Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Træagtig hortensia

Tapre hortensia på alt for tør jord

Egentlig er det tude-tosset at plante hortensia, når man har en have med knastør, sandet jord. Men man kan jo blive grebet af et øjebliks overmod og begejstring, mens man tænker, “jeg kan jo bare vande”… På trods af alle odds har den her lysende pink hortensia, Hydrangea macrophylla, nu klaret de urimelige forhold stort set lige så længe, som jeg har haft have her på matriklen. Den fortjener en tapperhedsmedalje. For selv om den ikke er blevet til en kæmpe busk, kommer den trofast igen og igen, og blomstringen har aldrig svigtet.Sidste år kom jeg så til det igen. Jeg købte ikke bare en med to hortensia’er – til krukkedyrkning, forstås. De overvintrede begge to i deres krukker og i foråret forbarmede jeg mig over dem og plantede dem ud i haven der, hvor der er mest fugtighed i jorden takket være skyggegivende træer.Det er ærlig talt gået over al forventning. Her er det træagtig hortensia, Hydrangea arborescens ‘Pink Annabelle’, der har de smukkeste, lette blomsterbolde af sart lyserøde blomster. Busken har været ret plaget af alt for meget regn og blæst men har heldigvis klaret sig igennem med æren i behold.Den anden tapre overlever er den smukke havehortensia, Hydrangea paniculata, med store, pyramideformede blomsterstande.Jeg er helt solgt til farvespillet i de nyudsprungne blomsterstande, hvor lime bliver til flødefarvet i takt med udspringet. Den busk er jeg bare så glad for at have fået etableret i haven, og jeg ved, at der venter flere fine farveoplevelser, når høstfarverne melder sig.

Havebuket af regnvejrskvæstede blomster

Her i haven går vi ikke ind for blomsterspild. Så da skaderne efter umådeligt meget regnvejr og efterfølgende blæsevejr skulle gøres op, stod det klart, at der måtte en redningsaktion til. En del planter med store blomsterstande eller høje stængler har simpelthen lagt sig ned. Hårdt er det fx gået ud over den ellers så smukke træagtig hortensia, Hydrangea arborescens ‘Pink Annabelle’. En del af blomsterstænglerne er simpelthen knækket under de regnvåde blomsterstandes vægt. Heldigvis kan blomsterne stadig bruges til en vælte-buket.I blomsterbedene er det især planterne langs bedenes kant der i flere tilfælde har lagt sig graciøst ud over græsplanen. De selvsåede lysegule skabioser, Scabiosa ochroleucra, lader fx nogle af stænglerne kæntre, men de fleste holder sig heldigvis oprejste. Nu ved jeg, at græsslåmaskinechaufføren har meget svært ved at se det graciøse i nedliggende planter, så de ryger også med i vælte-buketten. I køkkenhaven er det morgenfruerne, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’, til netop havebuketter, der vælter. Her er så den lille finesse, at de hurtigt skyder i vejret fra den nedliggende position, så stænglen får en vinkel på op mod 90 grader. Det gør dem lidt besværlige i buketsammenhæng. men fine er de stadig.De røde spir af kærtepileurt, Polygonum amplexicaule, vælter til gengæld aldrig. Men der er så mange af dem, og de passer så fint i vælte-buketten, at der blev klippet nogle stilke alligevel. Dahlia’erne har også lidt svært ved at holde hovederne oprejste efter alt det vand, men det gælder jo heldigvis, at jo flere blomster man klipper, jo mere blomstrer planterne, så de får selvfølgelig også en rolle i dagens vælte-buket.

Rokade i krukkehaven

August1620-3Gulerodsblomsten er væltet, ærteblomsten er udtjent, og krukkegruppen ved fordøren ser i det hele taget lidt trist og træls ud. Det er fjollet, for mange af krukkerne er faktisk fine endnu. Fordelen ved kun at have en slags planter i hver krukke er, at det gør det nemt at rette op på misèren. Man skal bare være lidt hård og likvidere de planter, der ødelægger helheden, i stedet for at tro på, at de kommer igen. Altså tak for i år til gulerodsblomst, Daucus carota ‘Dara’ og ærteblomst, Lathyrus odoratus ‘Almost Black’.

Cosmos atrosanguineus-35Chokoladeblomst, Cosmos atronguineus, kan til gengæld endnu. Nu fik jeg klippet alle de visne blomster af, så planten kan bruge sit krudt på at udvikle de mange knopper, der heldigvis er på vej.

Hydrangea arborescens Pink Annabelle-1Det, der i virkeligheden udløste oprydningen, var en nyinvestering i den her helt vildt smukke træagtig hortensia, Hydrangea arborescens ‘Pink Annabelle’. Den ganske særligt lækre blomstrefarve fik mig øjeblikkeligt til at tænke på den slidte krukkegruppe ved fordøren, så den måtte bare med hjem.Sensommerkrukker 1608-1 Dermed skulle der bare to likvideringer, en enkelt investering og lidt omrokering blandt de eksisterende krukker til at puste nyt liv i krukkegruppen ved indgangen. Jeg er ret vild med farvekombinationen rød, næsten sort og lime, der får fint liv af de mange bladplanter i gruppen.

Hortensia på trods

Hydrangea arborescens 15-2Egentlig burde der slet ikke kunne vokse hortensia her i haven. Den tørre, sandede jord er ikke ligefrem hortensia egnet. Men der har nu sneget sig nogle stykker ind alligevel, og de kommer tappert igen år efter år. Træagtig hortensia, Hydrangea arborescens, får så kæmpestore blomsterstande, at den stort set altid ender med at falde fra hinanden, fordi skuddene ikke kan bære vægten. Nu har den fået hjælp i form af en staudespiral. Så holder busken forhåbentlig lidt længere i år. Den får et par kander vand, når den signalerer akut behov ved at klappe bladene sammen.Hydrangea macrophylla-28På kanten af skrænten i det pink bed er det almindelig hortensia, Hydrangea macrophylla, der gør det ganske pænt. Den bliver ikke til sådan en kæmpe busk, som man ser på bedre jorde, men blomstringen er der ikke noget i vejen med, og dimensionerne passer godt til bedet.

Hydrangea macrophylla-29En kollega til den er blevet behandlet mildt sagt stedmoderligt i et temmelig vildt hjørne af haven, hvor den må slås med både ukrudt og tørke. Det har næsten udviklet sig til et forsøg med, hvor meget modgang den kan klare. Det er vist tredje eller fjerde år, den dukker op og blomstrer trods udfordringerne. Blomsterne er små og busken temmelig sølle, men farven er fin.

Hydrangea macrophylla-30Blomsterne var lyserøde, dengang den blev plantet, så pH må være ret lavt, så blå som de er blevet med tiden.

Selvsået orkide i det gule bed

Gult bed-2Endelig er sommeren kommet til det gule bed, der ikke er sådan rigtig gult men snarere spiller i de cremefarvede, limegrønne og hvide nuancer.

Epipactis helleborine-4Det syn gik jeg lige og nød, da jeg til min overraskelse opdagede en plante, jeg i hvert fald ikke har plantet. Tænk at man kan være så heldig. Det er en vaskeægte vild orkide, der oven i købet passer til bedets farveskala 🙂

Epipactis helleborine-21

Skov-hullæbe, Epipactis helleborine, hedder arten ifølge min orkidebog. Ikke specielt sjælden og ret udbredt i Østjylland. Men alligevel. Den er jeg da glad for.

Hydrangea arborescens-15Træagtig hortensia, Hydrangea arborescens, der blev klippet ned til sokkeholderne i foråret, er lige begyndt at springe ud. Den er et af de bærende elementer i bedet med sine store skærme i lækre nuancer.

Coreopsis verticillata Moonbeam-1En anden af mine kæledægger i det gule bed er skønhedsøje, Coreopsis verticillata ‘Moonbeam’, der blomstrer med et mylder af skarpt lysegule blomster på ultra tynde men stive stængler fra nu og dejligt længe frem. I modsætning til mange af de nye sorter af skønhedsøje i fantastiske farver, der er på markedet til krukkebrug, er ‘Moonbeam’ fuldt hårdfør og absolut til at regne med år efter år.

 

 

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén