene af troldnød, Hamamelis ‘Arnold Promise’ med gule trevlede blomster og pilegrene med bløde, hvide gæslinger, der netop er begyndt at folde sig ud af deres blegrøde knopskel. En dejlig lille buket forårsbebudere i fine farver, der hygger gevaldigt på spisebordet nu, hvor mørket så småt falder på.

Page 1 of 3

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén