Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Toårig

Selvsået er velsået fingerbøl og blomsterkørvel

Fingerbøl, Digitalis purpurea

Jeg er helt klart fan af planter, der sår sig selv, så de dukker op på passende steder rundt om i haven, hvor jeg slet ikke havde tænkt på at plante dem. Når det så oven i købet er et par yndlingsplanter som fingerbøl og blomsterkørvel, der mestrer teknikken, ja så er der ikke et øje tørt.

Det er sjovt med fingerbøl, Digitalis purpurea, der nærmest kan trylle. I hvert fald har jeg kun plantet hvidblomstrede eksemplarer, og der dukker da også et par spontane af de hvide op hist og pist. Men langt de fleste af de selvsåede planter er purpurfarvede ganske som arten. Der var faktisk nogle vilde eksemplarer af den to-årige art på matriklen, da vi flyttede ind, så måske har de blandet sig i formeringen. Eller måske er de forædlede hvide sorter bare vendt tilbage til deres oprindelse efter selv at have fået lov til at stå for partnervalget. Men ingen klager her. De purpurfarvede fingerbøl med de fine prikker inde i fingerbølblomsten er også så fine.

Blomsterkørvel, Orlaya grandiflora

Fingerbøl og blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, er et fint makkerpar, i det team, der glæder haveejeren ved at så sig selv rundt omkring på passende vis. Blomsterkørvel er en anderledes og meget delikat skærmplante, jeg forelskede mig hovedløst i ved et besøg i Sissinghurst gardens i England for nogle år siden. Der blev fremskaffet frø og sået og kælet for småplanterne, før de blev plantet ud. Nu kommer de helt af sig selv. Det er bare dejligt.

Hjertegræs, Briza maxima

Men fingerbøl og blomsterkørvel er ikke de eneste, der er gode til atså sig selv. Hjertegræs, Briza maxima, er næsten lidt for skrap til disciplinen. Den sår ikke sig selv sporadisk men i voldsomme mængder. Jeg har en hel skov midt i det centrale blomsterbed, der nærmest er ved at kvæle omgivelserne. Så nu er jeg begyndt at luge nogle af planterne for at tørre de fine aks, der dingler i trådtynde stængler. De er super søde i buketter, men det er lidt af et skrækscenarie, hvis de alle sammen kommer i tanke om at så sig selv.

Gammeldags gyldenlak med et moderne twist

Haven bliver grønnere for hver dag, der går, og samtidig mere og mere møbleret. Både med havemøbler og med krukker med forårsblomster, der kan sætte lidt ekstra fart i forårsstemningen. Nu har krukkerne også fundet vej til havens mellemste etage, hvor der er ved at være tradition for, at der står en række krukker på kanten af træterrassen sammen med havelænestolene, hvor vi ofte havner, når arbejdsdagen slutter. Lige nu er det blandt andet gode, gammeldags gyldenlak, der fylder krukkerne, men de er nu ikke helt lige som dem, bedstemor havde.

Gyldenlak, Erysimum cheiri

De nye sorter af gyldenlak, Erysimum cheiri, har simpelthen de mest fantastiske farver. I krukkerækken her er der hele tre forskellige, nemlig en lækker mørkerød og denne glødende orangerøde, der spiller i mange farvetoner.

Serien med den moderne gyldenlak omfatter også denne violette sort, der ligesom de øvrige dufter sødt som bolsjer og virkelig dejligt.

Og selv om man ikke er til de vilde farver, er der også en sort at falde for. Den her hvide og ganske sart lysegule gyldenlak er da helt skøn.
Gyldenlak var tidligere en populær forårsblomst, der var fast inventar i bedstemors have. Typisk med blomster i en skønsom blanding af gyldne nuancer. I de senere år har man ikke set så meget til den – dels – måske – på grund af farverne, der ikke var så oplagte, dengang alt skulle være pastelfarvet – og nok dels fordi den er en to-årig plante, der kræver lidt tålmodighed. Den skal sås det ene år og blomstrer først det næste. Men nu har Gartneriet Rostgaard altså klaret besværet og løst tålmodighedsproblemet, så vi kan få gyldenlak, der allerede er i blomst. Det er bare dejligt. Gartneriet sælger til butikker i hele landet.

Forsøg med kors-vortemælk mod muldvarp og mosegris

Tilplantningen af det nye, jomfruelige bed, der skal danne rygstød for træterrassen med morgensol nede i haven, er så småt gået i gang. Men kun så småt, for jeg har nogle vilde planer for en sommerblomstbeplantning, der skal prøves af i bedets første år. Men for at det nu ikke skal se alt for trist ud til foråret, har jeg linet et par to-årige planter op til plantning nemlig kors-vortemælk, Euphorbia lathyris, og filtbladet kongelys, Verbascum thapsus.Kors-vortemælk er ikke en plante, jeg kender noget som helst til. Men da jeg var på udkig efter frø af to-årige sommerblomster, faldt jeg over den og tænkte, at den da måtte prøves af. Den får limegule blomsterstande i det tidlige forår, men det der nok mest fangede min opmærksomhed var, at den efter sigende skal kunne holde muldvarpe og mosegrise på afstand. Det er jeg da nødt til at teste, for de kære dyr laver rimeligt meget ravage i den del af haven. Frøene blev sået i bakker i drivhuset midt på sommeren og siden blev planterne pottet op. Nu er de helt klar til udplantning.En af havens vilde men velkomne planter er den statelige filtbladet kongelys, der dukker op her og der og alle vegne. Ikke altid lige hensigtsmæssigt. Men de er nemme at luge eller flytte, og jeg tænker, at de vil gøre fin fyldest i det nye bed med deres himmelstræbende blomsterspir. De uldne rosetter af blade, som planten sætter første år, bliver store og lækre i det tidlige forår næste år og vil fylde pænt i det endnu råbende tomme bed. Siden følger blomstringen, og derefter dør planten og giver plads til andre aktører, der blomstrer senere på sommeren.

Tusindvis af frø af rød kvan indsamlet

Rød kvan – eller mere botanisk korrekt, rød skovangelik, Angelica sylvestris, der er en nær men knapt så voldsom fætter til rød kvan, Angelica gigas, har sat sit smukke, umiskendelig præg på bedet på kanten i månedsvis. De rødlilla stængler, de smukke skærme og det faktum, at de rager op over det meste, har gjort, at de har været sommerens blikfang i bedet.Det er de for så vidt endnu, men jeg har en hel flok stauder stående i kø til plantning, så nu må de lade livet, for det er jo årets bedste plantetid lige nu. Skovangelik er to-årige planter, der stod med store rosetter af rødlilla blade sidste år for så at fyre deres imponerende blomstring af i år, men som altså uafvendeligt vil dø med denne havesæson.Til gengæld er der ingen tvivl om, at de har sikret arvefølgen godt og grundigt. Skærmene er fyldt med modne frø, og erfaringen her i haven siger, at de selvsår sig med stor entusiasme. Så der er garanteret nye planter på vej.De får nu ikke lov at så sig alle sammen her i haven. Det ville blive lidt af et mareridt, og samtidig har jeg store planer med frøene. Så nu har jeg klippet de frøbærende skærme ned i en stor papirpose, hvor de fint kan ligge og tørre lidt. Så er frøene lige til at nulre af. Planerne løfter jeg sløret for senere, men jeg kan allerede nu afsløre, at de har noget med efterårets BogForum i Bella Center at gøre. Jeg deltager i messen for at præsentere min bog, Slip haveglæden løs – fryd, facts og fiduser, og håber selvfølgelig at hilse på rigtig mange.
Apropos, så vil jeg gerne anbefale bogen til alle, der mangler inspiration til, hvad og hvordan de skal plante, nu da årets absolut bedste plantetid er i gang. Få smagsprøver på bogen og bestil den her.

Haven er en frøfabrik med stort sortiment af gratis frø

For de tidligste sommerblomster er blomstringen et overstået kapitel, men det betyder ikke, at de ikke længere har noget at byde på. Nu dukker de fine og opfindsomme frøstande op i havebilledet, og hvad endnu bedre er, de er fulde af gratis frø, der kan høstes og blive til nye blomster næste år. Haven er simpelthen en effektiv frøfabrik. Den to-årige judaspenge, Lunaria annua, er det adskillige år siden, jeg såede en pose autoriserede frø af, men lige siden er den spontant dukket op hist og pist efter selvsåning, så i virkeligheden behøver man ikke gøre de store anstalter for at sikre, at den kommer igen.Meeen nu er der altså noget særligt over at smutte de flade frø ud af de silkepapirsagtige mønter, og det giver jo også mulighed for selv at bestemme, hvor de skal vokse, så den chance kunne min indre frøsamler ikke stå for. Jeg tror nu, jeg så dem med det samme – i hvert fald nogle af dem – for hvis de når at spire i år, er der blomster til næste år.Blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, er en af de tidligste sommerblomster. Eventyrlig dejlig med sine storblomstrede skærme og stadig dekorativ som frøstand. Men frøstanden er fyldt med spiredygtige gratis frø, så nu er pynten taget af i hvert fald nogle af planterne. Erfaringen siger, at de også selvsår, når man er heldig, så en del får lov at blive stående. Blomsterkørvel er en af mine absolutte yndlingsblomster, så dem kan jeg ikke få for mange af.Svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus, giver stadig masser af lysglimt i blomsterbedet med lysende gule og orange blomster, men de er samtidig begyndt at sætte frø i de blomster, der blomstrede først. De er simpelthen perfekt modne til høst lige nu, så også her er høsten af gratis frø i fuld gang. Et greb om den modne frøstand, så har man hånden fuld af frø 🙂 Det er dejligt at være frøsamler.Frøhøsten strækker sig i sagens natur over en lang periode, men nu er den i hvert fald i gang. Jeg tørrer frøene i flade skåle inden døre et par uger, før de kommer i papirposer og ryger i frølageret i det mørke og kølige anneks.

Eksperter i selvsåning

Der er de planter, man planter og derefter ved, hvor man har. Og så er der dem, man aldrig har helt styr på. Jeg holder meget af mange af de planter, der har anarkistiske tendenser og selv bestemmer, hvor de vil vokse. En af dem er den fine, hvide haveklinte, Lychnis coronaria. Den sår sig så flittigt, at den sine steder tenderer ukrudt, men den er nem at luge, og så giver den sådan en dejlig lethed til beplantningen, når den toårige plante lidt tilfældigt og frækt dukker op mellem de mere adstadige stauder.De rent hvide blomster er så smukke i den sølvgrå plante, og der kommer nye hele sommeren. Jeg klipper blomsterne af, når de visner, i det omfang jeg orker det, både for at holde planterne pæne og blomstringen i gang – og så begrænser det frøspredningen lidt.To andre eksperter i selvsåning er den mørkerøde staude Knautia macedonica og den statelige toårige fingerbøl, Digitalis purpurea. Jeg ville jo aldrig have fundet på at plante de høje planter forrest i bedet, men jeg synes ærlig talt, det ser dejligt og naturligt ud, nu de har valgt at placere sig der. Dejligt med lidt selvstændigt initiativ 🙂Knautia macedonica er en meget smuk og længeblomstrende staude og igen en af dem, der er god til at gøre et bed let, luftigt og naturligt at se på.Og blomsterne har en ualmindelig lækker, rød farve, der gør sig godt i mit rosa bed.Det samme gør fingerbøl, der på finurlig vis vandrer rundt i haven og findes rigtig mange steder. Måske hører den endda til den naturlige flora her på matriklen og har bredt sig fra den vilde del af haven. Jeg har i hvert fald fortrinsvis plantet de hvide sorter af fingerbøl, men det kan jo også sagtens være, at deres frøafkom slår tilbage til udgangspunktet, som er og bliver rosa.

Rød kvan i godt selskab

Angelica gigas 16-1Sidste års kæmpe eksemplarer af rød kvan eller angelik, Angelica sylvestris ‘Purpurea’, gik som ventet til efter afblomstring, som de to-årige planter, de jo er. Derfor sørgede jeg for at få plantet nogle nye førsteårsplanter sidste år, så jeg ikke skulle undvære blomster i år.Angelica gigas 16-3De er da svære at stå for, de bløde, pudderfarvede skærme på smukke, stive violette stængler. Sidste år blev planterne så store, at det næsten var i overkanten, så i år har de fået mere modstand. De blev simpelthen plantet, hvor de skulle kæmpe lidt mere med vind og tør jord, og det har haft markant effekt. I år er de kun omkring 1 m høje og mere spinkle i bygningen. For nu at være besværlig, synes jeg at en mellemting ville være perfekt.Angelica gigas 16-4Derfor fortsætter eksperimenterne med at finde det helt rigtige voksested til rød kvan, for den skal i hvert fald være i haven. Det kan jeg også lige så godt bestemme mig til, for det kommer den vist til at være, hvad enten jeg vil ha’ det eller ej. Planten er meget effektiv, når det gælder selvsåning, så der er nok af  efterkommere af sidste års planter at flytte rundt med.

Digitalis på havevandring

Digitalis purpurea-47Der vokser mange fingerbøl, Digitalis purpurea, her i haven, men det er aldrig godt at vide, præcis hvor. Det er lige som om de flytter sig for at drille, når man vender ryggen til. De nogenlunde to-årige planter sår sig fredsommeligt, så det er aldrig helt det samme sted, spirene dukker op fra år til år. Men de er nu næsten altid velkomne.Digitalis purpurea-48Jeg synes, de fine fingerbøl blomster, der er karakteristiske for Digitalis, er helt fantastiske med de fantasifulde farvetegninger på blomsternes inderside. Det er nemt at gætte, hvor det danske navn kommer fra, når man ser nærmer på en enkelt blomst.Digitalis purpurea-46Den her er dukket op i kanten af det rosa bed, hvor den passer fint både til farven og det lidt vilde og tilfældige udtryk, jeg foretrækker, at bedene har.Digitalis lutea-46Gul fingerbøl, Digitalis lutea, er der noget mere styr på. Den opfører sig som en staude bør, og dukker planmæssigt op, hvor den er plantet år efter år. Så fin, med de ganske sart lysegule fingerbøl på knapt så høje stængler.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén