Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Tørrede blomster

Kæmpeevighedsblomster i en evighed i skærehaven

Jeg har lige plukket de sidste fem kæmpeevighedsblomster, Helichrysum bracteatum, i den forhenværende skærehave. Sikke en præstation af planterne, der blev sået direkte i skærehaven i foråret.

Kæmpeevighedsblomst, Helichrysum bracteatum

 

Read More

Langtidsholdbare blomster med Falmet skønhed

Falmet skønhed er en ny, lækker bog fyldt med ideer til udsmykning med tørrede blomster. Den rammer plet midt i den omsiggribende trend, der lige nu giver buketter og dekorationer den største renæssance siden Pilea og Monstera.

Read More

En dejlig weekend med spørgelystne havegæster

Thailandsk tulipan, Curcuma alismatifolia

Det har været en helt fantastisk weekend med strålende solskin og haven fyldt med spørgelystne havegæster til Havefestival. Tusind tak for alle besøgene og for al den gode havesnak, det er blevet til undervejs. Som altid er der nogle af havens planter, der påkalder sig mere opmærksomhed end andre og giver anledning til mange spørgsmål. Årets absolutte topscorer i den henseende har været thailandsk tulipan, Curcuma alismatifolia, som jeg har i både denne cremefarvede og en lysende pink version i mine krukker.
Det er en superfin sensommerkrukkeplante, men når det trækker op til kulde, skal den i ly, for vinterhårdfør er den ikke. Man kan næsten se det på den, så eksotisk som den ser ud. Den har ikke noget som helst med tulipaner at gøre, men er beslægtet med gurkemeje.

Sølvfjerdusk, Celosia argentea

I samme krukkegruppe ved fordøren står den lidt sælsomme sølvfjerdusk, Celosia argentea, der også er alletiders til sensommerkrukkerne. Her i en hvid/limegrøn model. Den fås også i pink og rødlilla. Sjove blomster, som man – eller i hvert fald jeg – får lyst til at røre ved. De kan i øvrigt også tørres til evighedsbuketter.

Japansk asters, Aster ageratoides ‘Harry Schmidt’

I et af staudebedene faldt flere spørgelystne havegæster over japansk asters, Aster ageratoides ‘Harry Schmidt’. Det er en skøn sensommerstaude, der blomstrer helt overdådigt lige nu med blomster i en usædvanlig, næsten selvlysende lyslilla nuance. Jeg købte den sidste år i en lille potte i en hollandsk planteskole, og jeg skal da love for, at den er kommet godt fra start her i haven.

Kongebegonie, Beonia rex ‘Escargot’

Tilbage blandt havens krukker, fik de spørgelystne havegæster øje på de mange forskellige sorter af kongebegonie, Begonia rex, der omkransede skyggeterrassen. Sorten Begonia rex ‘Escargot’, med blade der vitterligt ligner sneglehuse, vakte især interesse. Kongebegonie er måske mest kendt som en stueplante, men mine har givet den som krukkeplanter hele sommeren – og det har de gjort godt – og gør det endnu. De trives fint i skygge og får bare en sjat vand engang imellem. Frost tåler de ikke, så de skal reddes i land, før det bliver koldt.

Begonia maculata

Inde i drivhuset er det en anden begonie, der har givet anledning til undren fra de spørgelystne havegæster. Det er Begonia maculata ‘Wightii’ med det danske kælenavn forel begonie, der har de mest usandsynligt prikkede blade og lige nu står med cremefarvede begonie blomster, der glimter som perlemor. I øjeblikket en spektakulær drivhusplante, der skifter kategori til stueplante, når det bliver koldere.

Stolt kavaler møder jomfru i det grønne

Stolt kavaler møder jomfru i det grønne

Indtil nu har de gule og orange nuancer domineret i min skøre skærehave, hvor planterne er sået/plantet i en farvevifte. Men nu sker der også noget i den højre side af arealet, der ikke er helt så begunstiget af solskin som den venstre. (Der er et fuglekirsebærtræ, der har kurs mod en fældning). Her er det stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Pink Popsocks’, der blander sig med jomfru i det grønne, Nigella damascena ‘Mulbery Rose’. To sorter med blomster i flødefarvede og rosa nuancer, der klæder hinanden godt.

Russisk hindebæger, Limonium suworowii

Mens min uven rådyret fortsat hærger en del med især gulerodsblomsterne, er der heldigvis kommet pænt gang i den lidt spøjse russisk hindebæger, Limonium suworowii. En lyserød sag, der egner sig godt både til buketter her og nu og til tørring.

Havebuket fra skærehaven

Så nu har jeg for første gang kunnet høste blomster i den rosa del af skærehaveviften. Det er der kommet en lille, hyggelig buket ud af, hvor stolt kavaler møder jomfru i det grønne mellem ærteblomst, Lathyrus odoratus ‘Anniversary’, sommerfloks, Phlox drummondii ‘Crème Brulée’ og gulerodsblomst, Daucus carota ‘Dara’.

Jeg har ikke tidligere prøvet at dyrke sommerfloks og har egentlig gået og skumlet lidt over, at planterne falder fra hinanden og ud til siden. Men da det kom til stykket, var der faktisk mange gode stængler fyldt med små blomster i en delikat cremefarvet tone, som jeg synes, passer fantastisk til rosa.
Det er en dejlig fornemmelse sådan at kunne klippe løs til buketter. Måske skal jeg finde en eller anden løsning, så der også fremover bliver en lille skærehave dedikeret til blomsterproduktion, uden at det permanent skal gå 100 procent ud over køkkenhaven. Hmm – der må tænkes tanker 🙂

Den første høst, lus og lappeløsninger i skærehaven

Frøkenhat, Zinnia elegans ‘Queeny Lime Red’

Endelig er det kommet så vidt, at jeg faktisk har høstet de allerførste blomster i mit ellers lidt udfordrede skærehaveprojekt. Enkelte stængler af den fine frøkenhat, Zinnia elegans ‘Queeny Lime Red’ havde pludselig strakt sig, så der var ingen tvivl om, at det var lige nu, de skulle klippes af. Der er nemlig masser af sideskud på vej, der gerne skal komme til at levere den egentlige blomsterhøst senere.

Limegrøn havebuket

Lidt den samme situation gjaldt den limegrønne tobaksblomst, Nicotiana knightiana, der er plantet både i skærehaven og som pauseplante i det gule bed. Tilsat løvefod, Alchemilla mollis, fra staudebedet blev det til en overraskende lille limegrøn buket.

Jeg er virkelig betaget af den her sort af frøkenhat. Blomsten er jo næsten et lille kunstværk – og sikke nogle farver.

Bladlus

Så vidt så godt. Men tilbage til udfordringerne i skærehaven, der ud over guffende vinbjergsnegle og gumlende rådyr nu også omfatter bladlus. Det er altså ikke i orden. Nu har lusene fået et koldt brusebad og er blevet gnedet af stænglerne på svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus, der i øvrigt også er lige på nippet til at blomstre. Nu bliver der uddelt hyppige bad, kan jeg godt love.

Jeg har heldigvis også fået lappet lidt på de rækker, det er gået hårdest ud over. Jeg har nemlig fået lov at afprøve et helt nyt produkt, der først for alvor kommer i butikkerne næste forår. Gartneriet Rousing har simpelthen sammensat et sortiment af sommerblomster til tørring, der kan plantes ud efter præcis samme princip som porrer, persille og kål. Små bakker med forspirede planter parate til plantning. Planterne her er til den store side, for vi er jo sidst på sæsonen, men nu er de plantet og forhåbentlig hurtigt i gang, så man slet ikke kan se, at der var en række, der slet ikke spirede og en anden, der blev efterladt i sørgelig forfatning af sneglene.

Der er foreløbig planlagt bakker med otte forskellige blomster til tørring. Hvad siger I? Lyder det ikke som en god ide? Jeg tror i hvert tilfælde godt jeg kunne finde på at supplere mine egne driverier med professionelt dyrkede udplantningsplanter.

Novemberblomster er som julegaver på forskud

Bedst som man tror, det er slut med sommerblomster for i år, byder haven på gode overraskelser i form af novemberblomster, der bare ikke helt kan holde op, selv om de burde ifølge kalenderen. En af dem er håret solhat, Rudbeckia hirta, der står nok så fint med friske knopper på spring. Den får sig nok noget af et chok, når det pludselig bliver koldt, men foreløbig er der ikke grund til andet end at nyde blomsterne der midt i den gyldne efterårshave.En anden sommerblomst, der bliver ved med at blomstre med novemberblomster, som om den har en eller anden rekord i evighedsblomstring, den skal sætte, er kæmpeevighedsblomst, Helichrysum bracteatum. Tænk at det blev til endnu et bundt knapt udsprungne blomster at hænge til tørre. Pengene til den pose frø er virkelig givet godt ud. De potteroser, jeg plantede i en stor balje først på sommeren var nok heller ikke tænkt til at skulle vare ved i månedsvis. Men også de har gjort det fantastisk og står nu med de fineste novemberblomster i lækre vintagefarver. Green Infinity hedder sorten.En anden krukkeplante, der har været en ren fornøjelse hele sommeren og absolut stadig er det, er den magiske hortensia, Hydrangea Magical Four Seasons, der ganske som lovet har bevaret en smuk blomstring i mange måneder og har skiftet farve flere gange undervejs. Se her, hvordan den så ud tidligere på sæsonen.

Havebuket af mange slags evighedsblomster

Hele sommeren har jeg løbende plukket kæmpeevighedsblomst, Helichrysum bracteatum, og andre blomster til tørring i en enkelt og ufatteligt produktiv række af blandede blomster, der egner sig til formålet. Især kæmpeevighedsblomst har været fantastisk, og de bliver bare ved og ved at komme med flere blomster i takt med, at jeg plukker.Blomsterne bliver, efterhånden som de bliver høstet, hængt til tørre med hovederne nedad i en gammel krydderurtetørrer. Det bringer mindelser om mit teenageværelse dengang i 70’erne og 80’erne, da tørrede blomster var virkelig hot, loftet var fuld af buketter, og en støvet, lidt krydret duft kendetegnede atmosfæren. Jeg købte posen med de blandede blomster i et anfald af nostalgi i foråret, for jeg har altid været fascineret af de knitrende, papiragtige evighedsblomster.Så nu er det store spørgsmål, hvad sådan en høst kan bruges til anno 2018. I formiddags søgte jeg ly for det utilregnelige vejr i drivhuset og gav mig til at eksperimentere lidt. Således resultatet. En langtidsholdbar buket, der fint kan stå i stuens mørke hjørne, hvor stueplanterne ikke vil gro. Lidt retro måske, men jeg synes egentlig godt, vi kan give evighedsblomster en renæssance.

Evighedsblomster og rosenvinge til tørring

Da jeg bestilte frø hjem i det tidlige forår, blev jeg i et nostalgisk øjeblik fristet af en pose blandede frø af blomster til tørring. Normalt er jeg ikke meget for frøblandinger, for jeg vil gerne vide, hvad jeg sår, men her var muligheden for at få et gensyn med en hel stribe af planter, som jeg dyrkede i vildskab i den glade gymnasietid og fyldte loftet i mit værelse med. Frøene blev sået i køkkenhaven, og nu er der godt nok gang i planterne.Min fascination af de sære, papiragtige blomster som den rigtige kæmpeevighedsblomst, Helichrysum bracteatum, med de lækreste brændte farver, og som her rosenvinge, Helipterum roseum, er intakt. Jeg må bare finde på noget nyt at bruge dem til… Evighedsblomster og Co. skal høstes, lige når knoppen begynder at folde sig ud. Ikke før, for så folder den sig ikke ud, og ikke senere, for så vender blomsten nærmest vrangen ud på sig selv under tørring og bliver knapt så pæn. Derfor må blomsterne høstes hen ad vejen og tørres efterhånden. Nu projektet var sat i søen, blev dagens høst lige suppleret med lidt lavendler, Lavandula angustifolium, og med skærme fra de utidigt blomstrende kepaløg, Allium cepa. De ligner også nogle, der kan klare en tørring.Inden evighedsblomster hænges til tørre, er det en god ide at pille de grønne blade af. De egner sig i hvert tilfælde ikke til tørring, som blomsterne gør.Og så er det ellers bare op at hænge med hovedet ned, så stænglerne bliver stive nok til at holde hovederne højt, når den tid kommer. Det bliver sjovt at eksperimentere med evighedsblomster anno 2018, så høsten fortsætter lystigt i den kommende tid, for der er flere knopper og også flere arter på vej.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén