Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Stiklingeformering Page 1 of 3

Drivhushygge med masser af planter på en kold dag

Hvis det her vejr bliver ved, så trækker mit projekt hold ferie i haven da vist op til at blive konverteret til ferie med drivhushygge. Heldigvis er der grønt og frodigt under glastaget, og der skal kun en lille smule solskin til, før der også bliver lunt og rart at være. Nu hvor alle driverierne er blevet plantet ud, er tiden inde til at få ryddet op og organiseret lidt, så drivhusplanterne kommer til deres ret og min lille sommerjungle kan genopstå. Jeg har sikret mig mod myg i junglen med rosengeranie, Pelargonium graveolens, der dufter af citrus og dermed skulle kunne holde myggene på afstand. Foreløbig er den i hvert fald fint, som den blomstrer der under glastaget.

Skærmlilje, Agapanthus campanulatus

En anden plante, der spreder blomstrende drivhushygge lige nu, er skærmlilje, Agapanthus campanulatus. Den er jeg ret vild med, så jeg har flere eksemplarer, både blå og hvide. Den ene har overvintret i drivhuset og står med store knopper nu. De andre er nytilkomne, men ser ud til at være faldet til, og de blomstrer allerede. I princippet kan de jo sagtens stå på en varm terrasse om sommeren – men hvor finder man lige sådan en? Nej, de får lov til at være drivhusplanter.

Jeg går og hygger mig med at kreere små tableauer med planter og kønne krukker rundt om i drivhuset. Her er det krukker fra 2have suppleret med diverse og fyldt med planter og afskårne blomster fra haven i gule og grønne nuancer. Den sjove trommestikker, Craspedia globosa med de kuglerunde, gule blomsterstande har jeg svært ved at stå for, så den er selvfølgelig midtpunkt.

Parasolpilea, Pilea peperomoides

Og tænk, min parasolpilea, Pilea peperomoides, har fundet på, at den vil blomstre. Det gør den nu da meget godt og med helt sin egen ynde 🙂

Nu er det to et halvt år siden, jeg eksperimenterede med at fremstille mine egne kokedama’er, svævende bolde med planter i, som det ses her. Den ene gik til. Den anden blev så voldsom, at kuglen ikke længere kunne repareres, men den her med et paradistræ, Crassula ovata, bidrager endnu engang til sommerens drivhushygge. Den begyndte tilværelsen som en stikling, der simpelthen blev stukket direkte i en bold af fugtig pottemuld, der blev omviklet med mos og sejlgarn. Der har den levet fint siden, den skal bare have friskt garn engang imellem og nedsænkes i en skål vand hver anden uge.

Fra overskudsproduktion til DIY krukkeplanter

DIY krukkeplanter

Diverse sommerprojekter i haven har affødt en temmelig omfattende forspiring af sommerblomster i år. Også for omfattende viser det sig nu, hvor både projekt “skør skærehave” og projekt “gult blomsterbed” er nået til næste stadie. Alt det, der er plads til, er nemlig udplantet. Men vi går jo ikke ind for plantespild her på matriklen. Så nu er overskudsproduktionen blevet ophøjet til DIY krukkeplanter.

Jeg har med andre ord plantet en hel masse krukker til med småplanter og er allerede begyndt at glæde mig til, at mine DIY krukkeplanter giver det flotteste blomstershow til sommer. Jeg ser det for mig. Et helt uventet og spontant men ret sjovt projekt, synes jeg selv 🙂 Sådan en gruppe med krukker tilplantet med DIY krukkeplanter giver selvfølgelig ikke øjeblikkelig wow-faktor som lækre indkøbte krukkeplanter. Men måske kan de noget andet – noget lidt mere vildt og anderledes. Jeg har smurt tålmodigheden, så nu får vi se.

I de fleste krukker har jeg plantet få eksemplarer af en enkelt art/sort, så krukkegruppen til sommer kan designes efter mine sædvanlige principper. Men jeg har også forsøgt mig med et mix af planter, der forhåbentlig klæder hinanden og forhåbentlig vil væve sig vildt og naturligt ind mellem hinanden. Farvespektret er hvidt, limegrønt, lysegult og blødt ferskenfarvet.

Den her krukke skal lige have et ekstra ord med på vejen, for den rummer ikke forspirede planter som de øvrige. Det er nemlig stiklingeformeret stolt kavaler, Cosmos bipinnatus, der blev til, da toppen blev knebet af de forspirede planter for at få dem til at forgrene sig. Topskuddene blev brugt som stiklinger, der hurtigt slog rod, og nu er de også fuldgyldige DIY krukkeplanter.

OBS husk, at det stadig kan være dig, der bliver den heldige vinder af to billetter til Cph Garden 2019. Se, hvordan du deltager her.

Lyserøde blomster og grønne nuancer klæder drivhuset

Det er virkelig mærkeligt. Selv om jeg planter ud og planter ud, er det lige som om trængslen i drivhuset tager til. De forspirede planter står fortsat i kø for at blive plantet ud, men dagens blæsevejr har ikke ligefrem været optimalt til formålet. Og jeg nåede simpelthen ikke længere i sidste weekend.

I stedet har jeg gået og hygget mig lidt med at skabe plads inde i drivhuset ved at flytte nogle af de opmagasinerede krukker med planter med lyserøde blomster ud foran drivhuset. Jeg synes, de hvide strukturer, de lyserøde blomster og grønne nuancer klæder hinanden så fint. I virkeligheden er det en broget forsamling, der har fundet hinanden her. Hvis vi ser bort fra planterne med de lyserøde blomster, er der en krukke med selvsåede fingerbøl, Digitalis officinalis (og muligvis en overvintret rose nedenunder), en ganske særlig krukkebrombær, som jeg kommer tilbage til, og stiklingeformerede zonalepelargonier, der faktisk har overvintret i drivhuset.

Til stjernerne i krukkegruppen med de lyserøde blomster foran drivhuset hører den nærmest evigt dejlige hortensia, Hydrangea Magical Four Seasons fra Gardeners Own, og en krukke med nytilkomne Infinity roser fra Flowers for You by Thoruplund. Infinity roserne, der er forædlet af danske Roses Forever, kan en hel masse. Jeg har flere krukker stående med overvintrede roser fra sidste år, der tydeligvis er klar til at give den gas i år også. Dem skal jeg også nok komme tilbage til. 🙂

Overvintret pelargonie til genbrug

Et sikkert tegn på, at vi har haft en usædvanligt mild vinter, er, at jeg har en overvintret pelargonie, Pelargonium zonale, fra sidste sommers krukkehave. Den har simpelthen klaret sig igennem vinteren i det uopvarmede drivhus. Køn er den ikke, men hvor der er liv, er der håb, så nu har den fået en forårskur og kan forhåbentlig blive fin og blomstrende igen.

Kuren bestod ganske enkelt i at fjerne visne blade og stængler og klippe hele planten ned. Jeg klipper skuddene lige over et blad, for der er masser af sideknopper, der er helt klar til at bryde i bladhjørnerne. Forhåbentlig resulterer det i en flot, stor og godt forgrenet plante.

Pelargonien har tilbragt hele sidste sommer i krukken, så der er med garanti ikke mere næring i jorden. Derfor har jeg forkælet planten med Pindstrup gødningstabletter med langtidsvirkende gødning, der frigives over fem-seks måneder og forsyner planten med alle de næringsstoffer, den har brug for. Det er ret smart, når man er en knold til at huske at gøde sine krukkeplanter.

Faktisk bliver den selv samme pelargonie genbrugt på mere end en måde. Tidligere på året, da jeg ikke troede på projekt overvintret pelargonie, tog jeg nemlig stiklinger af planten og satte dem ind i sikkerhed i vindueskarmen. Stiklingerne slog fint rod og er nu ved at udvikle sig til nye planter, der kan gøre deres mor med selskab i sommeren krukker. Foreløbig har de fået plads på plantebordet med indlagt varme i drivhuset.

Flere dahlia planter på flere måder

I efteråret gravede jeg nogle dahlia knolde op i forventning om at kunne genbruge dem i år og dermed få endnu flere dahlia planter. De blev sendt på vinterferie i det kølige værksted emballeret i tør spagnum i store potter, for knoldene, der er genbrugt flere gange, er efterhånden temmelig store. Nu fik jeg så lige kigget til dem og opdagede, at en af dem tydeligvis er blevet træt af at holde vinterferie. Den er simpelthen i fuld gang med at skyde med friske skud og trænger tydeligvis til både lys og vand. Sikke nu noget. Babu babu gik det til drivhuset, så der kan komme skik på dahlia situationen.

Egentlig var tanken jo, at jeg skulle have delt de efterhånden ret voluminøse knolde i flere enheder, netop for at få flere dahlia planter. Det kræver en skarp kniv og et øje for de nye spirer, der dukker op ved sidste års stængler. En knold i sig selv er ikke nok til at sikre familieforøgelsen, for en knold uden stængel spirer ikke.

Efter den temmelig voldsomme operation er de nye, individuelle planter lige sat tilbage i værkstedet til tørre, for jeg tør ikke plante knoldene, der jo har friske sår, lige nu. De risikerer bare at blive angrebet af skumle svampesygdomme. I næste weekend, når sårene er helet, bliver de plantet.

Jeg nænner ikke at dele den ivrigt skydende plante, men værksteds-skuddene er alt for bløde til, at der kommer noget godt ud af dem. Derfor har jeg nu klippet skuddene tilbage og håber, at planten vil skyde igen, forgrene sig og få stærke skud, der kan klare sig i fri dressur efter et forårsophold i det frostfri men kølige drivhus.

Her var det så, at jeg kom til at tænke på, at dahlia er ret nem at stiklingeformere. Jeg ved ikke, om de bløde skud dur til formålet, men når nu de er klippet af, er der jo ingen grund til ikke at afprøve endnu en vej til flere dahlia planter. Jeg klipper stiklingerne lige under et bladpar og fjerner de nederste blade.

Vupti er der fine stiklinger, lige til at stikke i gennemfugtet spiremuld i huller, dannet med priklepinden. Stiklingerne står nu på plantebordet med indlagt varme i drivhuset. Så må jeg se, om de vil noget.

Den sikreste vej til at få flere dahlia planter er selvfølgelig at købe sig til nogle friske knolde. Det er jo så også samtidig den eneste vej til at få planter med blomster i nye farver, så den vej er ikke til at slippe uden om. Ved at snuppe en tyvstart regner jeg med at få blomsterproduktionen tidligt i gang, så den kan vare rigtig længe. Nu har jeg pottet de nye knolde i store potter i gennemfugtet spiremuld med cirka 5 cm jord over knoldene. Potterne står i drivhuset samen med de øvrige tiltag, der skal resultere i flere dahlia planter til årets udgave af haven her.

Sommerfuglebusk med vinterstandere

Sommerfuglebusk, Buddleja davidii

Jeg har lige gået og glædet mig over mine sommerfuglebuske, Buddleja davidii. Det lyder måske nok lidt mærkeligt, for der er jo absolut ingen sommerfugle nu. Men alligevel. For buskene står der med de dekorative visne blomsterstande som vinterstandere hævet over staudernes og smukke sølvfarvede blade og gør sig bemærkede på den gode måde i det milde, grågrønne vinterlandskab

Sommerfuglebusk, Buddleja davidii

Det ser næsten ud som om, løvet er selvlysende i det sparsomme vinterlys. De buske, der står som rygstød i køkkenhaven, smilede jeg lidt ekstra over. De er nemlig hjemmelavede, formeret med stiklinger for nogle år siden, som det ses her.

Sommerfuglebusk, Buddleja davidii ‘Prince Charming’

Den lille, nye sommerfuglebusk, Buddleja davidii ‘Prince Charming’ som har været så fin i en krukke hele sommeren med sine hindbærfarvede blomster, er blevet plantet ud i det rosa bed og står nu også nok så fint der med små sølvlysende blade.

Buddleja crispa x loricata ‘Morning Mist’

Endnu en sommerfuglebusk, der er blevet genbrugt i haven fra sommerens krukker, er den smukke hvide Buddleja crispa x loricata ‘Morning Mist’, der ligefrem står ufortrødent med intakte blomsterknopper. Det bekymrer mig faktisk lidt, for jeg vil så gerne have, at den klarer vinteren, og det er nemt at komme til at tvivle på, når den slet ikke ser ud til at have gjort sig klar til kuldegrader. Jeg ved ikke, hvor hårdfør arten er, men jeg krydser fingre. Jeg er i hvert fald ret betaget af den forsølvede busk med farver som morgendis.

Forsøg med stiklingeformering af spansk margerit

Jeg må indrømme, at jeg ikke er blevet helt færdig med at rydde op i alle krukkegrupperne. Det er nu engang sjovere at fylde end at tømme krukker, og på den her årstid koncentrerer jeg indsatsen om de krukker, der er placeret ved havens hovedfærdselsårer, hvor vi kan glæde os over dem dagligt. De her krukker står i den nederste del af haven, hvor jeg pt ikke kommer hver eneste dag.Men måske er det ikke så ringe endda, at jeg er kommet lidt bagud. I hvert fald ser flere eksemplarer af spansk margerit, Osteospermum ecklonis, mest af alt ud som om, de har fået forårsfornemmelser i det milde vintervejr. Spansk margerit er et hit som sommerblomst her til lands, men i virkeligheden er planten ikke enårig men faktisk en staude. Der er bare for koldt her hos os til, at den kan overvintre.Men hvad nu, hvis den får en ekstra chance? De friske, forårsgrønne skud ligner nogle, der kan klippes til stiklinger. Det skal da så ubetinget prøves 🙂Altså ind i drivhuset med planten (måske kan den endda selv overvintre der, hvis det milde vejr holder), og så i gang med saksen. Stiklinger af spansk margerit tages normalt sidst på sommeren som det, der kaldes halvmodne stiklinger. Det betyder, at topskuddet er grønt, blødt og urteagtigt, mens den nederste del af stiklingen er begyndt at forvedde. Nu må det vise sig, om den forsinkede udgave dur.Af med de nederste blade, så fordampningen fra stiklingen reduceres, og så ned med stiklingen i en potte med gennemfugtet pottemuld i et dertil prikket hul.Nu står stiklingerne lunt og godt i vindueskarmen under en hat af plasticpose, der hjælper yderligere til med at holde på fugtigheden, indtil de forhåbentlig hurtigt fremspirende rødder begynder at virke. Det bliver spændende at se, om jeg kan frembringe mine egne planter af spansk margerit til næste sommers krukker.

Forsøg med dyrkning af sødkartoffel i drivhuset

Som I måske kan huske, eksperimenterede jeg i vintermørket med at producere stiklinger af sødkartoffel med en knold indkøbt til formålet i Bilka. Det gik faktisk over al forventning, og jeg er egentlig ret godt tilfreds med de flotte planter, der er kommet ud af projektet, der begyndte her.Det vil sige, det var jeg, indtil jeg i denne uge besøgte Gartneriet Viumlund, der er gået noget mere professionelt til planteproduktionen. Se nu bare her, hvor flotte – og store – gartneriets sødkartoffel planter er. De sælges i havecentre rundt om i landet lige nu.Nu har jeg fået lov at prøve de livskraftige planter af. Sødkartoffel eller batat, Ipomoea batatas, har intet med almindelige kartofler at gøre. Det er botanisk set en pragtsnerle, og planten er smuk, med store, hjerteformede blade og lange, viltre stængler.I forventning om at rankerne kan sno sig, er planterne nu blevet plantet ved et klatrestativ i drivhuset. Varmekrævende er de nemlig også. I første omgang får de lidt hjælp til at komme op i stativet, for det vil være betydeligt mere praktisk, hvis de vil vokse opad fremfor at invadere hele bunden af drivhuset, hvad de godt kunne se ud til at pønse på. Nu får de en masse vand oven i varmen, og så venter jeg spændt på, om der bliver egen høst af sødkartoffel senere på året.

Beskæring af sommerfuglebusk gør plads til foråret

Hele vinteren har sommerfuglebusk, Buddleja davidii, stået med sine visne blomster og pyntet pænt mange steder i haven – ikke mindst når de har fået et drys sne. Men nu er det ligesom om, de visne blomster ikke rigtig passer ind i havebilledet længere, så heldigvis er tiden inde til den årlige beskæring.Beskæring af sommerfuglebusk har nærmest karakter af en rundbarbering, og det er nemt at blive helt bekymret på buskens vegne. Den skulle jo gerne blomstre overdådigt på lange, graciøst buede skud hen på sommeren. Det er dog aldrig slået fejl her i haven, så alle de gamle skud fra sidste år bliver nådesløst klippet ned til 30-40 cm over jordoverfladen.

Busken gør ikke meget væsen af sig efter sådan en omgang, men der er masser af liv i de nederste knopper, så den skal nok snart komme til at ligne en sommerfuglebusk igen inden så længe. I mellemtiden er der bedre plads til forårsstemning i bedet, nu da de visne blomster ikke stjæler billedet.De afklippede skud kan i øvrigt bruges som stiklinger til nye sommerfuglebuske, hvis man mangler. Det gør jeg ikke, for jeg har stiklingeformeret adskillige på den måde gennem årene. De to buske bag køkkenhaven har tre år på bagen og er nu ved at få fylde. De er også blevet klippet langt ned, for det sætter samtidig gang i forgreningen. Se her, hvordan en hjemmelavet sommerfuglebusk bliver til.

Piiist – har du læst Jyllands-Posten i dag? Nina Ewald har skrevet den dejligste anmeldelse af min bog SLIP HAVEGLÆDEN LØS til avisens boligtillæg. Ihh, hvor den gør mig glad. 1000 tak til Nina 🙂 Læs mere om bogen og bestil den her. (Der er selvfølgelig også et kapitel om beskæring i bogen)

Stiklinger af sødkartoffel med masser af rødder

For 14 dage siden brækkede jeg de første stiklinger af min spirende sødkartoffel, Ipomoea batata, og satte nogle af dem i et glas vand, mens resten blev stukket direkte i jord, som det ses her. Tiden er allerede inde til at gøre første del af forsøget op, for det er godt nok planter med fart på 🙂Stiklinger af sødkartoffel i urtepotten har tydeligvis fået rødder, for de er begyndt at løbe i vejret og få friske, grønne blade. Stiklingerne i vandglasset har udviklet masser af rødder, så nu er de også blevet stukket i jord, så eksperimentet fortsætter. Jeg håber, de sprøde rødder klarer mødet med jorden, så jeg får flere planter til udplantning i drivhuset, når det bliver forår.

Går det helt galt er der nu ingen ko på isen, for moderen til alle de små plantebørn skyder lystigt med friske skud, der kan blive til endnu flere stiklinger af sødkartoffel.

Et andet lille projekt begynder også at tegne lovende. I nogle uger har jeg haft et par avokado sten til at stå med enden i vandskorpen, og nu har i hvert fald den ene sendt en optimistisk rod ned i vandet. Det ser lidt voodoo-agtigt ud, når der bliver stukket tandstikker ind i stenene, men ellers kan de jo ikke hænge på glasset. Stenen er begyndt at sprække, så forhåbentlig kommer der også snart et topskud, så jeg får en fin stueplante ud af det.

Page 1 of 3

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén