Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Tagetes patula Ildkongen

De allersidste sommerblomster skaber stemning

Sæsonen er forbi, jeg ved det godt. Men haven har alligevel meget at byde på, på sådan en grå novemberdag. De allersidste sommerblomster står alligevel derude og lyser op og skaber eventyrstemning med deres smukke forfald.

Read More

Konkurrence for skærehavens blomster

Skærehavens blomster

Der er efterhånden virkelig godt gang i skærehavens blomster, så nu gælder det om at høste løs, for at sikre at produktionen fortsætter. Rækkerne af de ivrigst voksende blomster har blandet sig muntert mellem hinanden, så dele af arealet nærmest ligner et fint sommerblomstbed. Her er det svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus, fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’ og håret solhat, Rudbeckia hirta i mixet Sahara, der har fundet hinanden.

Enkeblomst, Scabiosa atropurpurea ‘Black Cat’

En af skærehavens blomster, der først lige er sprunget ud, er den næsten sorte enkeblomst, Scabiosa atropurpurea ‘Black Cat’. Sikke en fantastisk farve, den har.

Havebuket

Al den overflod har fået mig til at udskrive en konkurrence for skærehavens blomster. Nu vil jeg nemlig finde ud af, hvilke der holder længst i vasen, og dermed kan udnævnes til skærehavens sejeste.
Reglerne er enkle: Blomster, der begynder at hænge, drysse eller se træls ud, bliver sendt hjem og fjernet fra vasen. Så må vi se, hvilke der står tilbage til sidst som vinder af konkurrencen. Og hvor længe de holder skansen. Præmien er selvfølgelig genvalg til næste år.

Jeg har en klar forventning om, at håret solhat og frøkenhat, Zinnia elegans, vil være blandt dem, der går videre i konkurrencen. Men nu må vi se. Intet er afgjort på forhånd, og dommeren er selvfølgelig 100 procent upartisk og ubestikkelig. Fortsættelse følger 🙂

Frøhøst til næste års sommerblomster

Høstmaskinernes fjerne summen lægger hyggelig baggrundsmusik til havearbejdet i dag. Det er høsttid og høstvejr ikke bare på markerne men også i haven, hvor mange af sommerblomsterne står med frøstande fyldt med frø. Det gælder fx hjertegræs, Briza maxima, der rasler med de hjerteformede aks ligesom kornet på markerne.Det gælder jo om at få bragte modne frø i hus, mens det ikke er alt for fugtigt. Så i dag er jeg gået på frøjagt. Frøhøst er ensbetydende med gratis frø og dermed forhåbentlig planter til næste år. En ualmindelig dejlig beskæftigelse. Hjertegræsfrøene er i hvert fald helt modne, og aksenefalder nemt fra hinanden, når de bliver nulret mellem fingrene.

Jeg høster kun frø, jeg er helt sikker på, er modne. De skal rasle i frøkapslen eller slippe den uden modstand. Ellers er der jo risiko for, at de ikke er helt færdigbagte og dermed ikke spiredygtige. Fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’ blomstrer stadig fint, men der er også en del frø, der allerede er modne. De er hermed høstet og hamstret 🙂

De forskellige arter og sorter af tobak, Nicotiana, blomstrer videre, men også de er begyndt at rasle med de første frøkapsler, der er fyldt med bitte-bitte små frø. Jeg husker stadig min forbavselse, da jeg i foråret åbnede en hjemkøbte pose med Nicotiana knightiana og fandt et mikro-reagensglas med en lille klat frø. Men frøene spirede godt og planterne udviklede sig fint. Jeg har været meget glad for de små limegrønne blomster, der har lyst fint op og fyldt godt ud hele sommeren. Det kunne være rart at blive selvforsynende med frø af den. Det bliver hermed afprøvet. Frø er der i hvert fald nok af.Det plejer at gå fint nok med narcistobak, Nicotiana sylvestris, der også allerede er leveringsdygtig i kapsler med modne frø, selv om blomstringen heldigvis ikke er slut endnu.De nyhøstede frø får lige lov at ligge i flade skåle inden døre i en uges tid, så jeg er sikker på, at frøene ikke er fugtige, når jeg fylder dem i papirposer.Jeg “glemmer” altid at smide de små poser med vandsugende krystaller, der følger med nye tasker og frakker, ud, for de er nyttige som en ekstra forsikring mod fugtighed på frølageret.

 

Nu kommer sommerfuglene

Sommerfuglebusk, Buddleja davidii, er sprunget ud, og som ved et trylleslag er luften fuld af smukke, flaksende sommerfugle. Jeg synes godt nok, der mangler nogen endnu. Jeg har næsten ikke set de almindelige orange sommerfugle som nældens takvinge og påfugleøje i år. Det er formentlig vejrets skyld, men jeg håber, at de også dukker op snart, for det er nu, der er gang i de blomster, de holder så meget af. Ikke bare sommerfuglebusk men også fx purpursolhat, fløjlsblomst og alle krydderstauderne i det spiselige staudebed.

Jeg har ikke styr på, hvad den her art hedder, men fin er den i al sin enkle elegance, som den sidder der og tager for sig af retterne i fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’. Jeg er i det hele taget meget glad for sommerfuglene, der giver haven en ekstra dimension i sensommeren. Og langt de fleste laver jo ikke det, der ligner ulykker i haven, fordi deres glubske larver lever af fx brændenælder og tidsler.

En enkelt undtagelse er kålsommerfuglene, der dog som regel bliver tilgivet, fordi de er så smukke.Men når man har kålplanter eller for den sags skyld blomsterkarse, Tropaeolum majus, i haven, er det nu, man skal være opmærksom, hvis ikke de hvide kålsommerfugles sultne larver skal gøre et alt for stort indhug i høsten. Sommerfuglene placerer deres orangegule æg i små klynger på bagsiden af bladene. De er nemme at opdage, hvis man kigger efter.Det er en ret god ide at fjerne æggene, før de klækker med bittesmå, meget sultne larver, der hurtigt vokser sig store – alt for store – og nemt kan ribbe kålplanterne fuldstændigt.

En finurlig fløjlsblomst

For nogle år siden fik jeg den lækre fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’ af Hanne. Siden har jeg været selvforsynende med frø, og Ildkongen er blevet fast inventar i sommerhaven.Det er sådan en blomst, der gør det svært at forstå, at nogen kategorisk kan nægte at kunne lide Tagetes. Jeg synes i hvert fald, at den dyb orange, næsten røde farve og de vitterligt fløjlsagtige blomster er helt fantastiske.Jeg forspirer planterne inde og planter dem ud, når det bliver lunt nok, og så passer de ellers sig selv. De skal ind imellem stauder eller andre sommerblomster, for de bliver ranglede og super charmerende, fordi de væver sig ud og ind i beplantningen på deres egen finurlige måde.Endnu en fløjlsblomst, der får genvalg hvert år, er den lille, lysorange appelsintagetes, Tagetes tenuifolia, som jeg først og fremmest sår for at kunne plante den langs kanten af drivhuset med henblik på duftforvirring af bladlus. Om det har nogen effekt, skal jeg ikke kunne sige, men det ser også ret fint ud, synes jeg, og så dufter de godt.I år fik jeg faktisk produceret så mange planter, at der også var nok til et par krukker.

En vigtig birolle til løvefod

Lodden løvefod, Alchemilla mollis, er ikke en af de frembusende stauder, der hele tiden råber se mig, se mig. Men den spiller en vigtig birolle i bedene, hvor den er super god til at fylde huller ud, danne tætte kanter og binde det hele sammen. Den gør det beskedent og på sin egen måde, men jeg synes, det virker utroligt godt, så derfor er der rigtig mange eksemplarer her i haven.Lige nu blomstrer de så fint med bittesmå lysegule blomster i store, lette skærme. Det gør jo ikke deres rolle mindre betydende, men faktisk er de også smukke, når de ikke blomstrer. De hører samtidig til havens bedste regnvejrsplanter, for efter en byge ligger regndråberne længe tilbage på bladene og skinner som små diamanter.Man skal helt tæt på for at nærstudere de enkelte blomster i blomsterstanden. Så opdager man, at skærmen er sammensat af tusindvis af småbitte stjerner, der ser ud som om, de er foldet af ministjernestrimler.Der er som nævnt lodden løvefod i mange af havens bede, dels fordi de udfylder den tiltænkte rolle til noget nær perfektion, og dels fordi en anden af plantens styrker er, at den er utroligt nem at integrere med stort set alle de andre planter. Blå, lyserød, hvid, gul, der er nærmest ikke den farve, den ikke falder i hak med. Her er det den lækre fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’, den har fundet sammen med i et flot farvespil.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén