Det mest fantastiske tomatår i mands minde lakker mod enden, men der hænger stadig kilovis af modnende tomater på planterne. Især cherrytomaten ‘Gardeners Delight’ har givet helt utroligt godt i år, og der er fortsat ikke alvorlige spor af den gråskimmel, der plejer at sætte en brat stopper for produktionen. Jeg tror tomathøsten sætter ny rekord.Det er vel en måneds tid siden, jeg indstillede vandingen i drivhuset for at holde luftfugtigheden nede. Jeg dyrker jo planterne direkte i drivhusjorden, så rødderne er gået så meget i dybden, at de sagtens selv kan finde vand. Men selv om det hjælper på luftfugtigheden, og selv om drivhusdøren altid står åben for at sikre luftskiftet, nu det er så koldt, at vinduerne ikke går op, er kampen efterhånden forgæves. Det afspejler sig i, at de modne tomater revner, bare jeg stirrer stift på dem, så det gælder om at få høstet i tide, selv om jeg så må give lidt køb på sødmen.Mens de øvrige tomatplanter fik kappet toppen i august, fik den gule cherrytomat med den imponerende vækstkraft lov at vokse videre, fordi jeg syntes det ville se så dejligt ud med tomatranker hængende ned fra taget. Og det lykkedes faktisk i år.‘Mirabell’ hedder sorten med de både dekorative og velsmagende tomater. Den har blomstret helt ustyrligt hele sommeren, så jeg har klippet og klippet i klaserne, indtil jeg opgav at følge med. Alligevel er planten fortsat med at bidrage til tomathøsten ved at producere bunker af tomater, og den gør det, som det fremgår endnu. Tak for mad, siger jeg bare.