Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: svirrefluer

Skønne skærme i sensommerhaven

Skovangelik, Angelica sylvestris

Jeg har været på farten det meste af ugen, så det var dejligt at komme hjem og konstatere, at haven er her endnu og ikke har opgivet ævred i mit fravær og deraf følgende omsorgssvigt. En af de ting, der slog mig, da jeg gik min velkommen-hjem-runde, var de mange skønne skærme, sensommeren har at byde på.

Det gælder ikke mindst de selvsåede eksemplarer af den rødbladede toårige skovangelik, Angelica sylvestris. Det er sjovt at se, hvor forskelligt frøplanterne falder ud. Den her er absolut den mest imponerende, både hvad angår højde og blomsterrigdom, til gengæld har den ikke nær så røde blade og blomsterstande som naboplanterne. Der er i øvrigt en vild og intens summen i bomsterne, for alle mulige insekter synes at være lige så vilde med de skønne skærme, som jeg er.

Sød fennikel, Foeniculum vulgare

I det spiselige staudebed er det også skærmplanterne, der dominerer lige nu. Her er det to sorter af sød fennikel, der står med meterhøje skud fyldt med fine, gule skærme.

Også her er der fest for bier og svirrefluer af alle mulige slags. Skærmplanter hører generelt til de planter, der er gode at dyrke i haven, hvis man vil række insektlivet en hjælpende hånd og dermed være med til at pynte lidt på biodiversiteten.

Tandstikkerurt, Amni visnaga

Tandstikkerurt, Amni visnaga, der er en af mine yndlings planter der også lige på nippet til at springe ud for alvor. Den er nu næsten smukkest lige før, de mange bittesmå hvide blomster i skærmene folder sig ud. Da er de grønlige og omgivet af et fint filigranværk af blade. Tandstikkerurt er en enårig sommerblomst, jeg har forspiret i det tidlige forår, så der er lidt leveringstid på disse skønne skærme. Men jeg synes nu så absolut, at de er værd at vente på 🙂

Blomsterbedet er et Eldorado for insekter og sommerfugle

Blomsterbedet nede i haven på kanten af skrænten har fået et markant lydspor, nu hvor sommerblomster og stauder nærmest blomstrer om kap. Der er simpelthen en evig summen af et mylder af insekter og lydløse, yndefuldt flagrende sommerfugle. Jeg skal med det samme indrømme, at bedet er blevet og bliver vandet på fornuftig vis om natten, når fordampningen er lav, for at sikre blomstringen. Som nævnt forleden (her), synes jeg, det er vigtigt at huske, at naturen er hårdt presset af den tørre sommer, og insekterne, der er livsvigtige for os alle sammen, har det som bekendt ikke for nemt i forvejen. Blomsterbedet fungerer som en oase, hvor der kan tankes op på den nektar, der er livsnødvendig for insekterne.Den røde skovangelik, Angelica sylvestris, der er knapt så voldsom som sin fætter rød kvan, Angelica gigas, men har de samme lækre, mørkerøde blade og smukke blomsterskærme, virker som en magnet på både bier, humlebier og blomsterfluer. Skærmene får besøg, så snart de stikker den første miniskærm ud af den store blomsterknop, der altid får mig til at tænke på et rumskib fyldt med aliens.Det er spændende at følge, hvordan forskellige insekter har deres præferencer blandt de nektarholdige planter. Humlebierne er for eksempel fuldstændig fjollede med virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum, som de nærmest besætter dag og nat. Om morgenen sidder de stadig i blomsterne og ser ud som om de sover en ordentlig brandert ud.Sommerfuglebuskens, Buddleja davidii, tiltrækningskraft på sommerfugle er legendarisk. Den er lige begyndt at springe ud og har hurtigt fået fint besøg. Foreløbig især af de hvide kålsommerfugle, men enkelte eksemplarer af alle de andre almindelige arter er også dukket op, og jeg er sikker på, at der er flere på vej, når det rygtes, at blomstringen er begyndt.De nyttige svirrefluer, der er kendt for at bekæmpe bladlus, huserer i de fleste af de blomstrende planter, men de er særligt glade for skærmplanter og kan tydeligvis ikke stå for den smukke gulerodsblomst, Daucus carota ‘Dara’.

Også den sjove sommerblomst mexicanerhat, Ratibida columnifera, som jeg har prøvet at så for første gang i år, er svirrefluerne virkelig glade for. Jeg troede egentlig, at det var frø af en orange sort, jeg købte i foråret, men mexicanerhattene har alle mulige gule og orange farver, der lyser op som lysglimt i blomsterbedet.

Snyltehveps og rovmider er sluppet løs i drivhusene

Sidste år kom jeg en postgang for sent i gang med at forebygge/bekæmpe angreb af bladlus i drivhuset, og især aubergine og peber blev sat en del tilbage på den konto. Så da jeg opdagede de første afstødte bladluspupper på auberginebladene, var det et klart signal om, at det er nu, der skal udvises rettidig omhu. Ret beset har jeg ikke set noget til bladlus i planterne, men når huderne er der, er lusene det helt sikkert også, og skal der gøres noget effektivt, skal det ske, før angrebet bliver for stort.Nu er forsikringen mod fremtidige problemer forhåbentlig på plads. Jeg har udsat bladlus snyltehveps, der parasiterer bladlusene og dermed gør det af med dem, mens de selv bliver til flere. Det er nogle vimse små fætre, der leveres i savsmuld, der indeholder både pupper og levende bladlus snyltehveps. De voksne snyltehveps er meget ivrige efter at komme i gang og myldrer ud af glasset, så snart man åbner det. Jeg placerer det i første omgang lidt skyggefuldt under planterne, så de voksne kan komme ud og i gang, og drysser siden pupperne ud på bladene af først og fremmest aubergine og peber. Men agurk- og tomatplanterne får også et drys for en sikkerheds skyld.Jeg har heldigvis slet ikke set noget til spindemider i år, og agurkplantens topskud, hvor de typisk vil slå til, ser fint og friskt ud. Men spindemider er bittesmå, og jeg er udmærket klar over, at sandsynligheden for, at mine bebrillede øjne opdager et begyndende angreb i tide, er minimal. Så for en sikkerheds skyld, og fordi jeg virkelig hader spindemider og deres destruktive adfærd, har jeg nu også sat spindemide rovmider ud både i det ene og et andet drivhus.Rovmiderne er bittesmå og leveres i fint savsmuld, der skal drysses ud på bladene. Man kan lige nøjagtigt ane, at der suser noget kriblekrable rundt i savsmuldet, klar til at gå på arbejde. Hvis der virkelig ikke er spindemider til stede, sker der ikke andet, end at rovmiderne efterhånden går til, så der er tale om et meget fredsommeligt rovdyr.Midt i drivhuset står dilden og blomstrer nok så smukt med sine fine gule skærme. Det ser måske nok lidt rodet ud, men der er mening med galskaben. Igen er det biologisk bekæmpelse, der er målet. Svirrefluer er nemlig helt vilde med blomstrende skærmplanter, og svirrefluer og ikke mindst deres glubske larver, er også pjattede med at få bladlus til middag. Så svirrefluerne, der ligner miniaturehvepse er mere end velkomne i mine drivhuse.

Bedfusion giver god synergi

Der er sommerstemning i det hvide bed, der efter en vellykket fusion med to andre små bede ikke alene er blevet stort men også har fået en ny farveholdning. Nu er det  nemlig ikke længere kun hvide blomster, der får lov at blive plantet i bedet, selv om de fortsat dominerer. De har fået følgeskab af lysegule blomster og ganske små strejf af sart rosa. En kombination, der set med mine øjne fungerer rigtig godt, så jeg er en glad haveejer 🙂Helt ny i bedet er rank potentil, Potentilla recta ‘Sulphurea’, som jeg faldt fuldstændigt for, da jeg faldt over den i en hollandsk staudeplanteskole, selv om det var en lille, ranglet plante med en knækket stængel, jeg fik med hjem. Men den fik en støttepædagog, og nu kan jeg gå og glæde mig over de fine, sart lysegule blomster, som svirrefluerne også rigtig godt kan li’ – og så samtidig glæde mig til, at planten forhåbentlig får meget mere fylde (=masser af blomster) næste år.En af mine yndlingsstauder blomstrer også så smukt netop nu. Det er sommerfugleblomst, Gillenia trifoliata, der kan udvikle sig til en hel busk, når den trives med forholdene. Jeg er vild med de lette, flaksende hvide blomster, der er sart røde i knopstadiet. En virkelig yndefuld staude, der giver bevægelse i bedet.En meget populær blomst i bedet er den skønne gulerodsblomst, Daucus carota. Jeg fik ikke sået friske forsyninger i år, men den har heldigvis selv klaret frøspredningen, så der alligevel er fine hvide blomsterskærme med et strejf af sart rosa at glæde sig over.Det er også nu som i lige nu, den hvide flerårig ærteblomst, Lathyrus latifolius, er gået i gang med at fyre det store, årlige blomstershow af. Den har et klatrestativ at holde sig til, men den vil meget mere end det. Inden længe svæver der en hel sky af snehvide ærteblomster over det centrale bed, som bedet foreløbig kaldes efter fusionen – indtil et bedre navn dukker op.

Vandingscomputer til drivhuset

Da jeg forleden – endnu engang – glemte at få slukket for vandet i drivhuset, så det blev vandet mere end almindeligt godt op, tog jeg en rask beslutning og gik på shopping på nettet med den tanke, at der må være hjælp at få, for glemsomme sjæle med gang i for mange ting på en gang. Med til historien hører, at jeg dyrker direkte i drivhusjorden og har lagt siveslanger ud til vanding, som det ses her mellem de helt nyplantede basilikumplanter. Det har den fordel, at vandet lander der, hvor det skal, nemlig i rodzonen, mens knapt så meget når at fordampe og dermed bidrager til luftfugtigheden i drivhuset. Men der skal jo altså tændes og efter et stykke tid slukkes for vandet…Hos Plantetorvet fandt jeg den her fætter, der lyder navnet vandingscomputer. Det er en megasmart dims, der monteres på vandhanen. Med enkel indkodning kan man få den til at både tænde og slukke for vandet. Jeg vil nok mest bruge den til at slukke for vandet med, for vandingsfrekvensen afhænger jo i høj grad af vejret, men det er da også super smart, at man kan tage på ferie uden at skulle aktivere naboen for at få vandet drivhuset. Jeg er allerede meget glad for min vandingscomputer og glæder mig til at blive helt dus med den. Læs mere om den her.Mens jeg gik og eksperimenterede med den nye vandingscomputer, gav jeg den lige som bi. Melonplanterne blomstrer, så det er en fryd, og de kan godt lide at få lidt assistance til bestøvningsarbejdet. Det er nemt at se, hvad der er hun-, og hvad der er hanblomster. Hunblomsterne har allerede en minimelon siddende under blomsten. Så øvelsen går i al sin enkelhed ud på at dyppe en lille pensel i hanblomsten, så der kommer lidt støv på penselhårene, og så flytte det over i hunblomsten. Man behøver ikke at kunne flyve.Bestøvningshjælpen er ikke 100 procent nødvendig, erfarede jeg sidste år, men det er rart at være på den sikre side. Den her melon kunne næsten se ud til at være blevet bestøvet ad anden vej, men måske aborterer den. Det vil tiden vise. Dejligt, hvis der allerede skulle være en melon på vej.Måske har blomsterne fået hjælp til kærlighedslivet af nogle af de insekter, der tiltrækkes af den blomstrende dild i drivhuset. Dild tiltrækker blandt andet svirrefluer, så det er med velberåd hu, at dilden får lov at blomstre løs. Svirrefluer kan nemlig godt lide bladlus, så håbet er, at de kan hjælpe de udsatte galmyg og snyltehveps med at holde bladlusbestanden i drivhuset i ave.

Nyt layout for drivhusbelægning

Tiden er inde til at få drivhuset i køkkenhaven gjort klar til en ny sæson. Glasset har fået den årlige overhaling med vand og sæbe, og jeg har fået designet årets layout til belægningen i huset. Kombinationen af fliser og flade strandsten er som sædvanligt bare lagt oven på jorden, så de er nemme at fjerne, når der skal jordforbedres og fræses efter sæsonen. Jeg har bestræbt mig på at skabe en platform uden planter i midten af huset og så til gengæld få lidt bredere dyrkningsarealer langs kanten. Det skulle gerne holde mig fra at plante midt i huset, så det hele ender som en total jungle ligesom sidste år…Hvor godt det så lige går, vil vise sig. For med belægningen på plads meldte lysten sig jo til at komme i gang med det samme. Og da jeg havde de fineste små salatplanter i de hjemmelavede papirpotter, kom jeg straks til at plante salat i jordstriben mellem de to rækker fliser … salat er jo nemt nok at træde over og er spist, før junglestemningen indfinder sig, lyder rationalet.Det smarte ved papirpotterne er – udover at de er gratis – at de kan plantes med ned i jorden, så man ikke behøver forstyrre rødderne. Det gik super fint med tidlig udplantning af salat sidste år, så det projekt taler for en gentagelse.Samtidig fik jeg lige sået lidt dild i drivhuset. Der er stor kærlighed til smagen af dild her i familien, og samtidig ser det så fint ud, når de lette, gule blomsterskærme springer ud, oven i købet med den sidegevinst, at de tiltrækker svirrefluer i massevis, der fouragerer på eventuelle bladlus i drivhuset. Så er jeg i gang – det føles godt 🙂

 

Bladlus i brusebad

Drivhus juli1612-1Der har vist været fest i drivhuset, mens det har været alene hjemme i den forgangne uge. Det hele er vokset helt vildt, og frodigheden er overvældende. Nogle vil nok kalde det et vildnis. Jorden blev vandet grundigt op, før drivhuset blev overladt til sig selv, og i det danske sommervejr har det været rigeligt til at holde planterne forsynet i en uge, Det er derfor, jeg foretrækker at dyrke direkte i jorden, så rødderne ikke er så afhængige af vandkanden men også kan søge efter vand uden fr drivhuset.Bladlus på aubergine-1Nu er der høstet overdimensionerede skoleagurker og lysende orange cherrytomater. Desværre er der også afsløret ubudne gæster ved festlighederne. Der er gået bladlus i auberginerne. Det var egentlig ikke bladlusene, jeg opdagede, for de putter sig på undersiden af bladene. En myremotorvej op i planterne vækkede mistanken, og ganske rigtigt. Øv!Insektsæbe-25Nå, nu har jeg mast så mange, jeg kunne, og givet resten et brusebad med insektsæbe. Insektsæben skal ramme lusene for at virke, så hvert enkelt blad måtte møjsommeligt vendes.Svirreflue-25Heldigvis har der også indfundet sig andre gæster i drivhuset. Svirrefluer lokkes til af de blomstrende grønsager, og da de jo har bladlus som en af deres livretter, er de mere end velkomne. Forhåbentlig er bestanden af bladlus nu reduceret så meget, at den ikke gør skade, og forhåbentlig kan svirrefluerne holde den i skak. Men fra nu af bliver bæsterne holdt under skarp observation.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén