Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Stiklinger

Fra overskudsproduktion til DIY krukkeplanter

DIY krukkeplanter

Diverse sommerprojekter i haven har affødt en temmelig omfattende forspiring af sommerblomster i år. Også for omfattende viser det sig nu, hvor både projekt “skør skærehave” og projekt “gult blomsterbed” er nået til næste stadie. Alt det, der er plads til, er nemlig udplantet. Men vi går jo ikke ind for plantespild her på matriklen. Så nu er overskudsproduktionen blevet ophøjet til DIY krukkeplanter.

Jeg har med andre ord plantet en hel masse krukker til med småplanter og er allerede begyndt at glæde mig til, at mine DIY krukkeplanter giver det flotteste blomstershow til sommer. Jeg ser det for mig. Et helt uventet og spontant men ret sjovt projekt, synes jeg selv 🙂 Sådan en gruppe med krukker tilplantet med DIY krukkeplanter giver selvfølgelig ikke øjeblikkelig wow-faktor som lækre indkøbte krukkeplanter. Men måske kan de noget andet – noget lidt mere vildt og anderledes. Jeg har smurt tålmodigheden, så nu får vi se.

I de fleste krukker har jeg plantet få eksemplarer af en enkelt art/sort, så krukkegruppen til sommer kan designes efter mine sædvanlige principper. Men jeg har også forsøgt mig med et mix af planter, der forhåbentlig klæder hinanden og forhåbentlig vil væve sig vildt og naturligt ind mellem hinanden. Farvespektret er hvidt, limegrønt, lysegult og blødt ferskenfarvet.

Den her krukke skal lige have et ekstra ord med på vejen, for den rummer ikke forspirede planter som de øvrige. Det er nemlig stiklingeformeret stolt kavaler, Cosmos bipinnatus, der blev til, da toppen blev knebet af de forspirede planter for at få dem til at forgrene sig. Topskuddene blev brugt som stiklinger, der hurtigt slog rod, og nu er de også fuldgyldige DIY krukkeplanter.

OBS husk, at det stadig kan være dig, der bliver den heldige vinder af to billetter til Cph Garden 2019. Se, hvordan du deltager her.

Overvintret pelargonie til genbrug

Et sikkert tegn på, at vi har haft en usædvanligt mild vinter, er, at jeg har en overvintret pelargonie, Pelargonium zonale, fra sidste sommers krukkehave. Den har simpelthen klaret sig igennem vinteren i det uopvarmede drivhus. Køn er den ikke, men hvor der er liv, er der håb, så nu har den fået en forårskur og kan forhåbentlig blive fin og blomstrende igen.

Kuren bestod ganske enkelt i at fjerne visne blade og stængler og klippe hele planten ned. Jeg klipper skuddene lige over et blad, for der er masser af sideknopper, der er helt klar til at bryde i bladhjørnerne. Forhåbentlig resulterer det i en flot, stor og godt forgrenet plante.

Pelargonien har tilbragt hele sidste sommer i krukken, så der er med garanti ikke mere næring i jorden. Derfor har jeg forkælet planten med Pindstrup gødningstabletter med langtidsvirkende gødning, der frigives over fem-seks måneder og forsyner planten med alle de næringsstoffer, den har brug for. Det er ret smart, når man er en knold til at huske at gøde sine krukkeplanter.

Faktisk bliver den selv samme pelargonie genbrugt på mere end en måde. Tidligere på året, da jeg ikke troede på projekt overvintret pelargonie, tog jeg nemlig stiklinger af planten og satte dem ind i sikkerhed i vindueskarmen. Stiklingerne slog fint rod og er nu ved at udvikle sig til nye planter, der kan gøre deres mor med selskab i sommeren krukker. Foreløbig har de fået plads på plantebordet med indlagt varme i drivhuset.

Workshop med havedrømmekage blandt tusindvis af primulaer

I går kom den længe ventede dag, hvor Haveselskabet Aarhus havde inviteret til workshop om planteformering i Gartneriet Pedersen med undertegnede som guide sammen med gartner Henning. Det blev en super hyggelig eftermiddag, hvor alle fik jord under neglene. Der skulle sås, prikles og tages stiklinger og ind imellem lægges øre til facts og fiduser om planteformeringens kunst. Stor tak til Home & Garden for spændende frø, til Pindstrup for kvalitetsjord, til Jiffy for praktiske tørvepotter og til Gartneriet Pedersen for forspirede planter til at øve prikling med. Der blev ikke så lidt at bære hjem bagefter.

Gourmet Roses

I kaffen kunne vi byde på havedrømmekage takket være endnu en sponsor. For når en ganske almindelig drømmekage skal forvandles til en havedrømmekage, skal der selvfølgelig masser af blomster til. Kagen blev pyntet med spiselige roser, Gourmet Roses, fra Gartneriet Legro. Det er rosenforædleren Rosa Ekselund, Roses Forever, der har udviklet en serie af spiselige roser, der selvfølgelig dyrkes økologisk. Rosenbladene smager let bittert og giver en sød kage et lækkert pift. De kan også bruges i salater og til alt muligt andet, hvor maden lige skal have et løft.
Tak for kage til Gartneriet Legro og Forlaget Linnea, der i dagens anledning solgte min bog SLIP HAVEGLÆDEN LØS til workshoppris. (Hvis du ønsker dig bogen eller har brug for en gaveide til havefolk, kan den bestilles hos din boghandler eller direkte hos Forlaget Linnea her.)

Eftermiddagen bød også på en oplevelse ud over det sædvanlige, idet der selvfølgelig var en guidet rundvisning i gartneriet, der bugner af tusindvis af primulaer og andre lækre forårsplanter. Her er det initiativtageren til workshoppen, Leif, der nyder synet og duften.

Primula Bellerose

Gartneriet producerer et væld af forskellige primulaer, der hver for sig er nærmest uimodståelige. Hvad mener I for eksempel om den her rosenknop primula? Primula Bellerose hedder den meget passende, for blomsterne ligner vitterligt miniatureroser.

Jeg var næppe den eneste, der gik hjem med hovedet fuld af blomsterinspiration og forårsnykker efter den rundtur. Så nu har jeg tilplantet en af mine flotte betonkrukker fra B-Green med søde forårsblomster i rosa nuancer. Her er rosa Primula fra serien ‘Peach Melba’, her er helt sart lyserøde engelskgræs, Armeria maritima og vibeæg, Fritillaria meleagris, der end ikke har foldet sine ternede blomster ud. Og så er der rosa martsvioler, Viola odorata Miracle ‘Classy pink’, der har den fineste farve og den dejligste duft ovenikøbet.

Forsøg med stiklingeformering af spansk margerit

Jeg må indrømme, at jeg ikke er blevet helt færdig med at rydde op i alle krukkegrupperne. Det er nu engang sjovere at fylde end at tømme krukker, og på den her årstid koncentrerer jeg indsatsen om de krukker, der er placeret ved havens hovedfærdselsårer, hvor vi kan glæde os over dem dagligt. De her krukker står i den nederste del af haven, hvor jeg pt ikke kommer hver eneste dag.Men måske er det ikke så ringe endda, at jeg er kommet lidt bagud. I hvert fald ser flere eksemplarer af spansk margerit, Osteospermum ecklonis, mest af alt ud som om, de har fået forårsfornemmelser i det milde vintervejr. Spansk margerit er et hit som sommerblomst her til lands, men i virkeligheden er planten ikke enårig men faktisk en staude. Der er bare for koldt her hos os til, at den kan overvintre.Men hvad nu, hvis den får en ekstra chance? De friske, forårsgrønne skud ligner nogle, der kan klippes til stiklinger. Det skal da så ubetinget prøves 🙂Altså ind i drivhuset med planten (måske kan den endda selv overvintre der, hvis det milde vejr holder), og så i gang med saksen. Stiklinger af spansk margerit tages normalt sidst på sommeren som det, der kaldes halvmodne stiklinger. Det betyder, at topskuddet er grønt, blødt og urteagtigt, mens den nederste del af stiklingen er begyndt at forvedde. Nu må det vise sig, om den forsinkede udgave dur.Af med de nederste blade, så fordampningen fra stiklingen reduceres, og så ned med stiklingen i en potte med gennemfugtet pottemuld i et dertil prikket hul.Nu står stiklingerne lunt og godt i vindueskarmen under en hat af plasticpose, der hjælper yderligere til med at holde på fugtigheden, indtil de forhåbentlig hurtigt fremspirende rødder begynder at virke. Det bliver spændende at se, om jeg kan frembringe mine egne planter af spansk margerit til næste sommers krukker.

Stiklinger af sødkartoffel med masser af rødder

For 14 dage siden brækkede jeg de første stiklinger af min spirende sødkartoffel, Ipomoea batata, og satte nogle af dem i et glas vand, mens resten blev stukket direkte i jord, som det ses her. Tiden er allerede inde til at gøre første del af forsøget op, for det er godt nok planter med fart på 🙂Stiklinger af sødkartoffel i urtepotten har tydeligvis fået rødder, for de er begyndt at løbe i vejret og få friske, grønne blade. Stiklingerne i vandglasset har udviklet masser af rødder, så nu er de også blevet stukket i jord, så eksperimentet fortsætter. Jeg håber, de sprøde rødder klarer mødet med jorden, så jeg får flere planter til udplantning i drivhuset, når det bliver forår.

Går det helt galt er der nu ingen ko på isen, for moderen til alle de små plantebørn skyder lystigt med friske skud, der kan blive til endnu flere stiklinger af sødkartoffel.

Et andet lille projekt begynder også at tegne lovende. I nogle uger har jeg haft et par avokado sten til at stå med enden i vandskorpen, og nu har i hvert fald den ene sendt en optimistisk rod ned i vandet. Det ser lidt voodoo-agtigt ud, når der bliver stukket tandstikker ind i stenene, men ellers kan de jo ikke hænge på glasset. Stenen er begyndt at sprække, så forhåbentlig kommer der også snart et topskud, så jeg får en fin stueplante ud af det.

Forårsstemning i vindueskarmens plantelaboratorium

I længslen efter forår, jord under neglene og noget der spirer, har jeg indrettet et lille plantelaboratorium i vindueskarmen. Her eksperimenterer jeg med at lokke lysegrønne spirer frem af blandt andet agern, avocadosten, løg og sødkartoffel. Og det går faktisk ganske glimrende. Den parasolpilea baby, der i efteråret blev stukket direkte i en jordkugle omviklet med mos og sejlgarn i mit første forsøg på at lave kokedama, har det også fint. Læs mere om det eksperiment her. Den er tiltænkt loftet i det nye drivhus, så den er bare på overvintring her inde. Jeg bliver helt glad ved synet af de små babyegetræer, der er kommet ud af efterårets agerneksperiment. Agern med antydningen af en spire blev sat på flasker med vand, som spidsen lige nøjagtigt kunne nå. Det var nok til at inspirere dem til at spire, og nu er flere af dem blevet til de fineste miniature egetræer.I juleferien indledte jeg endnu et eksperiment. Jeg har læst mig til, at dette er vejen, hvis man vil dyrke sødkartoffel eller batat selv, og det kunne jeg godt tænke mig at prøve. Jeg købte i første omgang en enkelt knold, der blev skyllet grundigt i håbet om at vaske spirehæmmende stoffer, den kunne være behandlet med, væk. Og nu efter en lille måneds tid er den sørme begyndt at spire med optimistiske rødlige skud. De skal blive lidt større og forhåbentlig lidt flere og så brækkes af og bruges som stiklinger til udplantningsplanter. Det bliver spændende at prøve.Det har være vildt fascinerende at følge den store knolds udvikling fra madvare til plante. Den begyndte hurtigt at sætte rødder, men det er først nu, der også er kommet gang i skududviklingen. Forhåbentlig ender det med, at den ene knold kan blive til flere planter, der kan levere hjemmedyrkede sødkartofler til madlavningen.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén