Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Tøffelblomst

Nellikerod og tøffelblomst i lækre farver

Stille og roligt får jeg puslet mig igennem alle havens krukkehjørner, og får dem gjort frodige og klar til en ny sæson. Nu er turen kommet til hyggehjørnet på terrassen, hvor der er læ og formiddagssol. Det perfekte sted til en kop formiddagskaffe, skulle jeg hilse og sige. Her er overvintrede potteroser, pelargonier og prydgræsser nu flyttet sammen med nogle af årstidens lækkerligheder nemlig nellikerod og tøffelblomst i, synes jeg, helt skønne farver

Rød nellikerod, Geum coccineum ‘Mai Tai’

Sidste forår tabte jeg helt mit hjerte til den sart abrikosfarvede sort af rød nellikerod, Geum coccineum ‘Mai Tai’. Det er heldigvis en staude, og den er også så småt ved at blomstre igen nede i haven, men nu har jeg fået fingre i et nyt eksemplar til krukkehjørnet.

Engnellikerod, Geum rivale ‘Two Tone Pearl’

Nellikerod hører i det hele taget til blandt mine favorit stauder med deres tidlige, graciøse blomstring og mange lækre farver. Engnellikerod, Geum rivale ‘Two Tone Pearl’ er en forædlet version af den dejlige vilde engnellikerod, man kan være heldig at finde i fugtige områder på denne årstid. Endnu en staude der har åbenlyse kvaliteter som krukkeplante og efterfølgende genbrugsplante i haven.

Tøffelblomst, Calceolaria Calycantus ‘Red’

Normalt synes jeg, tøffelblomst hører til de temmelig påtrængende sommerblomster, men lige den her, synes jeg er ret fed med de sære fløjlsagtige, mørkerøde blomster, der klæder nellikerodens nuancer, der går igen i rosens nye skud. Ikke noget dårligt naboskab, synes jeg, selv om jeg har det lidt som om, blomsterne holder øje med mig, når jeg går forbi.

Lime og chokolade i krukkerne

Sommerkrukker1605-1Farvevalget i sommerens krukkegruppe ved fordøren er hermed valgt. Med udgangspunkt i den uundværlige chokoladeblomst vil jeg prøve at holde mig til de rødbrune nuancer og peppe helheden op med limegrønne løvplanter. Det ser lidt tyndt ud endnu, men det skal nu nok komme. Der er i hvert fald fart på de sorte ærteblomster på det ene klatrestativ, og på det andet kommer en klokkeranke, der jo er kendt for sin hurtighed, ræsende.Cosmos atrosanguineus-35Mon ikke jeg deler passionen for den fløjlsrøde chokoladeblomst, Cosmos atrosanguineus, med de fleste. Farven er lækker, og den er super elegant med de lange, tynde blomsterstilke, der løfter blomsterne over den grønne bladtue. Desuden er det en sommerblomst til hele sommeren, for den vokser godt og bliver ved med at blomstre, bare man husker at klippe de visne blomster af efterhånden. En sommerblomst efter mit hjerte.Sedum Bouquet-1Mens chokoladeblomst er velafprøvet her i haven, er den nye sort af tøffelblomst, Calceolaria Calynopsis et førstegangsbekendtskab. Den passer perfekt i farven til chokoladeblomst og har det samme fløjlsagtige look i de spøjse blomster. I modsætning til de gængse sorter af tøffelblomst har den lange stængler, der i mine øjne gør den noget mere fiks. Spændende at se, hvad den dur til.Maj1629-102For at det hele ikke skal blive alt for mørkt, nu det er sommer, er det tanken at forskellige bladplanter med limegrønt løv skal indgå i krukkegruppen. Den her sjove stenurt, Sedum ‘Bouquet’ rammer lige tonen. Jeg har til gengæld foreløbig været i fire havecentre for at få fingre i den limegrønne sort af sød kartoffel, Ipomoea batata ‘Sweet Heart’, som jeg var så glad for sidste år, men foreløbig er det altså ikke lykkedes at hitte den. Den ville ellers passe perfekt.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén