Haveglæder, tips og tricks

Tag: Tandstikkerurt Page 1 of 2

Alt kan ske i det nye blomsterbed i flere etager

Når man begynder forfra på et nyt blomsterbed, er der næsten uoverskuelig lang tid, til det begynder at ligne noget. Sådan føles det i hvert fald, når man står og kigger på den jomfruelige jord med få nyplantede planter, der står og råber til hinanden. Men gang på gang bliver man – eller i hvert fald jeg – overrasket over, hvor meget planter egentlig kan, når de får lov og bliver hjulpet bare lidt på vej. Alt kan ske, når man lader tilfældet råde i hvert fald lidt.

Blomsterbed i flere etager

Det gule bed giver en ekstra omgang

Det gule bed – eller skal vi sige gulgrønne – med sommerblomster er i fuld gang med at give en ekstra omgang upåvirket af, at det er blevet september. Det har faktisk aldrig været flottere og mere frodigt, end det er nu. Det skyldes formentlig en hård medfart midt på sommeren, hvor nogle store kors-vortemælk, Euphorbia lathyris, der var ved at skygge det hele væk, blev “fældet”. Samtidig blev de blege, ranglede sommerblomster klippet tilbage. Det må være det, de kvitterer for nu.

Skønne skærme i sensommerhaven

Skovangelik, Angelica sylvestris

Jeg har været på farten det meste af ugen, så det var dejligt at komme hjem og konstatere, at haven er her endnu og ikke har opgivet ævred i mit fravær og deraf følgende omsorgssvigt. En af de ting, der slog mig, da jeg gik min velkommen-hjem-runde, var de mange skønne skærme, sensommeren har at byde på.

Det gælder ikke mindst de selvsåede eksemplarer af den rødbladede toårige skovangelik, Angelica sylvestris. Det er sjovt at se, hvor forskelligt frøplanterne falder ud. Den her er absolut den mest imponerende, både hvad angår højde og blomsterrigdom, til gengæld har den ikke nær så røde blade og blomsterstande som naboplanterne. Der er i øvrigt en vild og intens summen i bomsterne, for alle mulige insekter synes at være lige så vilde med de skønne skærme, som jeg er.

Sød fennikel, Foeniculum vulgare

I det spiselige staudebed er det også skærmplanterne, der dominerer lige nu. Her er det to sorter af sød fennikel, der står med meterhøje skud fyldt med fine, gule skærme.

Også her er der fest for bier og svirrefluer af alle mulige slags. Skærmplanter hører generelt til de planter, der er gode at dyrke i haven, hvis man vil række insektlivet en hjælpende hånd og dermed være med til at pynte lidt på biodiversiteten.

Tandstikkerurt, Amni visnaga

Tandstikkerurt, Amni visnaga, der er en af mine yndlings planter der også lige på nippet til at springe ud for alvor. Den er nu næsten smukkest lige før, de mange bittesmå hvide blomster i skærmene folder sig ud. Da er de grønlige og omgivet af et fint filigranværk af blade. Tandstikkerurt er en enårig sommerblomst, jeg har forspiret i det tidlige forår, så der er lidt leveringstid på disse skønne skærme. Men jeg synes nu så absolut, at de er værd at vente på 🙂

Skønne skærmplanter trækker sommeren i langdrag

De sanselige, forførende, vidtløftige sommerdage er forbi – hvis de da nogensinde kom. Spørger man de skønne skærmplanter, gjorde de, men nu er fornuftens time kommet, og det er tid til at tænke på slægtens fremtid. Heldigvis er det i mange tilfælde foreneligt med fortsat at se brandgodt ud. Tandstikkerurt, Amni visnaga ‘Green Mist’ fik pludselig brug for en støttepædagog, men med plantespiralen godt funderet i jorden,rettet op og blomstrer den dejligt videre med sine smukke og skønne skærme af bittesmå, hvide blomster omgivet af grønne kniplinger.Der er heldigvis stadig mange skønne blomsterskærme på vej, men samtidig bliver der tænkt på fremtidige generationer. Der dannes frø, og de før så lette, åbne skærme trækker sig sammen som for at beskytte de små. Det er fascinerende at følge.Den særlige form for yngelpleje hører skærmplante-familien, Apiaceae, til. Her er det gulerodsblomst, Daucus carota ‘Dara’, der lige giver en opvisning i, hvordan kunsten at ældes med ynde skal udføres. Nyd lige, hvor omsorgsfulde de yderste småskærme er 🙂

Vi er flere, der synes, at det er dejligt, at gulerodsblomsterne ikke har takket helt af for i år for at hellige sig yngelplejen. Planterne sår sig selv og dukker op hist og pist i forskellige variationer. Den her ligner ikke modersorten ‘Dara’ ret meget med sine helt hvide blomster, men det er hverken sommerfuglene eller jeg særligt kede af. Et fint og friskt pust i sensommerhaven 🙂

Kæmpeverbena med gode naboer

Jeg har lige haft en spændende ud-af-haven oplevelse i Park der Gärten, i den tyske by Bad Zwischenahn nær Oldenburg. Park der Gärten er et enormt område, der oprindeligt husede en af de store tyske haveudstillinger, og som har fået lov at henligge som park. Der er et hav af små demohaver, men efter min mening er de ikke den egentlige attraktion. Det er derimod de imponerende og betagende beplantninger, der smyger sig mellem demohaverne. De er en sand opvisning i, hvor meget man kan med sommerblomster, hvis man virkelig vil. Her er alle de store, de høje og de virkeligt i øjnefaldende, som man er nødt til at lave selv, hvis man vil have dem, Og her er der leget med former og farver, så man ind  bare står der i næsegrus beundring og andre gange nærmest bliver blæst bag over. Kæmpeverbena, Verbena bonariensis, som jeg selv bruger flittigt og holder meget af, er tydeligvis også gartnernes yndlingsplante, for den går igen i rigtig mange sammenhænge. Her som nabo til den forbløffende orientalsk pileurt, Polygonum orientalis, som det bare ikke vil lykkes mig at lave selv…

I de store bede er der skabt fantastiske kombinationer af sommerblomster, stauder, grønsager og prydgræsser i hæmningsløse mix helt uden smålig skelen til traditionelle opdelinger i plantegrupper. Det er bare flot og voldsomt inspirerende efter min mening. Det spektakulære prydgræs, Pennisetum glaucum ‘Purple Majesty’, troede jeg egentlig ikke, jeg kunne li’, men sammen med kæmpeverbena, og hvad vi ellers har, fungerer den til et 12’tal. Her er kæmpeverbena kommet i godt selskab med rød grønkål, Brassica ‘Redbor’ og den virkelig fnuglette prærie-hirse, Panicum virgatum ‘Fountain’, der nærmest ligger som en tåge ind gennem bedet. Den er jeg simpelthen nødt til at prøve at skaffe frø af 🙂

Det var også i Park der Gärten, jeg for nogle år siden opdagede den skønne tandstikkerurt, Amni visnaga ‘Green Mist’, som jeg siden har haft utrolig meget glæde af at så hvert år. Den er gartnerne vist også meget glade for, for den bliver meget flittigt brugt i beplantningerne. Her som et bølgende hav i selskab med kæmpeverbena. Wow.

Nu blomstrer edderkoppeplante og narcistobak

En ny omgang af de sommerblomster, der startede deres liv i vindueskarmen i foråret, er begyndt at blomstre. Forbløffende nok, vejret taget i betragtning. De blander sig med de øvrige planter blandt andet her i det overvejende hvide bed, så helheden stadig ser fin og frisk ud. Heldigvis er den tårnhøje narcistobak, Nicotiana sylvestris, ikke væltet trods det ret voldsomme vejr, vi har været nødt til at finde os i på det seneste.Narcistobak er en super god plante, når man har lidt rigeligt med bar jord i et nyt bed. De store blade dækker godt, og blomsterne er bare så smukke. Og så dufter de tilmed helt skønt – ikke mindst i aftentimerne. Det er utroligt, at der kan nå at komme sådan en kæmpeplante ud af de bitte-bittesmå frø, men det kan der altså, og jeg har aldrig oplevet, at det er slået fejl.Om morgenen kan blomsterstanden godt se lidt morgensur ud, fordi de enkelte blomster visner ret hurtigt. Men det er nemt at give den en hurtig make-over ved at trække de anløbne blomster af. Der kommer hele tiden friske blomster, så den bevarer sit smukke udseende over en virkelig lang periode.Den hvide edderkoppeplante, Cleome spinosa ‘Helen Campbell’, har også været længe undervejs, siden den blev sået i en bakke i det tidlige forår. Men nu er den første sprunget ud, og flere er på vej. Her mingler den fint med tandstikkerurt, Amni visnage ‘Green Mist’ og den hvide indianermynte, Agastache anisata ‘Alba’. Det bliver så godt 🙂

Kål og gulerødder i blomsterbedene

Inspireret af oplevelser i Park der Gärten i Tyskland, hvor gartnerne er ekvilibrister udi fantastiske beplantninger med sommerblomster, har jeg i år plantet grønkål i et af mine blomsterbede. Det har jeg ikke fortrudt 🙂 Det er ikke en hvilken som helst grønkål, men den rødbladede sort, Brassica oleracea ‘Redbor’, der har matchet perfekt til de lilla opiumvalmuer, Papaver somniferum ‘Dark Plum’, mens de blomstrede og stadig gør det, nu da det er de blågrønne frøstande, der fanger øjet.Kålplanterne har simpelthen et helt fantastisk farvespil at byde på og skaber samtidig lidt ro i den lette og flagrende beplantning med deres tyngde.Gulerodblomst, Daucus carota ‘Dara’ har jeg faktisk ikke sået i år, men de er alligevel dukket op til et dejligt gensyn. Jeg er bare så vild med de smukke, lette skærme, der varierer i farverne fra creme til rosa og alle kombinationer der imellem. Det er jeg ikke alene om. De er helt vildt omsværmede af insekter deriblandt mange af de bladluselskende svirrefluer.En anden skærmplante, jeg er ret vild med – og som jeg forøvrigt også “opdagede” i Park der Gärten – er tandstikkerurt, Amni visnaga ‘Green Mist’, der er en slægtning til kommen. Den har jeg forspiret i vindueskarmen og plantet ud, og nu er den endelig begyndt at blomstre med sine store, kniplingsagtige skærme, der lægger ud som limegrønne og gradvist bliver hvide. En virkelig lækker plante efter min smag 🙂

Stærke sommerblomster

Det var dejligt at stå op til en renvasket og grundigt opvandet have i morges, men jeg må indrømme, at jeg var noget bekymret på blomsterbedenes vegne, da regnen bare væltede ned i går. Men heldigvis har både stauder og sommerblomster i det store hele holdt sig oprejst – måske fordi, de er plantet så tæt, at de simpelthen ikke kan komme til at vælte… Løvefod, Alchemilla mollis, i kanten af bedene, kommer dog næppe på benene igen, men de sang også alvorligt på sidste vers i forvejen. Nu bliver de klippet ned, og så kommer der forhåbentlig friske, nye blade.Den smukke, snehvide vingetobak, Nicotiana alata ‘White’, der ellers efterhånden har nået en anselig højde, knejser fortsat stolt midt i det hvide bed og blomstrer helt overdådigt. Det var virkelig en lettelse, for jeg vil nødigt undvære hverken synet eller blomsternes fantastiske duft.Den skønne skærmplante tandstikkerurt, Amni visnaga ‘Green Mist’ er også en høj plante, der lige er begyndt at folde blomsterne i sine graciøse skærme ud. De har heldigvis heller ikke ladet sig anfægte af det store brusebad.Den fine, hvide dahlia, Dahlia ‘Snowflake’ er den første af bedets tre nye dahlia’er, der er sprunget ud. Her har den fundet en perfekt plantepartner i den sart lysegule stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’.At haven har fået masser af vand, må ham her være bevist på. Der er ellers ikke lige frøterræn her på den tørre grund. Jeg ved ikke, hvem der blev mest forskrækket, men jeg fik et mindre sjok, da han pludselig syntes, det var nødvendigt at hoppe væk efter først lige at have givet mig et fornærmet blik over forstyrrelsen.

Smukt forfald med vintage blomster

hydrangea-macrophylla-17Der er sket et eller andet mystisk med min hortensia, Hydrangea macrophylla, i år. Der har ikke været nær så mange af de store, farvede sterile blomster i skærmene, som der plejer at være. Til gengæld har de været enormt store. Måske har det noget at gøre med det frostsvirp, de ivrige knopper fik i det tidlige forår.hydrangea-macrophylla-16Blomstringen er jo principielt slut for i år, og busken er ved at forberede sig på vinteren, men blomsterne er så smukke som nogensinde, synes jeg. De store, sterile blomster i den kugleformede blomsterstand tørrer ind som det fineste papir i lækre, harmoniske vintage farver. Det er lige før, de er flottere nu, end dengang, blomsterkuglerne var lysende pink midt på sommeren.echinacea-purpurea-18Smukt forfald er også en disciplin havens mange purpursolhat, Echinacea purpurea, mestrer. De farvestrålende randkroner visner, men skivkronerne, der danner den lysende orange, pindsvineagtige kugle i midten, har travlt med at modne frøene og stjæler hele billedet nu.amni-visnaga-16Jeg har været utrolig glad for den fine tandstikkerurt, Amni visnage ‘Green Mist’, jeg såede i foråret. Den har blomstret med yndefulde skærme hele sommeren, og selv om blomstringen desværre er slut nu, er den stadig smuk. De filigranagtige højblade under skærmen er grønne endnu, mens småskærmene rykker tæt sammen for at beskytte deres modnende frø. De får selvfølgelig lov at visne færdigt i ro og mag, for med lidt held bliver der frø at høste til nye planter næste år.

Trappebedet tager form

Rosa From far away-5Det nye bed, der opstod, da fortrappen blev renoveret sidst i maj, begynder at se hæderligt ud, efter at flere og flere planter har sneget sig ind. Det mangler stadig lidt fylde, men det er til at se, at det kommer. Jeg bliver gang på gang imponeret over, hvad planter kan præstere, uden at man hverken kan se eller høre dem vokse. En ny beboer i bedet er denne smukke rose fra Roses Forever. Rosa ‘From far away’ hedder den.Digitalis purpurea Dalmatian Peach-2En anden plante, der gør sit til, at bedet begynder at tage sig godt ud, er den nyplantede, ferskenfarvede fingerbøl, Digitalis ‘Dalmatian Peach’. Den står med imponerende blomsterspir i en farve, der i mine øjne passer perfekt til rosen. Den må meget gerne komme igen næste år, og vil den ikke det, håber jeg den smider om sig med frø.Echinacea purpurea-48Min ide er, at de lyse, orange nuancer skal harmonere med purpursolhattens teglfarvede center. Foreløbig synes jeg selv, det fungerer fint.August1614-173Der er plantet mange purpursolhat, Echinacea purpurea, i bedet og mellem dem den lækre skærmblomst tandstikkerurt, Amni visnaga. De to har fundet sammen som et perfekt makkerpar. Tandstikkerurt er jo enårig, så den er en midlertidig løsning, men jeg synes nu, det er ret smart at bruge enårige sommerblomster i nyetablerede bede, så de hurtigt får lidt fylde, mens man venter på, at nyplantningerne for alvor bliver til noget.

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén